Jeg får ofte spørgsmål om jeg holder kurser i forskellige emner inden for friluftsliv/outdoor. Det gør jeg sjældent (=stort set aldrig). Jeg håber dog du kan finde en masse gode råd og fif, anmeldelser og film her på hjemmesiden.
Men vil du gerne på kursus og lære mere om friluftsliv/outdoor, så er her under nogle af de kurser jeg tænker kan være interessant for dig! For en god ordens skyld vil jeg påpege jeg ikke personligt har været på nogle af kurserne, men jeg kender personerne bag. Personer som jeg alle synes er dygtige inden for deres felt af friluftsliv/outdoor.
Pris og information er noget jeg har fundet, det kan selvfølgelig ændre sig!
Kurser i friluftsliv/outdoor
Grundkurser i friluftsliv/outdoor
Basiskursus i friluftsliv, med Mette Mortensen
Mette er sej og dygtig til at undervise i basis færdigheder og tag dig ”i hånden” og få dig godt i gang. Hendes basiskursus løber normalt over weekend og du får også hendes bog ”Vandring og friluftsliv”!
Mette er kendt for bl.a. ”Alene i Vildmarken”.
- Tid: Fredag eftermiddag til søndag eftermiddag
- Pris ca. 1.495 kr.
Du kan læse meget mere om kurset her: ”All-out.dk Basiskursus i friluftsliv”
Kurser i Bushcraft/overlevelse
72-timers overlevelseskursus
Ønsker ud at lære at overleve i naturen, hvis uheldet skulle være ude eller dyrke bushcraf, så du kan lave simpelt udstyr og startet i bål, helt fra grunden.
Så udbyder Bushcraft Danmark og Mette Mortensen, fra All.out.dk dette kursus.
- Tid: 72 timer
- Pris ca. 1.995 kr.
Du kan læse meget mere om kurset her:
Bushcraftkuser i alle afskygninger
Ønsker du at prøve kræfter med bushcraft og lære overlevelses færdighed, så er det ”Bushcraft Danmark” du skal tjekke ud. De har en lang række kurser som:
- Basis bushcraft
- 24 timers overlevelseskursus
- 48 timers overlevelseskursus, avanceret
- BørneBushcraft
- Vildmarkskursus i Sverige
Du kan se alle ”Bushcraft Danmark” kurser her: ”Bushcraft Danmark”
Familie kurser i friluftsliv/outdoor
Familiekursus i basisfriluftsliv
Det er igen Mette Mortensen der har lavet et kursus i friluftsliv/outdoor, for familier. Så man kan lære færdigheder sammen som familie. Laves på forespørgsels:
- Tid: Fredag eftermiddag til søndag eftermiddag
- Deltager: 8-16
- Pris ca.: Voksne 1.295 kr., børn 695 kr.
Du kan læse meget mere om kurset her: ”All-out.dk Familiekursus i basisfriluftsliv”
BørneBushcraft
”Bushcraft Danmark” har et helt basisfamiliekursus i Bushcraft/overlevelse (for børn under 10 år).
- Tid: søndage 10-14
- Pris: 350 per gang (1 barn og 1 voksen) eller per år 2.999 kr. inkl. frokost.
- Sted både Sjælland og Jylland
Du kan læse meget mere om kurset her: ”Bushcraft Danmark, BørneBushcraft”
Ud over ovenstående har mange højskoler familiekurser i friluftsliv, i mange versioner, hen over sommeren.
Udbyder af kurser i friluftsliv/outdoor
Her prøver jeg lige at samle op med de udbyder jeg vil pege dig imod og hvor du ellers kan søge.
- All.out.dk, Mette Mortensen, har en lang række kurser og ture, også ud over dem jeg har nævnt, så dem alle på hendes hjemmeside
- ”Bushcraft Danmark”, har en lang række kurser og ture.
- ”Opdag Verden” magasinet/Eventyrsport har også en ”Medlemsklub” hvor der udbydes en lang række kurser og ture, med forskellige instruktører (Niveauet kender jeg IKKE).
- ”Outsite.dk” (outdoor forum) har også en lang række ture og kurser, med forskellige instruktører (Niveauet kender jeg IKKE).
Der findes selvfølgelig masser af andre udbyder rundt omkring i landet og i vores nabolande, som du kan søge efter. Husk at kontroller at det er rigtige kurser i friluftsliv/outdoor og at instruktørerne er nogle der selv tager på tur og har erfaring. Nogle steder handler kurserne mere om teambuilding end friluftsliv.
Mange højskoler har også kurser og forløb, hvor du kan lære om friluftsliv/outdoor, både lang kurser og korte sommerkurser. Er er nogle af de højskoler der har friluftsliv: Ry Højskole, Højskolen på Kalø, Brandbjerg Højskole, Bornholms Højskole, Idrætshøjskolen Bosei, Hadsten Højskole, og den del andre.
Kurser af ”Kom ud – Erik B. Jørgensen”
Skulle jeg selv udbyde nogle enkelte kurser, så slår jeg det op på min side og i mit nyhedsbrev, så følg med begge steder. Men det er ikke noget jeg har plan om som det er nu.
Erik
Tilmeld dig mit nyhedsbrev her og få nyt om foredrag, ekspeditioner, artikler, og masser af gode råd og fif, mv.
Samt få adgang til 30 min udsendelse om vores ekspedition “Thule til Thule”.
Relateret indlæg
- Sådan kommer du i gang med friluftsliv og overnatning i det fri [Fif og råd]
- Pakkelister til friluftsture, sådan laver du din egen [Fif og råd]
- Planlæg din rute til friluftsture (vandre-, cykle-, vinterture) [Fif og råd]
- Boganmeldelse: Danske bøger om friluftsliv 2019-2020

Læg en kommentar