Vendevarden og Moltke

Efter mange oplevelser på og omkring Vildtland, var det tid til at bevæge sig ud ad Independence Fjord og bevæge os ind i sidste kapitel af vores rejse. Enden var nær.

Da vi gav start signal til hundene og slæden fløj af sted, genlød kommandoen haarguk igen og igen. Slæden drejede mod venstre og Kaju sørgerede for, at vi kørte mod øst og lagde Vildtland bag os.
Vi var begyndt vores rejse ud af Indenpendence Fjord, der var kun 230 km ud. Vi skulle også krydse fjorden et par gange.

De første timer krydsede vi over til den sydlige side og kom frem til et endnu et meget historisk sted.
Vendevarden er fra 1. juni 1907. Her vendte slædehold 1 fra Danmark Ekspeditionen, som bestod af Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund. De omkom alle på deres hjemrejse forsøg. (Du kan læse meget mere om den ekspedition, nederst i det blogindlæg her).

En flot varde, et flot sted. Måske gør historien det også ekstra specielt.
Her ligger en del beretninger, fra både ældre og nyere tid.
Vi sad der lidt og læse, vores egen fra 2009 var her også. Der var sørme også en hilsen til mig, fra et tidligere slædehold, meget sjovt.
Vi lagde endnu en beretning og kørte videre, efter vi havde taget billeder og video til folk der arbejder med den her ekspedition hjemme i Danmark.

Næste mål var den gamle Forskningsstation Kap Harald Moltke, hvor vi også havde et depot. Det krævede vi krydsede over fjorden igen og ind i Brønlund Fjord. Føret var godt så det gik godt, med en overnatning undervejs.

Moltke er også et specielt sted. Vi også havde besøgt i 2009.

——

Kap Harald Moltke
Blev opført af Eigil Knuth i 1972, men opkaldt efter Harald Moltke, en dygtig kunstner og maler, som deltog i en række ekspeditioner, hvor den mest kendte nok er Den litterære ekspedition til Grønland med Knud Rasmussen. Her blev Moltke ramt af sygdom, der invaliderede ham resten af hans liv. Men han fortsatte sit kunstnerarbejde resten af livet.

Eigil Knuth
Eigil Knuth 8. aug. 1903 / 12 marts 1996
• 1932–1934 hjælper på udgravninger i Vestgrønland
• 1936 Krydser indlandsisen til Angmagssalik sammen med tre franskmænd.
• Skrev bogen »Fire mand og solen« om turen.
• Ophold et år i Angmagssalik, hvor han lavede flere berømte buster og
• malerier af grønlændere,
• 1938 Leder Dansk Nordøstgrønland Ekspedition
• 1945 Godthåb, standede der, men kortlagde flere ukendte eskimobopladser
• og nordboruiner i området.
• 1947-1990erne Dansk Peary Land Ekspedition

I årene frem vendte Eigil Knuth tilbage til Peary Land for at udføre sit arbejde. Han havde mange studerende og andre forskere med. Hans arbejde var især at finde beviser fra gamle eskimokulturer. Med tiden fik han opført Kap Harald Moltke som sin hovedstation, hvorfra hans arbejde havde udgangspunkt. Myten siger, at han hvert år gik fra Station Nord til Kap Harald Moltke på ski, en tur på omkring 230 km.
Om vinteren var han i Danmark, hvor han skaffede nye midler og arbejdede på hans resultater fra sommerens arbejde. Besøgte flittigt arkiver m.v. i sin søgen efter viden.

Eigil Knuth var en stor mand, der arbejdede hele sit liv for sin lidenskab, Grønland, og han leverede mange store resultater i sit lange liv.

Kilde: “Oplevelser i ukendt land, i Knud Rasmussens spor”
——
Jesper og jeg kom bag om ind til Moltke, som ligger ved en gammel udtørret sø. Der var næsten ingen sne tilbage her. Så vi kørte på de små klatter af beskidt sne der var og ellers på jord.

Det blev et skuffende besøg. Det viste sig at den gamle station ikke har haft 10 gode år.
Mange af bygningerne var fyldt med sne. Selve hovedstationen var fyldt med jord fra stormene om sommeren og der kom sne ind flere steder.
Så vi fortrak til vores depot og en anden hytte.

Dog gik vi på besøg senere og Jesper bagte boller og pizza til os i det gamle kulkomfur. Virkelig en skam denne smukke og specielle station forfalder.

I den anden hytte sloges vi med mudder og hundene kunne lige ligge på en smal snefane, med beskidt jord.
Heldigvis havde et flinkt slædehold fra Slædepatruljen Sirius, efterladt noget rent vand i en stor gryde til os.
Vi havde planlagt en hviledag. Men i det mudder var det ikke meget ved. Samt når der var godt vejr til at køre, måtte vi heller udnytte det. Hundene havde haft masse af hvile. Det var kun os der ikke havde haft en hviledag i to uger.

Nu var det virkelig sidste etape. Det var næsten lige ud de næste ca 220 km til Station Nord.
Ville blive spændende om vi kom frem før foråret. Eller foråret ville indhente os.

Erik
——
Danmark-ekspeditionen 1906-08
Danmark Ekspeditionen var en storstilet ekspedition, der havde flere formål: at kortlægge den sidste del af Nordøstgrønland med to slædehold, samt at foretage en masse videnskabelige undersøgelser i området omkring skibet »Danmark«. Stedet kaldte de Danmarks Havn, og i ekspeditionen deltog bl.a. en række videnskabsmænd, som i årene fremover ville sætte deres præg på forskning i Grønland.

Man sejlede op til Danmarks Havn, til Kap Bismarck, og fandt en vinterhavn, hvor man gjorde klar til det videnskabelige arbejde, som blev udført fra skibet, fra en hytte på land og på slædeture. To slædehold kørte ud i 1907. Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund.

Slædehold 2 med J.P. Koch, Bertelsen og Tobias Gabrielsen. I starten fik de også hjælp af to hjælpeslæder med to mand på hver til at køre depot længere op.

Kortlægningen forløb fint, men de havde dårligt føre, og det viser sig, at Nordøstgrønland går længere mod øst end antaget, så rejsen bliver omkring 260 km længere end forventet. Ved det østlige punkt, som de kalder Nordøstrundingen, delte de sig op. Hold 1 kørte mod Independence Fjord, Hold 2 kørte mod nord for at nå til Kap Clarence Wychoff, hvor Peary vendte i 1900. Det er småt med proviant, så de må til at forberede sig til at leve af jagt, selv om det er svært.

Hold 2 nåede til Kap Clarence Wychoff og endda videre til Kap Brigdman, før de vendte hjemad. Ved Kap Rigsdagen ud for Independence Fjord mødte de tilfældigt Hold 1, der var kørt forkert ned i den indtil da ukendte Danmark Fjord i stedet for Independence Fjord. De telter sammen og aftaler at køre hjem. Næste dag fortæller Mylius-Erichsen dog, at de vil forsætte ind i Independence Fjord, før de vender hjem. Hold 2 kører hjemover, de lover at efterlade så meget af depoterne, som de kan, til Hold 1’s hjemtur. Hold 2 var hjemme efter 88 dage og 2000 km. Men Hold 1 kom aldrig tilbage. Man ventede på dem, men de kom ikke. Først næste forår kunne man køre ud og lede. Her fandt man Jørgen Brønlunds lig ved depotet ved Lamberts Land. Hans sidste besked fortalte, at de to andre var omkommet på vej mod depotet. Man har aldrig fundet de to andre lig.

Det, man ved i dag, er, at de nåede næsten ind til bunden af Independence Fjord, hvor de kunne kortlægge den. På vejen hjem blev de overrumplet af foråret og blev tvunget til at oversomre ved Danmarks Fjord, hvor de ikke fik god jagt og sultede. Da de til efteråret kunne starte deres hjemrejse, var deres tøj slidt, deres fodtøj i en elendig forfatning, og hundene var blevet spist og brugt som foder. Hvad der helt præcist skete på hjemturen, ved ingen, andet end de måtte betale den største pris, deres liv.

Danmark Ekspeditionen leverede store videnskabelige resultater, men desværre for en stor pris. Da Danmark Ekspeditionen var vendt hjem i 1908, mente flere, at man ikke havde ledt godt nok efter Mylius-Erichsen, så i 1909 tog Alabama Ekspeditionen af sted for at lede efter deres varder og lig. To mand, Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen kørte ud fra Shannon Øen, ind i Dove Bugt, over indlandsisen og ned i Danmark Fjord, hvor de fandt Hold 1’s sultlejer og beretninger. Alabama Ekspeditionen blev også ramt af dårlig jagt, føre osv., så deres tur hjemover, omkring Nordøstrunding, blev også en kamp for livet, de mistede alle deres hunde og gik det sidste stykke mod skibet. Men da de kom tilbage til Shannon Øen, var deres skib blev ødelagt af isen, og resten af ekspeditionen var rejst med et andet skib. Der stod en lille hytte til dem, og her endte de med at leve frem til 1912, hvor de endelig blev reddet.

Samtidig i 1912 tog 1. Thule Ekspeditionen af sted for at lede efter Alabama Ekspeditionen, mere om det i tidligere. Indlæg

Ludvig Mylius-Erichsen
Ludvig Mylius-Erichsen, 15. januar 1872 – 25. november 1907
• 1900 Island, på en nordisk udflugt, her møder han Knud Rasmussen og
• Harald Moltke
• 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,
• Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Jørgen Brønlund (Knud Rasmussens
• barndomsven fra Jacobshavn)
• 1904 udgiver bogen »Den Jyske Hede, før og nu«
• 1906 Danmark Ekspeditionen, hvis formål det var at udforske den sidste
• del af Nordøstgrønland. Han får lokket Jørgen Brønlund med som
• slædekusk.
• 1907 Omkommer sammen med resten af hans slædehold. Han døde
• under hjemrejsen mod skibet »Danmark.

Høeg Hagen
N.P. Høeg Hagen, 15. oktober 1877 – 15. november 1907
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som kartograf (kortlægger), er på
• Slædehold 1 med Mylius-Erichsen og Jørgen Brønlund.
• 1907 omkommer sammen med resten af slædehold 1. Hagen døde den
• 15. november.

Jørgen Brønlund
Jørgen Brønlund 14. december 1877 – december 1907
• Født og opvokset i Jacobshavn. Grønlænderen Brønlund var Knud Rasmussens
• barndomsven. De legede, stod på ski og kørte hundeslæde
• sammen
• Bliver lærer, kateket (reservepræst), tolk, slædekusk m.v.
• 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,
• Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Mylius-Erichsen
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som slædekusk for Mylius-Erichsen.
• Når som den eneste af Slædehold 1 frem til depotet ved Lamberts
• Land, men er så forkommen og har frost i fødderne, at han ikke kan
• forsætte og omkommer ved depotet i 1907 omkring december.

Kilde: “Oplevelser i ukendt land, i Knud Rasmussens spor”

Indlægget er opdateret: 10. december 2020