Vores hunde på 2. Thule til Thule ekspedition

2. Thule til Thule Ekspedition har nået sin afslutning. Jesper og jeg sidder tilbage med ubeskriveligt mange oplevelser, der de næste måneder og år helt sikkert kommer til at forplante sig i krop og sind. Det har været både gode, hårde, vilde, imponerende, kolde, sjove, smertefulde, smukke, udfordrende og helt fantastiske uforglemmelige oplevelser.

Vi har på denne ekspedition ikke kun været os. Vi har også haft selskab af 16 hunde + vedhæng.

Hundene har været alt afgørende for vores ekspedition, når det nu er en hundeslædeekspedition.

Vi lavede for to år siden en aftale med en grønlandsk fanger, og fik lov at leje hans hundespand. I december 2018 var jeg i Qaanaaq og møde hundene og fangeren, og fik der de første indtryk af og oplevelser med hundende.

Da vi kommer til Qaanaq i februar i år, havde vi bare nogle enkelte dage med hundende, inden vi tog dem med ud på deres hundelivs største opgave. Hundene var vant til slædeture på nogle timer i nærområdet, er der var ofte dage, hvor de var “hjemme”. Nu stod de overfor to nye mænd, nye områder skulle besøges, og hverdagen ville blive en helt anden, end de tidligere havde oplevet.

Og ja, vi og hundende skulle lige finde hinanden. Hvis du er i tvivl om hvorvidt hunde også kan have personlighed, så er en hundeslædetur stedet, hvor du kan få syn for sagen. Der har været magtkampe, tyvstarter og alverdens ballade. Til stor irritation …for både os og kollega-hundene i spandet. Men det har også givet fantastiske oplevelser og relationer mellem os og hundene.

Med en udfordrende start og en god portion tålmodighed, har vi over tid fundet hinanden. Vi fik opbygget en tillid, de lærte os at kende, vi lærte dem at kende. Eksempelvis kunne vi efter noget tid holde “frikvarter” – altså slippe alle hundene fri, så de kunne løb og lege. Noget de aldrig har prøvet før og nok heller ikke kommer til igen. Var det nemt og uden udfordringer? Som oftest fungerede det rigtig fint, men ja…godt gættet, der var en sjælden gang i mellem slåskampe og hunde (som oftest de samme), der ikke var enige i, at frikvarteret var slut. En anden ting der skete hurtigt men gradvist var, at næsten alle hundene er blevet nogle rigtige kæleører. De stor-nød at blive kælet og få den individuelle opmærksomhed.

Vi er super taknemmelig for de oplevelser de mange hunde har været med til at give os, både den enkelte hun og dem alle som et velfungerende team. Nu er enkelte hunde sendt videre til et nyt hundeliv, og de fleste er tilbage i Qaanaaq og tilbage til livet som slædehund for en grønlandsk fanger.

Hundene har alle deres personlighed og særtegn, det kan du læse om her.

Kaju

Vores førehund. En gammel tæve, ud fra hendes tandsæt.

Hun virker kraftig, men er i virkelig god form. Hun ser altid meget sød ud, da hun kører ørene ud på siden.

Vi skulle lige lære hinanden at kende, men hun har overordnet set gået super godt og vil så gerne gøre hvad vi beder om. Hvis hun forstår det.

Dog skal hun tankes op. Hvis hun ikke bliver kløet på maven og bag ørene før og efter dagens tur og i alle pauserne, så går hun ikke langt.

Hun trækker heller ikke meget. Er der modstand eller siger vi noget ukendt, så kikker hun tilbage. 

Hun er helt ufatteligt kælen. 

Hun er en bestemt dame, som nok skal sige fra hvis de andre gør noget hun ikke kan lide. Men det er sjældent, da de har respekt for hende.

Hun er glad for at ligge ved siden af sin ven Lauge. 

Dujuuluk

Dujuuluk (betyder “jakke”)

Er slædeholdes bas, chef. Dog er han stille og roligt ved at dele chefrollen med Lauge.

Han er en ældre stor men tynd hund, der altid trækker og vil fremad.

Han passer dog slet ikke på sig selv. Så har gamle slidsår og skrammer over alt.

Han er også den meste tæveglade hund, jeg har mødt. Det kan virkelig få ham op på mærkerne.

De første mange uger, var der magtkamp mellem os og ham. Men da han gav sig, så er han blevet en herlig hund. Der på det sidste er blevet mega kælen.

Han skal dog nå at tisse på alt hvad de andre hanhunde pisser på.

Bedste ven med Batseba.

Lauge (navngivet af os)

Lauge

Lauge er en stor og godmodig hund. Han er stille og roligt ved at overtag basrollen (chef). 

Dujuluuk får lov til at styre hvem der er tæveglade, resten styre Lauge.

Lauge elsker Kaju og passer altid på hende. 

Så da vi fandt ud af det, har han stået ved siden af hende siden. 

Lauge trækker rigtig godt. Dog tænker han ikke altid på retningen. Samt hvis han bliver vinklet ind, trækker han bare, ikke noget med at prøve at komme ud af det.

Er navngivet efter Lauge Koch. 

Thor (navngivet af os)

Thor

Thor er en dejlig rolig hund på et par år vil vi tro.

Han er stor og trækker gerne. Går og passer sin egen butik og trækker hele dagen.

Elsker at lege når der er frikvarter.

Thor er mega madglad. Når vi foder skulle man tro han aldrig havde fået mad før.

Opkaldt efter en hund som Jesper kørte med i Slædehold 2, ved Slædepatruljen i 1999-2001.

Vi fandt dog ud af senere at hunden ikke hed Thor men Møller. Så nu er det Thor opkaldt efter Møller. (Tilgik Slædepatruljen Sirius, for at få nyt blod til Slædepatruljen)

King (navngivet af os)

King

En god hund, der ligner lidt en schæferhund, så det var oplagt han hedder King.

En god trækker. Elsker dog at tisse på iskoldser. 

Han kan også godt lide at snakke, men opsøger det ikke.

Gik ofte på linje med 3 af hvalpene, som han holdt godt styr på. Sætter dem på plads, hvis de ikke gør hvad han vil.

Men satte sig aldrig op mod de hunde over ham. (Tilgik Slædepatruljen Sirius, for at få nyt blod til Slædepatruljen)

Kimi 

Kimi

Kimi var en af de få der havde et navn i forvejen. Kimi kom med som den 16 hund. Fra fangeres søns slædehold. 

Hun er virkelig kælen og kommer gerne når man kalder.

Trækker ok. Dog elsker hun at løbe til venstre, så hun skal helst sættes fast i halsbåndet.

Samt hun er den eneste hund der stopper helt for at tisse, så hun stopper stort set det hele.

Foxy (navngivet af os)

En livlig og fræk lille tævehund. Der har sin faste plads lige bag førerhunden.

Hun skal dog lige se sig tilbage, om vi nu er med, mange gange om dagen. 

Gode venner med Kaju og Lauge. 

Elsker at hyle op og hoppe på stedet i 10 minutters tid, en times tid efter hun har spist.

Hun er en 3-5 år, vil jeg tro.

Minder lidt om ræv, rødlig og der ser fræk ud, derfor Foxy. (Tilgik Slædepatruljen Sirius, for at få nyt blod til Slædepatruljen).

Snehvide (navngivet af os)

Snehvide

En god tæve. Der træk ok og har en virkelig god næse. Det er altid hende der opdager dyr, spor eller andet nyt.

Hun er meget selvstændig og går gerne med på tur. 

Hun er hvid, med en lille smule brunt ved øre og hale. Derfor navnet Snehvide. (Tilgik Slædepatruljen Sirius, for at få nyt blod til Slædepatruljen).

Pjuske (navngivet af os)

Pjuske

Pjuske er hvalp eller en meget ung hund. Har er langhåret og hedder derfor Pjuske. 

Han er blevet en rigtig god træk hund, når han går på en plads hvor der er ro. Dog er han meget hvalpet, det fører til alle de andre hvalpe vil kanøfle ham. Så han har fået nogle tæsk.

Er kælen, glad og madglad hund. 

Snap (navngivet af os)

Snap

Snap var 1 af 7 hvalpe fra samme kuld. Han var meget sky fra starten og bed efter os. Så han kom til at hedde Snap.

Frøs fast i sneen under en storm og fik bank af King, så han mistede toppen af det ene øre. 

Ved ikke hvad der sket med ham, men få dage efter var han en helt anden hund. Tog sin plads og blev meget mere livlig. Kom selv og snakkede og blev en helt god hund. Dog forsat noget hvalpet.

Lara (navngivet af os)

Lara

Lara en glad tæve. Også en af de 7 hvalpe. Trækker middel, men er glad og let at omgåes. Startet meget kælen, blev sky og er igen meget kælen.

Opkald efter Lara Croft og en tæve Erik kørte med i slædehold 5, ved Slædepatruljen i 1999-2001.

5 (navngivet af os)

5

5 er en hanhund af de 7 hvalpe. Han trækker ok. Men er meget ynkelig og dobbeltmoralsk.

Hvis Jesper bare rør ham, trækker ham eller er på anden måde har kontakt med ham, skriger han som han får tæsk.

Han er også meget ynkelig når King eller en af de andre store hanhunde er nær ham.

Men er han i rejsekæde, knurrer og gør han faretruende af de store hunde, når han ved de ikke kan nå ham.

Omvendt når der er frikvarter jagter han tæverne, og tror de er vilde med ham. Kan rigtig godt lide Foxy, men hun gider ham ikke.

Fik aldrig navn. Så han hedder 5, ud fra det nummer vi gav de forskellige hunde, der ikke havde navn i starten, for at kunne få halsbånd og hundesele til den rigtige hund.

Kaj (navngivet af os)

Kaj

Kaj er en lille hanhund, af de 7 hvalpe. Den mindste af alle.

Han har udviklet sig til en god trækker. Samt han er rykket op mod fronten, da han er god til at bakke førerhunden op. Kan måske blive en fremtidig førerhund.

Kaj er fræk, jagter tæver og når vi sidder med en anden hund, kommer han bag fra og napper en i armen eller hovedet, for at snakke.

Men kommer man for at snakke, lægger hans sig på siden og skal kløes på maven. 

I starten havde vi forstået på fangere han var en tæve og hed Kaju, lige som førehunden.

Men da vi så det var en hanhund blev Kaju til Kaj. 

11 (navngivet af os)

11

En tæve, en af de 7 hvalpe. En glad hun, men trækker ikke meget. Bliver aldrig den store slædehund.

Elsker at hyle og pibe om natten, for at se om hun kan få de andre hundene med til en hylemik. Har brugt en del tid på at lære hende, at vi ikke kan lide hyleri, når vi skal sove.

Hun er blevet mere kælen og til at få fat i, men i starten måtte vi have en lang snor i hende, for at fange hende igen, når der var frikvarter. 

Grøn (navngivet af os)

Grøn

Grøn er en af de 7 hvalpe. En tæve der ikke trækker det store. Opkaldt efter den grønne snor vi havde sat på hendes sele, for at prøve at kende forskel på hvalpene. 

Bliver nok aldrig den helt store slædehund. Men trækker lidt. 

Kan være svær at fange igen, når der er frikvarter. I starten var der en lang snor i hende. 

Men sidst på turen, kom hun selv ud til sin plads i rejsekæden. Forsat en sky hund

Blev gravid på turen, og fødte 7 levende hvalpe mens vi var i Qaanaaq området sammen med vores familier, den 2 juni. Det var en kæmpe oplevelse for især børnene.

Grøn med hvalpe

Batseba (navngivet af os)

Batseba

En virkelig dejlig tæve. Hun er en rigtig slider, der bare trækker. Ofte når vi gør holdt, hyler hun og vil videre. Så vi skal være over hende.

Hun fandt sin plads foran slæden nede bag ved, da hun og Dujuluuk er gode venner.

Tror hun er en 3-5 år. 

Batseba var blevet gravid lige før start eller i starten, ikke planlagt. 

(Tilgik Slædepatruljen Sirius, for at få nyt blod til Slædepatruljen)

Batseba fødte hvalpe den 2 maj. 3 døde og 2 levende. 

De blev lyn hurtigt store og meget fede. 

Fra de blev født i Aftenstjerne Sø Depot, til vi kom til Station Nord, fra den 2-22 maj. Fik de øjne og de begyndt at kunne gå.

De holdt også små hylemik – det var sjovt og ret sødt.

De sov i forende af vores telt. De lå på skift i hver vores side.

Batseba kunne gå lidt ud og ind ad indgangen, men var lukket inde om natten.

Hvalpene Jan og Doris

I forenden af teltet havde de vores skumunderlag, samt gammelt tøj og en fiskesæk at ligge på.

Så vi har fulgt deres opvækst på nærmeste hold.

De to hvalpe er blevet midlertidigt opkaldt Jan og Doris.

To små fede hvalpe. Sjovt at se udviklingen fra helt små, til de går de første skridt, til de kan se.

Jan var et par dage foran Doris.

Når vi kørte slæde, lå de i en trækasse spændt på toppen af læsset og sov i alt det gamle tøj. Efter 2-3 timer kom de ud til deres mor og fik mælk.

Kørte vi i noget svært terræn, med risiko for at vælte, satte vi hvalpene af og gik med dem.

De sidste to dage, kunne vi åbne trækasse i løbet af dagen. Så de kunne følge lidt med, når de ikke sov.

På Station Nord var de indenfor i bygningen til hunde. Nu kan de gå rundt og løbe. Så det går virkelig stærkt.

Jan og Doris tilgår Slædepatruljen Sirius og skal køre der.

Så af de 16 hunde, har vi 11 med retur til fangeren, samt ekstra penge for de 5 der blev på Station Nord.

De 5 hunde og hvalpene, flyves til Daneborg og indgår i Slædepatruljen Sirius. Så de kommer rigtig på langtur igen. 

Men uanset om de skal hjem eller i militærtjeneste, så skal vi sige farvel og tak til dem alle for nogle dejlige måneder sammen.

Dem vil vi aldrig glemme. Vi håber også de følte sig forkælet og har fået mange oplevelse de kan lide.

Nu skal minderne fra vores ekspedition fordøjes. Billederne skal ses igennem. Så skal der laves foredrag og nok en bog over tid.

Men det er også allerede tid til at se frem mod de næste ture og ekspeditioner.

Erik

Erik siger farvel til Lauge og Kaju

5 Comments on “Vores hunde på 2. Thule til Thule ekspedition”

  1. Som “hunde-menneske” kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det må have været monstersvært at skulle sige farvel, da I overdrog dem og selv tog videre hjem. Men – det er selvfølgelig en del af det. Tak for beretningen – og alle de mange andre beretninger !!!

  2. god artikel – sjovt at læse om jeres ‘motor’ på slædeturen

  3. Hej Erik
    Fantastisk beskrivelse! Hundene er en vigtig del af en slæderejse og de fortjener også at blive husket – som du så fint har gjort! Det har været enormt spændende at følge jeres tur. Synes jeg kender jer lidt, fordi jeg kender Holger & Birthe.
    Vi har for en måned siden fået 7 hvalpe her i DK – det første hold grønlandske slædehundehvalpe i nogle år. To er allerede aftaget af en gut fra arktisk kommando. Muligvis er der også en tæve, der kommer til at bo hos en tidligere Sirius mand. Vi er utrolig stolte af og glade for at erfarne mænd med kendskab til racen vil arbejde videre med grønlandske slædehunde i DK.

    De bedste hilsener
    Yvonne

  4. Tak for beskrivelserne af alle de dejlige hunde, og det er også sjovt at se fotos af hele denne store familie af 4-benede. Glæder mig til at læse bogen som kommer på et tidspunkt.
    25.6.2018 John Stigsgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *