Kullen, en lille vandring- og friluftsperle i Skåne, Sverige

Kullen er et fantastisk sted for naturelskere og friluftsentusiaster med sin imponerende natur, klippeformationer, vandrestier, havudsigt og forholdsvis let til gængeligt, lige over på den anden side af Øresund i Sverige, hvilket gør det til en god destination for ture til alle ønsker og niveauer.

Området minder en del om Bornholm og indbyder til mange aktiviteter, som vandring, trailløb, klatring, kajak, eller en ture på hotel og slappe af.

Jeg har været forbi Kullen en del gange, både på klaretur, vandreture og kort i kajak under “Skandinavien rundt i kajak“.

.

.

Indholdsfortegnelse

Overordnet om Kullen, Skåne, Sverige

Kullen, Hotel og vandre kærestetur, 2023 med Erik B. Jørgensen

Kullen er en smuk og naturskøn halvø beliggende i det sydvestlige Sverige, i Skåne-regionen. Halvøen er kendt for sin enestående natur og er et populært sted for friluftsliv og rekreation. Her er nogle af de højdepunkter, du kan opleve på Kullen:

Kullaberg Naturreservat: Kullaberg Naturreservat dækker en stor del af halvøen og er et skønt område for naturelskere. Du kan vandre eller løbe ad stier, der fører gennem skove, klippeformationer, enge og langs kystlinjen (minder om stierne ved Bornholms nordkyst). Der er flere forskellige stier med varierende sværhedsgrader, så både erfarne vandrere og begyndere kan finde noget, der passer til deres niveau.

Klipper og havudsigt: Kullaberg har imponerende klippeformationer og fantastiske udsigter over Øresund og Kattegat. Kullabergs klipper tiltrækker også klatrere, og der er mulighed for klippeklatring i området, på mindre vægge, men gode muligheder for topsikring.

Badestrande: Der er flere smukke strande omkring Kullen, hvor du kan svømme og slappe af om sommeren. Nogle af de populære strande inkluderer Mölle Havsbad og Ransvik. Det var også badehoteller og stranden der trak folk til, da området virkelig blev populært i slutningen af 1800-tallet og især da jernbane kom til byen i 1910, kunne mange flere mennesker komme på badeferie i Mölle.

Dyreliv: Kullaberg er hjemsted for en bred vifte af dyreliv, herunder rådyr, vildsvin og et væld af fuglearter. Det er et godt sted for fuglekigger og naturfotografering. Da området byder på store skov, klipper og åbne enge, der holdes åben af kvæg og får.

Kystvandring: Du kan følge Kullen Kyststig, langs kysten, der giver dig mulighed for at udforske de smukke klippeformationer og havudsigter. Dette er en fantastisk måde at opleve Kullens kystlinje på, hvor man kan besøge forskellige grotter, fyret og kunstværket Nimis.

Nimis og Arx: Nimis er en skulptur/kunstværk, samt en selvudråbt stat, Ladonia’s, beliggende i Kullaberg Naturreservat nær Kullen-halvøen i Skåne, Sverige. Nimis blev skabt af den svenske kunstner Lars Vilks (1946-2021) i 1980’erne og består af et komplekst netværk af trærammer og stiger, der danner en labyrintlignende struktur på klipperne ved kysten. Groft sat en masse drivtømmer (brædder og pinde), omkring 75 tons, hamret sammen med stor mænger søm.

Nimis blev bygget uden tilladelse på et beskyttet naturområde, hvilket førte til juridiske udfordringer, og de svenske myndigheder har siden dengang krævet skulpturen fjernet flere gange. Det har ført til en masse offentlige diskussioner om kunstens rolle og sted i naturen. Det er et unikt og kontroversielt kunstværk, der tiltrækker omkring 30.000 besøgende om året. Det er dog i pænt dårlig stand efterhånden. Du skal være obs på at turen derned går af en stejlskråning, som kan være hård og svær især på det sidst. Cirka 100 meter fra Nimis, begyndte Lars Vilks i 1991 at arbejde på en ny konstruktion ved navn “Arx”, helt nede på stranden. Arx er en sten og beton skulptur, der vejer omkring 150 tons og minder om en gammel ruin. Denne skulptur er en markant kontrast til det lette og labyrintlignende Nimis i træ. Om det er kønt eller passende, må du selv tag stilling til.

Fyr og museer: Kullen har også et gammelt fyrtårn, Kullens Fyr, som du kan besøge. Der er også nogle små museer og besøgscentre i området, der giver mere information om Kullens historie og natur. Rundt i Mölle by, er der historiske billeder og forklaring på mange el-kasser, det er meget sjovt og hyggeligt.

Overnatning og faciliteter: Der er overnatningsmuligheder i området, herunder campingpladser, vandrehjem, feriehuse, shelters og teltpladser, så du kan nyde en længere ophold og udforske alt, hvad Kullen har at tilbyde. Jeg har været det både i telt, shelter og hotel.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Mine ture til Kullen

Herunder kan du læse lidt om de ture jeg har haft til eller ved Kullen, fra vandreture, klaretur til kajaktur. Turene er liste med nyeste først til ældste.

Hotel og vandre kærestetur ved Kullen, 2023

Kullen, Hotel og vandre-/kærestetur, 2023, med Erik B. Jørgensen

Kullen kan også benyttes til dagture, hvor man som vi her i oktober 2023. Tine elsker at vandre, men kan også blive ramt af kulden, da hun fryser lidt. Så vi lavede en kombination på denne tur. Vi bookede os ind på det gamle og hyggelige hotel, Hotel Kullaberg, i Mölle. Her kunnen vi sove, spise og nyde aftnerne, og det lugtede lidt mere af ”kærestetur”. Om dagen gik vi så dagsture i området. Vi nåede tre rigtig fine ture, og fik dækket området godt.

.

Data fra vores Hotel og vandre kærestetur ved Kullen, 2023

Kort, Vandretur Höganäs via Kulle halvø til Ängelholm Station, Kullen, 2015, Erik B. Jørgensen

  • Fredag den 20. okt. 2023: 12,1 km, 4t30min
  • Lørdag den 21. okt. 2023: 20,4 km, 5t45min
  • Søndag den 22. okt. 2023: 8,54 km, 2t12min

Tilbage til Indholdsfortegnelse


Facebook opslag fra vores kærestetur

.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vandretur Höganäs via Kulle halvø til Ängelholm Station, Kullen, 2015

Kullen, Vandretur fra Höganäs til Ängelholm Station, 2015, med Erik B. Jørgensen

Tilbage i 2015 havde Tine og jeg også en kærestetur, denne gang med overnatning ude og alt med i rygsækken. Vi tog toget til Sverige fra Hellerup og stod af på stationen i Höganäs. I Höganäs kunne vi vandre direkte ud på vandreruten, Skåneleden SL5 – Öresundsleden (del af Skåneleden), men små ændre vi selv havde lavet. Vi gik hele vejen op langs kysten forbi Lerhamn, Mölle, forbi Kullen fyr, hvor vi sov i det lille shelter, øst for Kullen fyr. Fint lille sted, med toiletter og vand tæt på, dog meget tæt på en parkeringsplads og uden den store udsigt.

Næsten dag gik vi videre øst over igennem, den flotte skov og de mange stejle skrænter, med besøg ved kunsterne stedet, Nimis og Arx. Vi endte dagen ned ved shelterområdet, ved Dansk Bjerg- og Klatreklub hytte (rockclimbing.dk), hvor de har et shelter til folk der vandrede ad, Skåneleden. Om aften kom en ældre mand og fik plads ved siden af os. Han sagde det var hans sidste vandretur.

Tine skrev om ham her:

”Sidder på populært shelter sted v. Kullen efter et par fine dage til fods. En ældre herre kommer og spørger om der også er plads til ham. Erik hjælper med at lave bål, og nu sidder han og hygger sig med pølser over bål efter 27 km til fods og fuld oppakning - det vil vi også som 71 årige...respekt 🙂” Tine Henriksen

Næste dag gik vi videre på vores vandreture og holdt os forsat til Skåneleden, tæt ved vandet. Vi endte i Ängelholm, på stationen hvor vi igen tog toget hjem. Endnu en fin tur igenenm Kullen.

.

Data fra Vandretur Höganäs til Ängelholm, Kullen, 2015

Kort, Hotel og vandre kærestetur ved Kullen, 2023, Erik B. Jørgensen

  • Lørdag den 23. maj 2015: 19,1 km
  • Søndag den 24. maj 2015: 17 km
  • Mandag den 25. maj 2015: 23,6 km

Tilbage til Indholdsfortegnelse

.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Forbi Kullen i kajak, "Skandinavien rundt i kajak" 2011

Skandinavien rundt i kajak, Erik i sin kajak, foto Geir Haukursson

Kullen har jeg også passeret kort i kajak, under "Skandinavien rundt i kajak" tilbage i 2011. Jeg kom krydsene, sammen med Johan en anden kajakroer jeg havde mødt og fulgt med i tre dage.

Vi kom nord fra over bugten, Skälderviken, og kunne se Kullen langt ude fra og kunne nyde udsigten mens vi kom nærmere og nærmere. Samt vi kunne nyde kanalsnegle som en anden kajakroer Jonas, var kommet forbi med i løbet af morgen i sin kajak, ikke værst. Vi kunne også se fyret og efter vi kom rundt ved fyret, tidligt på efterdagen den 5. juli 2011. Her mødte vi også to andre kajakroer., Thomas Lundh og Gunnar Hedlén. Alle os fire var ved at tage den Svenske bånd ”Den blå bånd/ Havspaddlarnas blå band” et bevis for man har padlet hele den Svenske kyststrækning i kajak (det lykkes ikke nogen af de andre tre at komme i mål). Jeg var i god form, da lige havde afsluttet hele Norges kyst. Vi lå og talte lidt i vandet, med udsigt ind til Mölle, i sommersolen. De to andre ville ind og havde Is, så mig og Jonas sagde farvel.

Senere på dagen sagde jeg også farvel til Jonas og forsatte min tur alene. Et fint lille minde fra Kullen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

.

Forbi Kullen i kajak,

Klatretur ved Kullen, Siriusforskole 1999

Tilbage i 1999, var jeg på Forskole, til optagelse i Slædepatruljen Sirius. Hvor jeg senere kom op og gjorde tjeneste i Slædepatruljen Sirius. I løbet af Forskole med masser af kurser i vinterfærdigheder, håndværk og alt hvad vi skulle bruge. Valgt vi som en lille ryste-sammen tur, at tag til Kullen og klatre med en tidligere Siriusmand og vores kommen chef ved Slædepatruljen Sirius, Niclas. I hyggede os med at klatre i en af slugterne på de fine klipper, hvor det er let at lave topsikring, og vi kunne slå os løs. Vi overnattede i nærheden, så vi både kunne klatre lørdag og søndag, før tjeneste kaldt igen. En virkelig fin tur, som jeg desværre ikke har billeder fra.

Kender du ikke Kullen som klatrested, så er der noget at undersøge, et skønt lille sted til klatring tæt på.

Du kan se meget mere her (husk at tjek perioderne du må være der og overhold reglerne, de ændre sig løbende):

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Transport til Kullen, fra Danmark

Transport til Kullen, fra Danmark

Det er forholdsvis let at komme til Kullen fra Danmark. Du kan altid køre dertil i bil, over Øresundsbroen eller med færgen fra Helsingør.

Det er også let at tage toget fra Danmark, og med få skift kan du kom til den en eller anden end af Kullen, f.eks. i form af Höganäs eller Ängelholm

Der kører også mange busser i området, så du kan køre ud og gå hjem eller modsat som vi selv har gjort. Via Skånetrafiken app, er det let at se afgangstider og købe billet. Du kan finde det i de forskellige app-butikker til din telefon.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 8. december 2023