Fjerde etape, Bikepacking, Danmark rundt

– Skagen til Aabenraa, via Frederikshavn, Aalborg, Lille Vildmose, Viborg og Christiansfeld

Vi har nu efter godt 3 uger og 1.500 km taget hul på vores fjerde etape. Vores beretning er dels en peronlig beretning fra vores tur, med små anekdoter og ting/steder der har gjort indtryk på os. Vores beretning er samtidig et ønske om at inspirere dig som læser til at tage på eventyr i vores Danske baghave. Du vil i teksten finde direkte link til nogle af områderne og ruterne, eller finde stednavne du selv kan arbejde videre med. Vi er i starten af juni, der er relativt tomt ude i det danske for-sommer land, og specielt Sønderjylland er stadig præget af de lukkede grænser.

Fjerde etape var forsat i Jylland, nu skulle vi fra Skagen og ned igennem midten af Jylland. Vi ville dog kombinere vores rute, så vi ikke kun fulgte “Hærvejen”, fordi jeg kørte “Hærvejen”, fra Frederikshavn til grænsen, under “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Danmark” i 2018.

Denne gang ville vi følge “Hærvejen, fra Frederikshavn til Viborg, med en afstikker til Lille Vildmose. Fra Viborg til Rødekro og over til Aabenraa, ville ruten være en kombination, af alle mulige cykelruter og fine steder. Ruten/deletapen testede vi for Casper Ortvald, til hans løb “Denmark Across”.

Fra Aabenraa, er vores femte etape Jyllands Østkyst, med afstikker til Fyn og Samsø.

Men først skulle vi fra Grenen ned til Skagen by. Her fejrede vi afslutningen af vores tredje etape på en cafe, med en god gang mad. Tjeneren var også en ivrig gravel-cyklist, så han var selvfølgelig oprigtig nysgerrig på vores tur og setup. Vi var i starten af juni, og der var lidt mere gang i cafelivet, men ind til videre kun i weekenderne kunne han berette.

Vi forsatte godt 30 km syd for Skagen. Vejrudsigten sagde til kraftig storm, og masser af regn. Vi ville derfor gerne i shelter og ikke ligge i telt i en skov med 13-17m/s. Med den vindstyrk er der ofte kviste og større grene der knækker af i stormen, og så er det ikke så hensigtsmæssigt at ligge i telt.

Det shelter vi havde udset os, havde nogle tvetydige kommentarer der pegede i retning af, at der ikke var adgang til shelteret længere. Med lidt søgen fandt vi et telefonnummer til ejeren af grunden, hvor shelteret lå. Og ganske rigtigt havde hun lukket for adgang. Tine gik hende lidt på klingen, da vi rigtig gerne ville have et solidt tag at sove under, og da hun hørte om vores tur, var vi alligevel velkommen. Hun tilbød endda at vi kunne komme ind til hende i huset og sove, hvis vejret blev for voldsomt.

Det viste sig at være et virkeligt skærmet shelter, så vi fik en rolig nat, selv om vejret rasede uden for.

En af grundende til, at den ældre kvinde ikke længere ønskede at huse et shelter på hendes naturgrund var, at hun desværre skulle bruge rigtig meget tid på at rydde op efter besøgende, der ikke ryddede op efter dem selv, og ej heller tog affald med sig igen. Der var også en del besøgende, der havde holdt fest der.

Der var også et primitivt toilet på pladsen. Desværre var det ikke muligt at få lavet natur/mulde toilet på grunden, så det var også hende selv, der skulle tømme det. Efter flere års oprydning efter besøgende og Corona rullede ind over landet, synes hun forståeligt nok, at nu var det blevet nok.

At hun så alligevel lod os bruge området skyldtes, at hendes oplevelse gennem mange år var, at aktive folk som cyklister og vandrere altid passede på naturen, og efterlod stedet mindst lige så pænt og ryddeligt som ved ankomst.

Der skal lyde en stor tak for lån af shelteret. Og samtidig en stor opfordring til at bruge shelterne ude i landet med omtanke – det er en fantastisk mulighed for at være i og tæt på naturen på en både god og nem måde.

Næste dag var vejret igen nogenlunde fornuftigt og vi kunne cykle det sidste stykke til Frederikshavn.

Her skulle vi lige se byen kort og jeg skulle vise Tine krudttårnet. ”Krudttårnet” er Frederikshavns vartegn, opført i årene 1686-1690, som en del af fæstningen der skulle forsvare byen. Da havnene skulle udvides i 1974, lå tårnet i vejen for udvidelserne. Så man flyttede tårnet 270 meter, i et stykke, via skinner, med brunsæbe, samt store spændebånd om tårnet. Det tog 13 måneder at flytte de 4.500 tons 270 meter. I dag er tårnet et lille museum. Så imponerende at se og tænke på.

Lige som vi kom ud af byen, indhentede det dårlige vejr os, med nogle ordentlige byger. Vi fik os nogle pauser under skærmende træer, men ellers havde vi en dejlig tur. Frederikshavn har en flot baghave.

Længere nede kom vi igennem Jyske Ås og Dronninglund Storskov ned til Dronninglund Slot. Det er en ca. 30 km kombineret cykel- og gangsti, der samtidig er en del af Hærvejen. Det er er flotte og varierede naturområder med mange fine grusveje og små stier, der passer perfekt til cykeleventyr. En lille anekdote fra området er, at det tilbage i 1700-tallet ikke var så nemt arbejde med jorden i området, så kunne man bosætte sig andre steder, gjorde man det. Jyske Ås blev derfor berygtet for at være tilholdssted for fattigfolk, røvere, gøglere og andre udstødte af samfundet.

Herfra er der en længere strækning på vej til Hjallerup og videre mod Hammerbakker. Vi cyklede ind i Hammerbakker sidst på eftermiddagen, vi havde handlet ind i Hjallerup, så nu skulle vi bare hen til lejrpladsen.

Hammerbakker er et dejligt naturområde, med masser af skov, men også åbne områder. Det er som at komme hjem, da jeg har boet i Vodskov, lige ved Hammerbakker i nogle år.

Vi kørte ind til den store shelter- og teltplads i midten af Hammerbakker. Vi kunne høre teltpladsen før, at vi kunne se den. Den høje musik viste os vejen. Da vi ankom til shelterpladsen, var der godt med mennesker. Vi stod og så lidt på shelterne, de var optaget, og der lå nogle telte lidt oppe ad bakken. Vi så måske ikke helt tilfredse ud, fordi der kom en ung mand hen til os og sagde, at han skulle holde 18 års fødselsdag, og at der lå 3 sheltere nogle hundrede meter længere væk. Det var såmen flinkt, men nok også fordi han gerne ville have os væk. Hans selskab, mad og drikkevarer optog 2 sheltere og en stor del af pladsen, de i to sidste sheltere, sad der et par og et andet hold outdoor folk. De tilbød også at gøre plads til os. Vi takkede nej, da ingen af os magtede en aften hvor vi skulle være tilskuere til høj musik og en fest der indeholdt masser af alkohol (der senere skulle vise sig at blive til et fødselsdagsselskab der væltede rundt, kastede op og skulle vise hvordan man gassede biler op). Yep, vi ved det godt…vi er ved at blive gamle, når vi ikke kan se det sjove i at være i selskab med feststemte højtråbende og meget berusede mennesker, når man er på tur i naturen J

Vi trak ud til den anden lille plads, og havde en fin aften, hvor vi snakkede med en lille gruppe bestående af to par, der skulle på træningstur forud for en vandretur i norske fjelde. Her på første dagen havde de mad med i rigelige mængder, så Tine nød resterne af lækker salat og det hyggelige selskab. Tak for mad J Musikken fra festen fik vi fornøjelsen af nogle timer, efterfulgt af lyden af unge mennesker, der tågede rundt ude i mørket.

Vi hørte efterfølgende at netop det område er virkelig træls at bruge i weekenderne, da der er mange der holder fest på shelterpladsen, da det er nemt at køre en bil ud med masser af mad og drikke, og der er langt til naboer der brokker sig over larmen – til gengæld er det til stor gene for dem, som bruger weekenden på netop at komme ud på vandre-, cykel- eller familietur. Jeg håber, at der bliver sat nogle rammer eller ordensregler op, så shelter gæsterne har noget at snakke ud fra, så alle besøgende kan få en god oplevelse. Det var hverken den første eller sidste store shelterplads på vores tur, der er blevet til festplads og ikke til folk der vil være i naturen hen over weekenden.

Næste dag var en kort dag, vi kørte ud af Hammerbakker og ned til Aalborg, her kørte vi væk fra Hærvejen, for at besøge ”Lindholm Høje” i Nørresundby. Det er en stor begravelsesplads fra jernalderen og vikingetiden. Et imponerende sted, jeg var glad for at se igen. Det har altid undret mig, at den ikke er en del af Hærvejsruten. Så kører du på Hærvejen, så tag ind omkring Lindholm Høje.

Vi skulle videre ned syd for Aalborg og mødes med min datter. Vejret var ikke med os i, det regnede pænt meget, så vi var i regntøj, det meste af dagen. Efter et par enkelte indkøb i Aalborg by, kunne vi nyde den super fine sti ud af Aalborg der følger Østerådalen ud af byen, en dejlig sti.

Lørdagens plan var at nå Dall Villaby efter bare 30 km. Her bor min datters (Karens) bedsteforældre på hendes mors side. Karen og hendes mor havde taget turen til det nordjyske, så vi alle kunne mødes til et hyggeligt døgn sammen.

Vi kunne slå telt op i haven og vi blev forkælet til den store guldmedalje med god mad, et bad, tøjvask, cykelvask og hygge med min datter.

Søndag over frokost fortsatte vi lidt ad Hærvejen, og for snart at lave endnu en afstikker, denne gang ud til ”Lille Vildmose”, et stort og dejligt naturområde. Her er masser af fugle, fordi der er skabt en masse vandhuller efter mange års tørv og spagnum gravning. I dag er det meste et fredet naturområde, som også er kendt for de udsatte elge, der laver naturpleje i området.

Det var en fin tur derud, hvor vi nåede at cykle lidt på kryds og tværs af området. Vi så også en af ræveungerne i den store jernbanesvelle stak, som er en større attraktion derude. Desværre nåede jeg ikke at få et billede. Til sidst måtte vi give fortabt på mere fugle, elg og ræveunge søgning og cykle alt hvad vi kunne de sidste kilomenter ned mod en lille shelterplads lige uden for området – nu kunne vi ikke trække den længere, da de meget store og meget sorte skyer med regn og torden kom lidt for tæt på. Vi nåede det lige og kunne sidde tørt i shelteret og se naturen åbne sig over os med regn, lyn og torden. De to relativt korte cykeldage gjorde godt for benene, og så valgte vi at gå tidligt i seng, da vi havde en plan fra morgenstunden.

Vi ville op med lyset kl. 04.30 for at cykle igennem Lille Vildmose tidligt på morgen. Vi cyklede lige så stille rundt, besøgte ræveungerne igen, men de var ikke stået op. Vi så på de store marker med spagnum produktion lige uden for området og så cyklede vi op og ned ad flere af vejen i Lille Vildmose.

Vi så ikke elgene denne gang, men vi så kronhjorte og masser af traner og gæs på markerne. Vi så også havørnen på afstand, så vi fik en masse fine små oplevelser, før vi forlod området og cyklede videre.

Vi cyklede mod øst og ind nord for Roldskov, hvor vi fangede Hærvejen igen. Her mødtes vi kort med min kammerat og fotograf Claus Lillevang, som var på fotoopgave i området, og var sød at tage nogle cykel- og dronebilleder af os sammen – det er sjældent at vi begge er på samme billede.

Det er altid en fornøjelse at cyklede ned igennem Rebildbakker og Rold Skov. Det er imponerende områder og Danmarks næststørste skov.

Vi besøgte kilderne ”Lille Blåkild” og ”Ravnkild”, kilder der springer direkte op af jorden. Ellers nød vi bakkerne, skovene, med gamle troldetræer og de store skovsøer. Et område jeg har været en del i, også som aspirant, da jeg gik igennem optagelsen til Jægerkorpset, så der er mange minder i det område, som Tine selvfølgelig også skulle lægge øre og øjne til J

Herfra gik turen af Hærvejen mod Hobro. Ruten går ud i det åbne land, på mindre og hyggelige veje. Da vi kom forbi en større gård med køer, kom der pludseligt en ræv løbende ud af stalden med et eller andet i munden. Den stormede hen over en græsmark, lige på siden af os. Jeg kæmpede med at få kameraet frem og få stoppet cyklen. Imens var der en gråkrage, der angreb ræven, for at prøve at få ræven til at slippe det den havde fået fat i. Men ræven holdt fast og stormede over vejen og forsvandt i en kornmark. Jeg nåede lige at få et billede da den krydsede vejen. En sjov lille oplevelse.

I Hobro kunne vi handle og køre ud til en nærliggende shelterplads, hvor vi kunne nyde aften helt alene.

Efter en god nat, var det videre ned ad hærvejen mod Viborg, vi kom kort efter Viborg til ”Fyrkat”, en af de imponerende ringborge fra vikingetiden, samt de nærliggende vikingemuseer. Denne gang så vi det bare ude fra, da jeg havde besøgt stederne i 2018.

Vil du læse mere om Hærvejen, kan du læse mit indlæg fra min tur med min datter her: Hærvejen på cykel, fra Frederikshavn til grænsen, med barn

I Viborg skulle vi selvfølgelig besøge Domkirken og det gamle bycentrum, det er altid hyggeligt. Fra Viborg ville vi forlade Hærvejen. Jeg har cyklet hele Hærvejen i 2018 med min datter, og vi havde fået mulighed for at teste en ny delstrækning, en rute som Casper bag bikepacking turen/løbet ”Denmark Across” havde sat sammen. Det var en brat opvågning efter en formiddag med letkørte km på Hærvejens underlag ud på Viborgs enge, små fine stier og grusveje med retning syd over. Vi stoppede ved den store Tange Sø, i et by-shelter i byen Ans. En fin shelterpladser med adgang til gode vand og toilet faciliteter, men dog ligger det noget åbent og tæt på vej og bebyggelse. På de større shelterpladser, ligger shelterne ofte i hestesko, eller alle med åbningen mod hinanden. Jeg oplever ofte at outdoor folk kommer i små hold/familier, hvor det kan være rart at have sit eget lille ”fristed”. Noget der kan gøres (og er gjort enkelte steder) ved at vende dem i forskellige retninger, så du skaber flere mindre områder.

En ting der gik igen for tiden, var at der i en del af shelterne var bygget et lille bitte hvepsebo, med en enkelt hveps. Det er som om, det er tiden for at nye hvepsedronninger søger ud og laver nye bo og familier. Shelters er åbenbart også et godt sted for hveps. Vi er den seneste tid kommet til 3 sheltere pladser med hvepsebo inde i shelteret og 3 pladser, hvor der var gang i byggeriet under udhæng på shelter. Inden vi valgte shelter/lagde os ind, kiggede vi godt efter i alle hjørner – de er nemlig kloge at bygge deres bo så beskyttet som muligt, så der skal kigges godt efter i hjørnerne.

Kort efter Ans, ramte vi Gudenøen. Langs Gudenåen går den gamle ”Trækstien”, i alt 70 km vandresti, og nogle af strækningerne er åbne for cyklister. Trækstien har sit navn fra de pramdragere, der i tidligere dage gik ved bredden af Gudenåen og med liner over skulderen træk de fladbundende pramme i modstrøm op ad Gudenåen til Silkeborg. Det er en lang let kørt sti i flot natur. Vi kørte på ved Kongensbro og cyklede strækningen til Silkeborg. En virkelig fin sti, især det første stykke syd for Kongensbro, med lange træbroer undervejs.

I Silkeborg besøgte vi Silkeborg Slotruin, da vi stod der, kom der pludselig en anden bikepacking cyklist over til os – dem havde vi ikke set mange af. Det var Klaus, der tidligere har krydset indlandsisen med en af vores ture i Dit Eventyr. Det gav en masse snak om udstyr og vores respektive ruter.

Når vi nu var i Silkeborg, blev det også til et besøg på hovedkontoret ved Nordisk/Yeti. Det er en samarbejdspartner jeg har haft gennem mange år, og stadig er rigtig glad for. På kontoret fornøjede de sig med at se og høre om vores valg af og pakning af dunjakker, soveposer og telt. Vi fik også lejlighed til se alle de nye produkter.

Efter Silkeborg kom vi virkelig på arbejde, da vi kørte ind i bakkerne og skovene ved Silkeborg og Rye. Den rute, vi fulgte, gav os nogle gode ture op og ned i bakkerne, med interessante forhindringer undervejs. Selvfølgelig skulle vi også en tur omkring Himmelbjerget, du må ikke cykle ad stierne op til toppen, så det gav en god varm træk-tur til toppen ad den brede etablerede vandresti og ned igen ad skovstien.

Vi havde det dejligste vejr og der var meget få personer deroppe, så det var virkelig fine forhold.

Efter Himmelbjerget, kunne vi cykle rundt til Gammel Rye, hvor vi kunne handle og slå telt op på den lille Gammel Ry Campingplads og få et tiltrængt bad. Dog var der virkelig mange knot, så vi måtte fortrække ind i teltet.

Næste dags mål var Vejle, vi var begge ved at være trætte og trængte til en hviledag. Det så også ud til at vejret ikke ville være så godt dagen efter. Så hvis vi kunne cykle til Vejle, var det nærliggende at tage en hviledag der.

Ruten mod Vejle var forsat rigtig fin, vi var mere i det åbne land i løbet af dagen, med små veje og grusstier, så vi havde ro til at nyde områderne. Det var dog ikke ren idyl, fordi de dæk jeg var kommet af sted på, var for tynde for mig og mit relativt tunge setup. Jeg havde haft irriterende mange punkteringer, brugt alle Tines gode plugs/orme til at lappe mine dæk med tubeless setup, og jeg havde allrede fået en nyt kraftigt bagdæk, dog med slange. Tine har endnu ikke haft en punktering, og jeg er glad for hendes tålmodighed og rummelighed, når jeg af flere omgange var rimelig træt af at punktere. Nu droppede jeg tanken om tubeless, lidt lettere dæk og lettere rulle modstand – nu ville jeg også have nyt tykt og solidt fordæk i Vejle.

Når vi cykler rundt på landet, dukker der af og til små hyggelige butikker op. På dagens etape kom vi tilfældigt forbi og stoppede ved en lille butik ”Det Lille Røgeri” hvor vi købte lidt lækket fisk og fiskesalater.

Vi havde også en længere strækning af ”Bryrupbanesti”. Det er en gammel jernbane sti, der løber 61 km, mellem Silkeborg og Horsens. Vi fulgt den en mindre strækning. Den går igennem virkelig flotte områder, især hvor den krydser Gudenåen, hvor man cykler over på en høj bro ”Den Genfundne bro”, der går over dalen, hvor Gudenåen bugter sig neden under.

En af de fine ting undervejs, er når man passerer den gamle station ”Lundum” der i dag er et privat hjem, men de har holdt stations-stemingen, med perron, reklamer og skinner i haven. Husk det er privatområde, så man må nyde det man kan se ude fra ruten.

Vores rute gik også ud i det fine Uldumkær fugle-områder, et dejligt naturområde. Der lå en virkelig fin shelterplads med gode faciliteter og myggenet til at rulle ned for shelteret, men vi skulle videre.

Sidst på dagen kunne vi cykle ind i Vejle, efter en tur ned af Grejsdalen og mødet med nogle af de fine bakker omkring Vejle. Vejle er kendt for deres bakker, der giver god træning (eller trækker mange tænder ud) for cyklisterne. Man finder skilte i bund og top af de mest markante bakker, der proklamerer længde og stigningsprocenter. Jeg fik bekræftet at det er en lille tosset og sej cyklist, jeg danner par med, da vi sidst på dagen efter godt 70 km og rimelig trætte ben, mødte den første bakke med skiltning, og vores rute gik NED AD bakken. Tine så helt skuffet ud og kunne da ikke cykle forbi den op-ad-bakke-fornøjelse. Så efter turen ned til bunden skulle hun selvfølgelig vende om og tage turen op igen med stort smil. Suk…det duede jo ikke helt, at jeg blev stående i bunden – det var der ikke meget mand over. Tak til Tine for de minutters unødvendige syre i benene. Vel fremme i Vejle fik vi handlet og jeg fik købt et nyt dæk.

Vi havde lejet en lille ”transithytte” oppe på Vejle City Camping, hvor vi kunne holde hviledag og havde ly for vejret. Det var dejligt med en hviledag, så vi fik slappet af, vasket tøj og kontrollet og efterspændt vores cykler. Det var tiltrængt at kroppen fik noget hvile. Og Tine fik nogle hyggelige timer med en tidligere cykelveninde fra mountainbike-klubben.

Før vi kunne forlade Vejle, var jeg igen i P4 til en lille snak om at sove ude i naturen. (Det kan høres her: Interview om at sove ude. Hør det efter  1:36:07, 2 omgange. P4 Weekend Midt & Vest, 13 juni 2020 af Peter Stephansen)

Vi kørte ud af et morgen tomt Vejle og blev fra start mindet om at der er bakker i Vejle, da vi ramte Kiddesvej på vej ud, med en gennemsnitlig stigning 13,2%. Så var vi i gang.

Vi kom hurtigt ud på landet, og kom ud på nogle pænt små stier, der også gav lidt arbejde, da en sti var helt groet til – selvfølgelig med en masse brændenælder, og vi skulle lige ned ad en lille skrænt også. Men stien derefter var en virkelig flot ådal.

Men der var andre truende ting i luften, der hang store tunge sorte skyer på himlen og vejrudsigten så ikke god ud. Vi vidste det fra morgenstunden, men havde ikke lyst til endnu en overliggerdag, og håbede at vi kunne lege stafet med regnbygerne og komme lidt videre.

Vi holdt hele tiden øje med vejr- og nedbørsradaren og hvor der var shelters og andet der kunne bruges til en pause i ly. Vi nåede lige frem til et lille shelter samtidig med at himlen åbnede op. Vi var ikke de eneste der søgt ly. Vi sad der med en familie på 3 og to unge drenge, der kom lidt senere og ville sove her. Det blev til 2 timers pause, tid til frokost og lidt afslapning, før vejret og utålmodigheden gik op i en større enhed, og vil valgte at forsætte.

Det var en flot rute det sidste stykke til Kolding, hvor vi bl.a. kom forbi ”Harteværket”, der er et gammelt vandkraftværk, der i dag er et oplevelsescenter, med aktiviteter, museum, kanoudlejning og shelters.

Vi nåede Koldning, som det næste store regnvejr ramte. Vi oplevede Kolding centrum, ved at lave små hop fra ly til ly. Vi så bl.a. Kolding Domkirke og Koldinghus (ude fra). Vi troede vi var fri for regnen, men endte med 20 minutters semi-ly ved IBC Kolding. Vi kunne se på radaren at det nok ikke blev meget bedre i dag. Så vi handlede og kørte de sidste 3 km i regnvejr ud til en strand teltplads, hvor vi fik teltet op og kom i ly, sidst på eftermiddagen. Det var ikke langt vi var kommet i dag, men oplevelsen af at havde fået lidt fremdrift var der.

Vejret skulle selvfølgelig drille igen, da der ikke kom en regndråbe efter vi var i telt. Der var dog mange besøgende ved stranden og teltpladsen, så ikke det bedste lejrsted.

Vi kunne heldigvis stå op til godt vejr og forsætte vores rute, dagens første højdepunkt var Christiansfeld. En meget smuk gammel by, med en speciel historie. Christiansfeld er opført af Brødremenigheden i 1773, da Christian den 7. inviterede dem til Danmark. I dag er byen registeret som en del af Verdensarven. Det kan jeg godt forstå, det er et spændende sted at besøge. Vi så den gamle kirke og kirkegård, der er delt op i mande og kvinde begravelsesafdelinger. De mange fine gamle huse oser af historie og giver en god stemning i byen. Vi fik på godt og ondt oplevet den gamle by næsten helt alene – der var stort set mennesketomt, men vi har svært ved at forestille os, at der normalt (=uden for Corona-tider) er så stille.

”Christiansfeld” rimer på ”Honningkager”, og den del var Tine ikke sen til at tage styring på. Vi skulle selvfølgelig også lige til bageren, da vi ikke kunne køre videre uden de berømte honningkager, selv om det var tidligt på dagen. Honningwopper på størrelse med en god burger og et par andre lækkerier, skulle der med til senere. Der er altid plads til kage i taskerne..og i maverne.

Da vi cyklede videre, var det igen på små grusveje, vi var ikke nået langt, før der kom en hestevogn imod os med gæster på vognen. Vi holdt godt ind til siden og lod den passerede, vi nåede lige at snakke om at hestevogne ser vi godt nok ikke ret ofte. Så kom der endnu en hestevogn i et sving, men det var ikke en men fem hestevogne mere. Senere kom der tre mere. Der var lige søndagstur for de fleste af områdes heste og nok også beboere.

Senere kom vi ind på Geheimerådens Sti, en fin lille sti nær Haderslev. Kort efter gik vores rute igen ind på Hærvejen ind til Rødekro, så jeg igen kunne opleve de fantastisk steder Hærvejen går igennem og vise Tine ”Hærulfstenen”, en ruinsten fra 900-tallet, bronzealderhøj, ”Strangelshøj” med en 2 meter høj bautasten og ”Immervad Bro” en gammel stenbro fra 1776.

Vi kørte igennem Rødekro og videre til Aabenraa, hvor vi kørte igennem den noget øde by, men hyggelig. Vi fik handlet og cyklede videre ud til en fin lille teltplads helt ned til Aabenraa Fjord. Her fik vi besøg af Rene Schütze, der er freelance fotograf for Ekstra Bladet. Vi havde en hyggelig aften sammen, mens han tog billeder til en artikel. Rene har lavet mange gode billede til historier om mine ture siden 2010, bl.a. under “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10“. Det er sjovt at mine eventyr har givet en masse møder med Rene.

 

Data på turen dag 24-34, Dag/Km

  • 37,5 km. 04. juni. Shelter Milrimvej/Jerup. Shelter
  • 97,3 km. 05. juni. Hammer Bakker. Telt.
  • 30,5 km. 06. juni. Gert og Helgas have. Telt
  • 35,8 km. 07. juni. Mølesøvej Shelter, Lille Vildmose. Shelter
  • 87,7 km. 08. juni. Mågesøen, Hobro. Shelter
  • 78,6 km. 09. juni. Ans Søbred, telt og shelter plads. Shelter
  • 71,1 km. 10. juni. Gammel Rye Teltplads. Telt.
  • 76,8 km. 11. juni. Vejle City Camping. Hytte
  • 00,0 km. 12. juni. Vejle City Camping. Hytte
  • 47,8 km. 13. juni. Teltpladser ved Rebæk, Kolding. Telt
  • 78,8 km. 14. juni. Aabenrasskovene, Jørgensgård Skov. Telt

Da vi sad der ved bålet og mørket faldt på, kunne vi tænke frem mod næste etape op langs Østjyllands kyst og besøg til Fyn og Samsø.

Tine og Erik

 

Relateret indlæg