En ny dag og et nyt mål. Nu skulle DYE II indtages og erobres. Vi stod klar i minus 16 grader og en svag vind ind fra siden kl. 0930, vi gik en på række og gik mod den store klods af DYE II. Selv om der er 5,8 km ind ser den stor ud. Jeg havde lidt fri, da folk ”bare” skulle gå mod DYE II foran.
Vi gik 2×45 min og 15 min kom vi frem. Vi smed pulke, ski og udstyr i pause formation og tog støvler, dunjakke, kamera og pandelampe med.
Nu skulle vi på opdagelse, for at komme ind i DYE II, skulle vi gå ned i et kæmpe snehul. Vi skulle en 6 meter ned. DYE II står på 8 ben, og i gamle dage hæve man stationen op over isen, år efter år. Men nu forsvinder den mere og mere ned i isen.
Ned i bunden, kunne vi se de elevator der var, hvor man kan hæve mad, gods og hvad man ellers skal have op. Det minder meget om en bordeplatform. Alle elementer har nr. på, fordi i sin tiden blev den samlet i USA før de fløj den ind, så de viste hvordan den skulle samles og de ikke manglede noget.
Efter det imponerende syn under bunden, gik vi op af trampen og kravlede ind, der var masser af sne i gangen og de første rum. Vi tog en tur rundt i lager rum, smedeværksted, messer, generatorrum, computerrum, alt sammen, men masser af efterladen skaber fra den gang, det er kun det allervigtigste de har taget med sig. I køkkenet er der tørmad og i fryserne er der stadig kød, osv.
Næste etage var forholdsvis beboelsesrum, små rum med bad og toilet på gangen. Næste etage var kommandobroen, med radiorum, kontorer og officerens værelser.
Øverst er selve radaren.
Den gang har det været en del af US missilforsvar, samt man brugte dem til at sende sikker radiotrafik fra Europa til USA. Men efterhånden som radaren i Thule blev bedre og bedre, var der ikke brug for DYE II og de andre DYE stationer, så i slut 80’erne lukke de. DYE II blev efterladt i hast, var vist noget med noget oprydning man slap for. Men læse meget mere om det på internet, det er en spændende historie.
Da vi kom ud af den noget kolde station, tog vi ski, osv. på igen og gik den 1 km over mod den Amerikanske landingsbane og militær område. Jeg skulle hilse på, men de to fast folk var der ikke nu og de var forsat ved at bygge op. Så vi gik en 500 meter forbi og slog lejr. På vejen så vi snescooter ekspedition, som også skal krydse indlandsisen, nåede ikke at snakke med dem.
Se meget mere om DYE II i mit indlæg: DYE II, Amerikansk radarstation, på Grønlands Indlandsis
Vi slog stille og roligt lejr og jeg vejede alles grej for at tjekke at alle slæber det de skal og ingen slæber unødvendig meget. Vi talt alt mad op og gjorder tasker rene for is og sne. En kort status dejligt der er styr på det hele.
Jeg fik en snak med hver enkelt.
Eftermiddagen er for de fleste gået med at slappe af, dog har Torben og Søren fået mit selskab og køkkentjansen, så de skal lave moskusokse, bearnaise sovs og kartoffelmos. Så beklager drenge ingen halv hviledag til jer.
Aften skal gå med at spise, hygge og gøre klar til næste del af turen, som er om ca. 120 km hvor vi runder det øverste punkt. Men næste punkt vi går efter ligger 310 km væk, så det er bare fremad.
Mens vi sidder her i teltene, kan vi nyde at Herkules flyende lander tæt ved. Følger ikke den stor vildmark lige her.
Super fedt at kan lægge DYE II bag os i morgen, og sige at vi har klart et delmål.
Alle er stort set raske igen, vi har lidt små frostskader, som vi skal være efter. Håber at føre, vejret og moralløftet gør vi rykker godt der ud af fra nu.
Dato: 24. april
Dag / Lejr: Dag 16 / Lejr 14
Pos: 66 29 49.8 / 46 16 58.5
Distance / Højde: 6,8 km, 2077 højde meter (gået 43 højde meter op.)
Føre: Hård sne, men et tynd lag træg ny sne. Enkelte små faner af nysne. Som de sidste mange dage
Vejr: Morgen minus 16 grader og let vind fra syd. Skyfrit. Lave skyer så sigten var 6 km. Sol og dejligt, lidt kold vind
Sigt: 6 km
Erik
Indlægget er opdateret: 6. november 2023
Hej Erik
Så fantastisk dejlig du beskriver turen, det er en fryd at læse …. Drømmer om at jeg en dag kan komme med på en af dine ture, men får se, det kræver nok lidt overtalelse.
På turen med Karen skrev Kirsten løbende hvordan det var at undvære jer begge, kunne være en sjov/god vinkel at få på de andre ture også, altså hvordan det er at være den der er hjemme med et barn der savner. Hvordan reagerer Karen, hvis der er nogen reaktioner, hvordan håndterer Kirsten disse reaktioner. Føler de din tur, hvordan følger de dig og din tur har i kontakt og hvis i har hvordan påvirker det Karen.
Fantastisk at i i dag nåede delmål Dey 2, det må være en fantastisk oplevelse og måske lidt som man ser på fil, at komme til en forladt base .. må være en VILD og fantastisk oplevelse.
Synes i alle er for seje, selv om det er hårdt og i har modgang, så klør i alle på og tramper derud af, det er altså imponerende, jeg MÅ og SKAL med en gang..
Fortsat fantastisk tur til jer alle..
Tony
Kære indlandsisfarere
Dejligt at se på kortet at I nu for alvor har lagt afstand bag jer, og forståeligt at I er trætte og har skavanker – og gør ting som at hælde en liter vand i oppakningen. Mød det med venlighed, det er sket. Tænker meget på jer, især selvfølglig Anne, og jeg tænker I er så hamrende modige.
Må I have lykke og styrke de næste mange kilometer.
Kærligst Trine
Som Sørens kæreste var det et meget kærkomment opkald, jeg fik fra ham inde ved DYE-II.
Gårsdagens blog var igen spændende at læse, men også lidt bekymrende at alle skavanker, skader og iskold modvind lagde en dæmper på humøret og tempoet.
Det er nu dejligt igen at fornemme på bloggen, at “ja-hatten” atter er kommet på.
Fortsat god vind til jer alle – bogstaveligt talt – og hvis deltagerne læser dette, må i overfalde Søren med en kæmpe fælleskrammer fra mig :-)
Kærligst Mette
Hold k… hvor er I seje. Turene med at slæbe dæk rundt på danske villaveje og igennem skovstier giver pludselig mening. Giv den gas og husk at nyde hver skridt for I kommer aldrig til at glemme det i gennemgår i disse dage. Min hverdag består stadig af en blanding af hvordan Wallstreet erkender min og kollegaernes indsats sammenholdt med mine kunders signaler, lyst og budget til at købe lidt mere ekspertise. Klø på, pas på hinanden og husk det er “once in a lifetime…” – I bliver alle kanon at dele værelse med på alderdomshjemmet, for I kan fortælle historien om dengang I … hilsen Mr misundlig / Henrik Toft