Det blev til endnu en god dag på de her kæmpe søer, med det vildeste og storslåede landskab. Selv om vi var lidt trætte da vi stod op, var det dejligt at komme afsted. Vejret var ok, en del skyer, men der var sol og vi havde en let vind i ryggen.

Dagen igennem tog vinden til, så vi har haft en del mindre bølger ind skråt bag fra og i siden, når vi padlede uden om de små kap. Det var dejligt at lægge Tagish Lake bag os og padlede ned af den stille og rolige flod til Tagish by. Jeg havde forestillet mig en gammel lille by, men det var nærmest et slags villakvarter, med huse spredt langs kanten af floden, uden noget centrum. Vi fandt det ikke. Så der var ikke meget historie at se, men hold da op nogle flotte træhytter der lå her, med broer, både og alverdens grej. Et sted lå også en fin vandflyver i baghaven. Vi var noget imponeret. Vi så dog ikke mennesker ved husene, men hilste på enkelte i nogle både.
En spøjs ting, som vi indledningsvist på vores tur lurede lidt på, var alle deres små private både-/badebroer her i områder. De er alle, uden undtagelse, langt oppe på breden. Eller når de ud til vandkanten, er de alt for høje. Vi var klar over, at vinteren har budt på mindre nedbør end vanligt, og vandstanden måske er lidt lavere. Det er delvist forklaringen, men vandstanden varierer altid meget, og de små broer er bygget til vandstanden hen på sommeren/efteråret, hvor den største afsmeltning fra sne og gletchere har fundet sted. Ved Tagish så vi flere små broer, der på enkel men funktionel vis havde et sidste broelement, der var fleksibelt og selvjusterende ift. vandspejl. Vildt at tænke sig, at her er op til 1,5 meter mere vand. Det er altså nogen kubikmeter vand, der skal til, når du er i et søsystem, hvor du sagtens kan padle mere end 400 km nyt landskab, uden at skulle ud af kajakken.

Marsh Lake gav mere vind og med lavt vand langs kanterne, gav det nogle bølger, heldigvis var de med os. Vi nød naturen, men bølgerne tog lidt på kræfterne. (Tine: det trak også en del mental energi og fokus hos mig. Måske det ikke var store bølger i Eriks univers, men de var større, end jeg selv ville gå ud i)
Da der kom tordenbyger med lyn i mod os hen på eftermiddagen, trak vi os og hoppede i land og slog telt. (Tine: Det var mig, der sagde stop! Jeg var tilpas mættet af bølgegang og øje for uvejr, nu trængte hovedet til pause – eller måske bare noget andet at tænke på)

Heldigvis gik vi fri for det meste regn, men torden og lynene har braget rundt om os.
Vi er glade og nyder turen, det er så fedt her. Bare i dag så vi 5 ørne og to oddere. (Tine: Og her er spor alle vegne. I pauserne så vi spor fra enten ræv eller los, og et mindre klovdyr. Her hvor vi har slået lejr, er der spor fra ulv og elg. For Erik er det en selvfølge, jeg har ikke helt vænnet mig til det.)

Nu står den på restitution og blog skrivning, det går der noget tid med, som du sikkert kan fornemme. Vi opdaterer som altid via satellit telefon, så det eneste vi får retur er eventuelle kommentarer på selve bloggen. Vi har kun i de større byer en smule internet og kan tjekke Facebook og de andre sociale medier. Så har du et sprøgsmål, en kommentar eller en hilsen, vi skal se herude i vildmarken, så skriv den gerne her på selve bloggen.
På grund af satellittelefonen og priser, så er der kun små billeder med. Vi håber at lægge flere billeder op, de gange vi får net. Det bliver nok mest på Facebook under Kom ud, så kig forbi der ind i mellem..

Lidt mere om stederne her:

Tagish

Tagish by, gammel

Tagish er en lille by, ud til Marsh Lakr, lige nord for det store søsystem, hvor Yukon’s udspring er.
Byen er faktisk opkaldt efter Tagish Indianerne og kaldt Tagish Khwáan (Tgish kotnè, Tlingit: Taagish wáan). Det er de indianere, der levede og lever omkring Tagish Sø og Marsh Sø, Canada. Igennem årene har Tagish Indianerne blandet sig rigtig meget med Tlingit Indianerne (Se afsnit fra Atlin), så deres sprog og kultur er næsten væk i dag. Dog er der de senere år opstået en stort fokus og stolthed over deres oprindelse, så mange steder genopliver man traditioner, sang, dans, sprog og holder store samlinger for at lære om det igen.
Tagish Indianer

Alle her ovre kalder Indianere og eskimoere for ”First Nations people”, virker som det politiske korrekte. Jeg synes Indianer lyder bedre :-)

Under ”Gold Rush” rejste mange ned ad Yukon fra Bennett Lake, og kom dermed igennem Tagish.

Tagish ligger kun 100 km syd for White Horse, så det er et yndet udflugts mål, for at vandre, stå på ski eller køre snescooter.
Det var faktisk en indfødt kvinde fra Tagish, Kate og hendes bror Skookum Jim, som var nogle af de første til at finde guld og starte ”Gold Rush”. Hun var gift med George Carmack og sammen med hendes bror gravede de guld nær Dawson, i Bonanza Creek. I august 1896 fandt de store mængder guld. Nyheder spredes og ”Gold Rush” startede.
Skookum Jim, boede i mange år i Carcross. Vi kommer senere på vores tur tilbage til dem og deres fund, længere nede ad Yukon River.
Her kan du se Tagish byes hjemmeside (ikke meget på) og her deres Facebookside, Tagish Communitycenter.

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Tagish
• www.tagishwildernesslodge.com/
• www.tagishyukon.org/

 

Marsh Lake

Marsh Lake, Othniel Charles Marsh

Marsh Lake, er en stor sø, på den øvre del af Yukon River. Den er er ca. 30 km lang og 3-4 km bred
Tidligere blev Marsh Lake kaldt Mud Lake, men blev omdøbt af Frederick Schwatka i 1883 til Marsh Lake, efter Othniel Charles Marsh som var palæontolog ved Yale Universitet, billederne her over. Han fandt rigtig mange vigtige knogler i sit liv og var en del af ”Knogle krigen”, om at beskrive de tidligere dyr i Nordamerika, i kapløb med Edward Drinker Cope.

Vi kan kun give de gamle guldgraver ret i den er mudret. Der er meget lavt vand langs kanten, og der var mange sumpområder i starten af søen.

Marsh Lake, Frederick Schwatka

Frederick Schwatka var løjtnant i den Amerikansk hær og stod for meget af udforskning i det nordlige Canada og Alaska, billeder her over. Han var også med på en ekspedition, der ledte efter efterladenskab fra Franklin’s ekspeditionen, der var forsvundet i søgen efter Nordvestpassagen. Da han navngav Marsh Lake, var det på en ekspedition for at kortlægge og rekonisere Yukon River. Frederick og hans folk var kommet over Chilkoot Pass, her fra lavede de en tømmerflåde de sejlede næsten 2.100 km ned ad Yukon, før de stoppede. Datidens længst tømmerflåde ekspedition i de områder. Det blev også til flere ekspeditioner, før han døde af en overdosis morfin, som 43 årig. Du kan læse mere om Frederick Schwatka på Wikipedia.
Senere da dampbåde kom til på øvre del af Yukon River, var Marsh Lake et yndet sted for dampbåde at samle mere brænde op.

En sjov lille historie var da Schwarka rejse over Chilkoot Pass og ind i Canada, så vidste den Canadiske regering intet om det og havde ikke godkendt deres ekspedition. Senere sagde den amerikanske stat, at de ikke vidste de var i Canada. Men jeg tænker, at folk der tegner kort, nok ved hvor de er. Det viste sig igen og igen årene efter, at USA havde store interesser i området omkring Yukon, militært først med jernbanen og senere med Alaska Highway, begge ting jeg har skrevet om tidligere.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Marsh_Lake
• en.wikipedia.org/wiki/Frederick_Schwatka
• www.google.dk/search?q=Frederick+Schwatka&oq=Frederick+Schwatka&aqs=chrome..69i57.818j0j4&sourceid=chrome&es_sm=119&ie=UTF-8

Dag/lejr: 11/11
Km/km ialt: 39,7/242,5 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 650
Vejr: 12-20 grader. En del skyer med sol. Let til hård vind fra syd. Til eftermiddag torden byger, lyn og regn ind fra nord. Her efter vindstille og lette bygger.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Indlægget er opdateret: 1. september 2021

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen