Krydsning af Grønlands Indlandsis 2013, dit eventyr, ekspeditionsleder Erik B. Jørgensen, deltager Kenneth Dankleff Lagstrøm, frost vabel på øre
Det gamle ordsprog ”Af modgang bliver man stærk” ved jeg ikke helt om jeg tror på, men vil gøre et ihærdigt forsøg i nat.
Vi vågende til en kold med forholdsvis stille, dog med en sydlig vind. Alle gjord sit for at blive klar. I vores telt var alt forholdsvis koldt. Jeg selv havde haft en lidt dårlig nat, fordi jeg ikke havde lukket min yderst sovepose af 3 fordi det havde ikke være nødvendigt. Da det så blev, var de andre så iset at det ikke gav nogen mening. Men det skulle ikke påvirke min dag.
Vi var alle ud af teltene omkring kl. 9, jeg ved ikke om det var kulden eller hvad, men folk var mere langsomme i dag, vi var 40 min om at komme af sted i stedet for 30 min som de sidste mange dagen.
Vi begav os af sted, i dag med en let vind ind fra syd lig skråt ind forfra, så det var ekstra svært at holde næsen og ansigtet varmt.
Virkede som om flere havde deres påklædnings udfordringer i pauser fra dukkede briller, til at få dækket en næste, et øre eller andre lemmesdele som var ved at falde af.
Sådan kæmpede vi os af sted, tempoet var noget lavere end i går, virkede som om sne var noget træg og tog toppen af tempoet, sigten var også dårlig og det gav de udfordring det nu er at gå foran.
For lige at toppe den, var jeg selv total presset i dag, jeg havde pænt med kg, og mine 3 først pauser forsvandt med at fordele kg og rette på ting, så jeg følte at det var en lang maraton. Måtte gå med iset briller og de udfordring det giver når jeg skal sætte kursen.
Desværre er et par stykker forsat sløj og det hjælpe heller ikke på humøret, andre er slidte, de skal til at spise noget mere, det knipper for nogen at få spiste nok.
Alt det oven i hinanden, gjorder at flere virkede lidt slidt, opgivende og lidt dårligt humør. Ingen sagde noget, fordi alle klør bare på. Vi slæbte os langsom af sted, med 2,4 km per 45 min. Vi kunne ikke se DYE II, men pludselig kom der Herkules flyver ind og kort efter kom DYE II til syne ude i horisonten, 12,7 km foran os. Flere burde til øjelægen fordi de kunne ikke se den. Vi begav os mod den og snart kunne folk bare gå mod den kæmpe klods af DYE II den gamle radarstation. Mens vi gik og sled i det, kom den en Herkules flyver efter den anden ind og landende på isen ved DYE II, hvor US National Garde træner at lande med ski på flyveren, mere om DYE II og det de næste dagen.
Flere var godt slidt ned, jeg selv var heldigvis kommet mig og var super gående igen.
Jeg kunne se på tempoet og folk at vi ikke kun klar fuldt program i dag, så efter 7 x 45 min + pauser trak jeg håndbremsen og folden ude til lejr. Heldigvis dødende vinde og vi kunne gå og nyde at slå lejr og hænge soveposer, underlag, jakker, osv. til tørre, så det lignede jeg ved ikke hvad. Anne havde også lige valgt at hælde en liter vand ud sin taske, så der var lidt mere at tørre.
Flere synes det har været en lorte dag, inkl. mig selv.. Efter i går havde jeg forventet bedre tempo og frisker folk, men der sker altid underlig ting, modgang og lidt depression ind mod DYE II, fordi tiden går og går. Jeg siger altid halvdelen af tiden til 1/3 af km og det er DYE II, men det er psykisk svært, sådan er det altid.
Folk får altid et løft når DYE II er nået det gør vi i morgen, hvis vejr ikke går amok fordi der er kun 5.8 km der ind. Så skal vi se stationen og slå lejr ved de Amerikaner der passer landingsbanen. Så det bliver en let og historisk dag. Der fra skal vi frem og det kommer vi os.
Så når min egen træthed har lagt sig og skuffelsen over modgang i dag, så ser det forsat godt ud. Vi skal nok klar det, men vi gider ikke sygdom og træthed mere. Heldigvis har vi ikke fået flere småskader. Er sikker på at vi bliver stærke af modgangen i dag.
Så er jeg færdig med at tude. Ellers har vi faktisk det godt, det er super flot vejr her til aften og Vi kan nyde en dag i historiens vingesus på DYE II.
Dato: 23. april
Dag / Lejr: Dag 15 / Lejr 13
Pos: 66 31 07.9 / 46 25 35.4
Distance / Højde: 16,53 km, 2034 højde meter (gået 87 højde meter op.)
Føre: Hård sne, men et tynd lag træg ny sne. Enkelte små faner af nysne.
Vejr: Morgen minus 17 grader og let vind fra syd. Let white out dog men sigt en 300 meter. Klarede op til rimelig sigt til super flot sidste på dagen og minus 10 grader. Mange skyer først på dagen, til slut skyfrit.
Sigt: Morgen 100-500 meter, middag 1-2 km. Efter middag ubegrænset.
Erik
Indlægget er opdateret: 4. januar 2022
@ Henrik Felding
Sikke en træls omgang at skrive til deltagerne. Jeg er helt sikker på at dine negative kommentarer, er de fleste foruden!
Selvom man er leder af en skiekspeditione er det ikke ensbetydende med, at det ikke gør ondt, og at man ikke kan have en dårlig dag. En stor del af en krydsning af indlandsisen er smerte, afsavn og lidelse. Hvis du skal have et reelt billede af hvad det vil sige at være dér, hvor Erik og co er, så skal de dårlige dage også berettes om. Det er altså langtfra halleluja hver dag, og det er en del af charmen og ikke mindst udfordringen. At grave dybt i sig selv og fortsætte udover sin smertegrænse, og opdage at du er lykkedes.
Så frem med Ja hatten og nyd Eriks beretninger på både gode som dårlige dage.
Jeg krydsede selv i 2005 og ved derfor præcis hvordan det er!
Til ‘Paradise Hotel, afd. DYE II.
Kære, kære langrends-LØBERE,
Nu skriver chefredaktøren …”var jeg selv totalt presset i dag”…. og …”Så når min egen træthed har lagt sig”….
Hvad f….. er meningen? Er han blevet grebet af medlidenhed eller af svækket dømmekraft den mand? Er det ved at udvikle sig til en
pædagog-tur?, – Paradise Hotel eller hvad?
Vi vil høre og opleve, at i kommer fremad og nyder naturens udfordringer – ikke al Eriks klynkeri…..
(Så, nu har jeg nok fået et minus i karakterbogen til senere afstraffelse….. ;-( ….).
Men fortsat god tur. Vi følger med i både hvad Mester Erik og hvad gæsteskribenterne disker op med. Det er faktisk ret underholdende!
Gode ønsker og hilsener – også til Erik – fra Henrik
Dejligt at høre det hele går godt deroppe på trods af lidt modgang. Det er spændende at følge med i det hele herhjemme fra Dalum. Her bliver det kun til en Dalum-ekspedition i ren solidaritet med jer deroppe – mindst 1 times dæk om dagen i 40 dage – med jer seje mennesker i tankerne! Knus og kram til Pernille og Anne – I er SEJE, og ja Anne, bid det i dig! DU ER SEJ!
Kærlige tanker fra Camilla.
Med hilsner fra fridykkerne og rugby-drengene. <3
Hold kæft hvor er i bare gode. Netop at moralen og humøret er i bund, så får i alligevel lagt kilometer bag jer. Det er virkelig sejt. Glæder mig til at høre mere fra DYE II.
Og Jesper: Barca tabte igår 4-0 til Bayern så det må da give MEGET ekstra energi :-).
Og som din mor skriver, super sejt billed af dig.
Mange hilsner fra Karsten
Hvilken hård dag…….I er godt nok superseje alle mand !!!
Jeg sender god bedring til dem, der stadig er sløje, og mod og fornyede kræfter til alle.
Håber I får en god dag/nat ved DYE II.
En særlig hilsen til min søn Jesper, hvor er du dog sej, håber du har det godt, trods de hårde og slidsomme dage :). Godt billede af dig, med skibriller og sne i pelsen :).
Stor hilsen fra Bente
God bedring og godt mod til jer alle! Nyd besøget på Dye II. Sjovt at “lœse” sporene fra, dem der blev flyttet derfra med så kort varsel. Men gad vide om der overhovedet er nogle “souvenirs” tilbage…?