Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] Billeder fra turen, Erik B. Jørgensen
|

Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] (film)

Sønderjylland gemmer på nogle af Danmarks mest vandrige åsystemer, som jeg denne gang skulle opleve. Jeg synes der er noget helt særligt ved at pakke kanoen og drage ud på kanotur rundt på de mange åer i vi har i Danmark, hvor det er muligt for et lille mikroeventyr. 

Turen fra Bevtoft, ved Diagonalvejen, via Gels Å tværs over det Sønderjyske landskab til Kammerslusen ved Vadehavet er en fantastisk rejse på i alt 51 km i kano, hvor landskabet ændrer sig undervejs, fra den mindre år, men flere små stryg, hvor der kommer lidt fart på, der måske ikke er egnet til den nybegynder i kano, til den mere kanalagtige å, flere sted mod Varming, og det hele slutter, efter Ribe og Ribe Domkirke, på de store kanaler ud til Kammerslusen. 

Jeg drog af sted mandag den 25. maj. Det blev to intense og lange dage på vandet, som bød på alt fra tætte, tilgroede åløb og stenede stryg til rå modvind på de fuldstændig åbne marskvidder. Her får du min personlige beretning og mine bedste råd til en kanotur på Gels Å og Ribe Å, uanset om du vil hele vejen eller tag den i del strækninger. 

Film fra min tur ad Gels Å og Ribe Å

Se min film fra turen her, samt få mange flere informationer længere ned. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Data fra turen Gels Å og Ribe Å, kanotur

Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] Kort, 25-26 maj 2026
  • Dag 1: mandag den 25. maj 2026: 15,34 km | Tid: 4 timer og 9 minutter | På vandet: 13:40 – 17:49.
  • Dag 2: tirsdag den 26. maj 2026: 35,75 km | Tid: 9 timer og 55 minutter | På vandet: 08:03 – 17:58.

I alt 51,09 km, du kan padle på Gels Å og Ribe Å. (Se flere steder der står forkert længede, ofte alt for lang)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Fakta om ruten: Gels Å og Ribe Å

Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] Fakta om ruten- Gels Å og Ribe Å

Når du planlægger din egen tur på Gels og Ribe åsystem, er det fedt at have styr på de forskellige zoner, regler og den rige historie, du padler direkte igennem.

Dog kan jeg konstatere at rigtig meget af den information der findes rundt omkring, på officielle sider og folder, ikke er aktuel mere, og slet ikke tidssvarende. Det vil jeg prøve at rette op på her. HUSK jeg skriver ud fra hvad jeg så og hvordan jeg læser reglerne. Tjek altid op på regler selv og se om der kommer ændringer:

Etape Gels Å: Fra kilde til den gamle grænse, og til Fladså

  • Starten i Bevtoft (v/Diagonalvejen): Gels Å udspringer få kilometer fra den sønderjyske østkyst tæt på E45-motorvejen. Når den når Bevtoft, har den allerede samlet en anselig mængde vand på sin rejse vestover. Der er fri sejlads herfra og resten af vejen ud men husk, at sejlads udelukkende er tilladt i strømmens retning (nedstrøms), fra Bevtoft til Ribe Å starter, hvor Gels Å løber samme med Fladså (og Gram Å). Sejlads er tilladt i perioden fra 1. april til 15. november, men udelukkende i tidsrummet klokken 08:00 til 18:00.
  • Pionerbroen ved Hjartbro: Ved Hjartbro fører Pionerbroen over åen. Den er anlagt som en del af den store tyske forsvarslinje, Sikringsstilling Nord, der blev opført under 1. verdenskrig, da Sønderjylland var under tysk herredømme. Der står en lille informationstavle ved broen. 
  • Kastrup Enge & Kastrup Sluse: Over Kastrup Enge er åen snorlige og kanalagtig på grund af omfattende historisk regulering. Mange steder står der, at der er en Kastrup Sluse med en markant niveauforskel på vandet. Den findes ikke mere, og du opdager ikke den har været det, ud over der er et lille styg. Så bekymre dig ikke om den. Så der er IKKE nogen overbæring her mere. 
  • Sagnet om Jomfruhøl: Mellem åen og Højrup ligger Jomfruhøl. Et gammelt sagn fortæller, at to jomfruer forsøgte at krydse den frosne eng med en tung skattekiste, men gik gennem isen. Skatten ligger her endnu, og sagnet advarer om, at hvis den tages op, vil Højrup by brænde. Der er ikke noget bestemt sted at se det, det kan du blot have i tankerne.
  • Stensbæk Plantage og indlandsklitterne: Ved Stensbæk Plantage skifter landskabet karakter, og åen slynger sig naturligt og smukt. Åen skærer sig ind i store indlandsklitter og danner flotte, stejle jordskrænter, som i yngletiden er tæt pakket med rede steder for digesvaler og enkelte isfugle. Plantagen blev etableret af den preussiske stat i 1902 for krigsskadeserstatninger fra Frankrig. Mellem engen og plantagen ses desuden rester af et gammelt engvandingsanlæg. Det er et flot stykke, du også kan se i min film.
  • De vilde stryg (“Whitewater”): Flere af de gamle dambrugs-betonstyrt, der før spærrede for fiskenes vandring, er i dag erstattet af stenede stryg. Passagerne giver stærk strøm og hvirvler. Mindre øvede bør være forsigtige; hvis kanoen sætter sig fast på tværs af de store sten i den stærke strøm, kan det kræve lidt kræfter at få fri, har også hørt fra et par stykker der er væltet. Det gøres flere steder til mere farligt end det er. Tænkt dog på du har tøj på til du evt. kan stige ud af kanoen og trække den fri, samt dit udstyr er sikret hvis du vælter. Er du helt nybegynder kan du tage en mere stille å, til du har prøvet det nogle gange.
    Kort efter Gelsbro kommer der et 90 grader sving lige efter et stryg, den kan let kast dig helt over i siden, hvor der er en busk, blive presset til at vælte der. 
    Du kommer let igennem det, ved at pege spidsen af kano ind mod svinget, og søger for du får spidsen af kano forbi det 90 grader sving, så snart du kan, så kommer ud ikke over i busken, det kan dog være du lige får et sving med bagende, af strømen. 
    Efter Kongevejen (Arnum – Tiset) er der færre stryg, og åen bliver mere rolig.
  • Aftægten ved Enderupskov: Ved Enderupskov er landskabet fredet, og åen slynger sig naturligt gennem engen. Efter vejbroen falder skrænten stejlt ned mod åen. Skrænten kaldes ”Aftægten”, fordi et barskt sagn fortæller, at egnens gamle mennesker, der ikke længere kunne gøre gavn for føden, fik en kridtpibe og en portion tobak, hvorefter de blev skubbet ud over skrænten. Igen er det ikke et sted, du ser åbenlyst, da skænten ikke er kæmpe eller der er skilte.
  • Den gamle landegrænse ved Gelsbro: Indtil genforeningen i 1920 gik den dansk-tyske grænse ved Gelsbro, hvor de gamle grænsebygninger stadig ligger. Nord for broen fulgte grænsen åen, og de danske grænsegendarmer patruljerede langs bredden.
    Link til kort over den gamle grænse her: Genforeningen 1920, danmarkshistorien.lex.dk

Etape Ribe Å: Fra marsken til den historiske handelsby, og videre til Kammerslusen

  • Sammenløbet ved Stavnager Bro: Nord for Gelsbro og før Stavnager Bro løber Gels Å sammen med Fladså/Gram Å og danner officielt Ribe Å. Herfra flader landskabet ud i den åbne, vindblæste marsk. Fra Stavnager Bro er der ca. 10 km til Ribe og 17 km i alt til udløbet i Vadehavet. På hele Ribe Å må der, i modsætning til Gels Å, sejles i begge retninger året rundt. Samt på alle tider af døgnet. 
  • Livet i og omkring åen: Åen er utrolig vandrig og frodig. Du padler blandt hvide tæpper af vandranunkel og gule iris langs bredden. Åen huser fine, sky bestande af ørred og stalling, som lever af store mængder, klækkede døgnfluer, slørvinger og vandnymfer (som jeg også så). Fiskehejren står ofte på lur, og troldænder samt blishøner svømmer tæt på båden.
  • Vildtreservatet Ribe Østerå: Lige øst for Ribe bymidte padler du direkte igennem Ribe Østerå Vildtreservat, som er et strengt beskyttet område med et enormt rigt fugleliv. Reglen herinde er helt simpel, men vigtig: Du skal holde dig uafbrudt til hovedstrømmen hele vejen. Det er ikke tilladt at søge ind i rørskovene eller de mindre laguner, da fuglene skal have absolut fred.
  • Afbrydelsen i Ribe (Stampemølleåen): Det er ikke muligt at sejle uafbrudt gennem Ribe. Det skyldes, at man i 1200-tallet anlagde en stor dæmning og tre vandmøller for at udnytte vandkraften, hvilket delte åen i Ribe Østerå og Ribe Vesterå. Straks efter jernbanebroen i Ribe skal man holde til venstre og følge Stampemølleå, hvor der findes en ophalerplads. Den midterste del af Stampemølleåen må kun besejles af bredejere, så her skal kanoen bæres over land (ca. 500 meter) gennem byen. 
  • Skibbroen og Hovedengen: Sejladsen på Ribe Vesterå genoptages fra efter bro, hvor Sønderportsgade og Tøndervejen mødes, her skal du gå 20 meter videre ad Holmevej hvor du kan sætte din kano i, ved at glide den ned ad skrænten her. Der er ikke noget tydeligt isætningssted, se mit kort længere nede.
    Herfra padler du ud af Ribe, under omfartsvejen og videre stik vest gennem den flade Ribemarsk. 
  • Kammerslusen i Ribediget: Turen slutter ved Kammerslusen, hvor åen bryder igennem det store havdige. Slusen blev opført i 1912 for at beskytte Ribe og de store engarealer mod stormfloder fra Vadehavet. Det historiske “Kanalhus” fra 1881 fungerede oprindeligt som bolig for slusemesteren og karantænestation, og i 1923 startede krodriften herude.
  • Sejlads i Vadehavet: Hvis du krydser slusen og vil fortsætte ud i selve Vadehavet, ophører de almindelige regler, og Naturstyrelsens strenge særregler for det fredede og omskiftelige tidevandsområde træder i kraft. Det vil jeg dog ikke råde dig til at gøre i kano, det er mere egent at gøre i kajak.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Kilometer og tidsskema over Gels Å og Ribe Å (GPX-fil)

Herunder kan du se de mit skema med den tid jeg vurdere der er mellem stederne, samt de kilometer jeg målte op. 

Ønsker du mit GPX-spor over Gels Å og Ribe Å, med overnatningssteder, mv. på, kan du hente det her:

Gels Å 
Husk at hele Gels Å kun må sejles medstrøms. Samt i perioden 1. april til 15. november, kun i tidsrummet klokken 08:00 til 18:00. Husk tider afhængig af vejr og vandstand, men de holder for det meste. 
Ribe Å
Ribe Å, må du padle hele året og i begge retninger. Husk tidevandet kan påvirkede strømhastigheden og vandstanden på det sidste stykke. Samt det sidste stykke fra Ribe og ud er meget vindpåvirket, hvis det er Vest til Nordvest vind.

Fra (Startsted)Til (Slutsted)Distance (Etape)Distance (I alt)Estimeret tid
Bevtoft, ved DiagonalvejenToftlund FDF4,2 km4,2 km1t15min-1t45min
Toftlund FDFShelter ved Åbøl2,1 km6,3 km30-40 min
Shelter ved ÅbølBro ved Gelsåvej, tidligere Kastrup Sluse3,7 km10 km1-1,5 time
Bro ved Gelsåvej, tidligere Kastrup SluseBro ved Gramvej/Toftlundvej2 km12 km25-45 min
Bro ved Gramvej/ToftlundvejShelter ved Gelstoft3,3 km15,3 km40-50 min
Shelter ved GelstoftShelter ved Arnum 1,9 km17,2 km40-50 min
Shelter ved ArnumArnum bro (Kongevej)0,4 km17,6 km10-15 min
Arnum bro (Kongevej)Rasteplads Stensbækken3,6 km21,2 km50 min-2 timer
Rasteplads StensbækkenShelter ved Enderupskov2 km23,2 km40-60 min
Shelter ved EnderupskovGelsbro, gammel2,1 km25,3 km35-45 min
Gelsbro, gammelFladså og Gram å, sammenløb7,332,6 km1,5-2timer
Fladså og Gram å, sammenløbStavnagerbro0,6 km33,2 km10-15 min
StavnagerbroVarming Rasteplads2,8 km36,0 km30-45 min
Varming RastepladsLandgangsbro: Friteltning, Tange Bakker2,9 km38,9 km30-50 min
Landgangsbro: Friteltning, Tange BakkerStampemølle, Ribe (overbæring)4,5 km43,4 km2-2,5 timer
Stampemølle, Ribe (overbæring)Isætning, Ribe0,5 km43,9 km15-30 min
Isætning, RibeKammerslusen6,8 km50,7 km2-2,5 timer

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Overbæringer på ruten

Mange steder står der at der er to overbæringer på de 51 kilometer, der har været flere, det ikke korrekt mere, der er kun en i dag.

  • Kastrup Sluse: Den findes ikke mere, og du opdager ikke den har været det, ud over der er et lille styg. Så bekymre dig ikke om den. Så der er IKKE nogen overbæring her mere. 
  • Ribe By: Den uundgåelige overbæring gennem byen. Du skal tage kanoen op ved Stampemølleåen efter jernbanebroen og kører/bærer kanoen cirka 500 meter over land til ”Vaskested” ca. 50 meter vest derfor, lige efter broen over Ribe Å, ved Sønderportsgade/Tøndervej, stopper det ”Forbudte stykke”. Desværre er der ingen isætnings sted, eller skilte, dog kan man lige efter bro, lidt ned ad Holmeej, se et skilt nede ved åen, hvor det står at det forbudte stykke starter/slutter der. Så kanoen kan sætte i, ved at tage den ned af skrænten, i græsset. 
    Det er lidt mere tydeligt hvor du skal have kanoen op ved Stampemølleåen efter jernbanebroen, men der er ingen skilte, og man kan let få lyst til at forsætte. Et man må ikke, samt et stykke længere nede, står der et skilt, hvor der stå det er forbudt at sejle igennem stryget. 
    Det næste lille stykke, er forsat et stryg, og der er en del sten og lavvandet. Men ikke noget vildt.
    Det vil være godt at have en kanovogn med til det her stykke. Se kort her, med ruten fra optagning til isætning. 
Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] Overbærings kort, Ribe By

Du vil også kunne læse om det stenede stryg ved Stensbæk Plantage og Enderupskov. Der vil stå at ved lav vandstand eller hvis man er mindre øvet, anbefales det at bære udenom, så man ikke sidder fast og risikerer, at kanoen knækker på de store sten i den stærke strøm. Det stryg er lavvandet, men det er også det eneste ved det, og det kan højst være træls. Så padle bare videre, og være klar til på at du evt. skal ud af kanoen og trække den fri, i min verden er det noget vrøvl at kano kan knække her. Her er der også skilte sat op med overbæring, men de står helt hen i vejret, og giver ingen mening mere. 

Se de præcise regler her: Regler overordnet, Sejlads på amtsvandløb, esbjerg.dk

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Overnatningsmuligheder langs Gels Å og Ribe Å

Gels Å og Ribe Å, kanotur [Mikroeventyr] Overnatnings muligheder

Der er en række shelterpladser, teltpladser og friteltningsområder langs Gels Å og Ribe Å. De er dog ikke at finde på de officielle steder som udinaturen.dk og Friluftsguiden.dk. De fremgår af lokale lystfisker- og kanohjemmesider, og lidt god Google søgning. Men jeg skal prøve at liste dem op her (der er billeder af flere af overnatningsstederne i min film fra turen):

Overnatningsmuligheder langs Gels Å

Shelter og bålsted i Bevtoft (før start)

Shelter og bålsted, i den lille by Bevtoft. Tæt på startet stedet på Gels Å, du kan se mere om stedet og booking her:

Teltplads, vest for Bevtoft lige ved starten ved Gels Å

Det er en fin lille plet, lige hvor man må starte på Gels Å, jeg kan dog kun se et sted man må slå telt op der, så er selv lidt i tvivl om det er en officiel plads. Se mere her:

Shelter ved Hjartbro Skov (ikke oplagt)

Der ligger et shelter tæt på Gels Å ved Hjartbro Skov. Der er dog ikke landgangs muligheder der, og man ser ikke shelter. Men det er en mulighed, ved at gå i land andre steder. Men ikke oplagt. Se mere her: 

Shelter og teltplads ved Toftlund FDF-spejderne

Også ved Hjartbro Skov, kommer der en telt- og shelterplads ned til Gels Å, der er landgangsbro, dog i meget dårlig stand. 
Der er to shelter, bålplads og bord/bænkesæt, som er Toftlund FFP-spejdernes. Shelterne er til fri afbenyttelse efter først til mølle-princippet, samt der kan slåes telt på grunden.

Shelter ved Åbøl

Lige efter broen ved Åbøl, kommer denne fine shelterplads på højrehånd, den ligger helt ned til åen, og har en fin landgangsbro. 
Der er shelter, bålplads, bordbænkesæt, og der er toilet og drikkevand 100 meter væk på rasteplads.
Maj 2026 kostede det 10 kr. per person eller 15 kr. per person hvis man bruger brænde.
Se mere her: 

Shelter ved Gelstoft

Shelteret ved Gelstoft, ligger ca. 100 meter fra vandet, men der er en fin sti igennem en mark derop. Du er ikke i tvivl om hvor det er, da der er skilte ned til vandet, og en fin landgangsbro. 
Der er et dobbeltshelter og et enkelt shelter på grunde, bålplads, bord/bænkesæt, samt et primitivt toilet. Oppe ved ejendommen, skulle der være toilet med (kold/varmt) bad, i laden. Maj 2026 kostede det 40 kr. per person (på hjemmeside står der 30 kr.) Se mere her: 

Shelter ved Arnum

Det er ikke oplagt at opdage shelter, så vær opmærksom. Der er en enkelt pæl, hvor du skal gå i land, og brinken er halvhøj. Når du kommer op, ligge shelter ca. 50 meter væk. Shelter ligger i dag, på en noget tilgroet plads, men træer rundt om. Der er et fint shelter, bålplads, og et kæmp bord/bænkesæt, der dog var groet helt til. Umildbart ingen vand. Maj 2026 kostede det ikke noget, men man opfordres til at doner, ved overnatning. Se mere her: 

Rasteplads Stensbækken

Der er et lille landgangssted med en pæl ved Stensbækken, og når man kommer op. er der en lysning med et bord/bænkesæt. Jeg kan ikke finde det officielt, men det er her: 

Stensbækken teltplads (kræver man gå 650 meter)

Stenbækken teltplads, ligger forholdsvis tæt på Gels å, dog kan man ikke gå i land ved den, men kort efter kommer et sving ind til skoven. Man skal i land ca. her: Landgang Stensbækken teltplads, Google Map
Her kan man tage kanoen op, men kræver kanovogn, så kan man rulle syd på igen, til Stensbækken teltplads, er ca. 
Se mere her:

Friteltning, Varming-Nørbæk plantage (kræver man gå 500 meter)

Der er også en mulighed for at slå telt op i Varming-Nørbæk plantage, da der er friteltning. Området går næsen ned til Gels Å, men man skal over privat-jord, en eng med hegn, så det er ikke muligt tæt på. 
Men man kan gå op ved Gelsbro (her Google map) hvis man har en kanovogn og trække ad Ribe Landvej til Varming-Nørbæk plantage, ca. 500 meter
Se området her: 

Shelter ved Enderupskov (ved ikke hvor det er)

Shelteret ved Enderupskov skulle være et fint shelter og plads, så det dog ikke selv. Du kan kom i land ved broen, ved Stensbækvej, er der en fin bro til landgang på højreside (nord), så er der kort op til shelteret. 

Der er også Enderupskov camping, med der er 1 km, derop. 

Overnatningsmuligheder langs Ribe Å

Rasteplads Varming

Lige efter bro ved Varming, er der en lille rasteplads, med et bord/bækesæt. 

Friteltning, Tange Bakker, Ribe  

Der er faktisk et eng-områder der går over i skov mod nord, som har friteltning, som ligger helt ned til Ribe Å. 
Se området her:

Vittenberg shelter, Ribe by

Når man kommer til Ribe by og skal have kanoen op ved Stampemølleåen, hvor man skal lave overbæring, på ca. 500 meter mød vest. Så kan man gå ca. 250 meter mod øst, her ligger Vittenberg shelter.
Der skulle være shelter og vand. Men har ikke set det, undre mig hvad man gør med toilet?
Se mere her:

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Ofte stillede spørgsmål om Gels Å og Ribe Å (FAQ)

Hvornår på året må man sejle på åerne?

  • Gels Å: Sejlads er tilladt i perioden fra 1. april til 15. november, men udelukkende i tidsrummet klokken 08:00 til 18:00. Der må kun sejles i strømmens retning.
  • Ribe Å: Her må der sejles hele året rundt, døgnet rundt, og i begge sejlretninger. Husk dog det totalt forbudte stykke midt inde i Ribe by.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvor finder jeg overnatning og shelters undervejs?

Langs Gels Å findes der flere indrettede shelter- og teltpladser. De mest markante er pladserne ved Åbøl, Gelstoft (ved Sydvejen) og Enderupskov. Ved Ribe Vesterå kan man benytte Vittenberg shelterplads. Bemærk, at teltning og båltænding udelukkende er tilladt på de officielt registrerede pladser.
Se mit afsnit om alle mulighederne her: Overnatningsmuligheder langs Gels Å og Ribe Å

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvor kan man starte og parkere?

Det mest oplagte startsted er i Bevtoft ved Diagonalvejen (vest for landevejen), hvor der kan parkeres ned ved Gels Å. Slutpunktet er ved Kammerslusen (Bjerrumvej 30, 6760 Ribe), hvor der er gode parkeringsforhold. Samt du kan start og slutte flere steder, hvis du vil have en kortere tur. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Har du mere information om Gram Å og Fladså

Ønsker du mere viden om Gram Å og Fladså, der løber sammen med Gels Å lige før Stavnagerbro og bliver til Ribe Å, så har jeg tidligere været på mikroeventyr på den strækning med packraft og cykel. Læs mit indlæg og se filmen her:

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Link til området Gels Å og Ribe Å, kanotur


Jeg håber du kunne fine alt den inspiration du havde brug for. Håber du selv kommer på en fed kanotur.
God fornøjelse.
Erik

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Relateret indlæg

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 9. juni 2026

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *