Tine: Efter 250 km på på de kæmpemæssige søer, der giver vand til Yukon floden, blev vi i morges, skubbet af vinden i den rigtige retning til vores næste milepæl – Yukon floden!
Vi vågnede tidligt til en kølig morgen, der var en del skyer og det blæste allerede lidt.
Vi havde 10 kilometer til punktet, hvor vandet venligt men bestemt har samlet sig i en flod, Yukon floden, og den har en retningen – mod Berings Havet godt 3.000 km væk.
I løbet af få kilometer, var vi padlet en i en ny forunderlig naturmæssig verden. Vinden forsvandt, bølgerne var væk, vi kunne følge med i landskabet på begge sider af floden, og der var en fin lille medstrøm. Og vi fik en fantastisk velkomst.
Vi blev budt velkommen af flere ørne, der svævede majestætisk over os, og vi så også en hvidhoved ørn, der sad på sin kæmpe rede. Ved første hvil ved land, trådte vi op i helt friske bjørnespor, og de største bjørnespor, jeg har set. Og der var helt små fine bjørnepoter ved siden af, og så var der også lidt ældre ulvespor. Dyrerne selv så vi dog ikke.
Kort efter så vi kreative bæverdæmninger ved breden, og sørme om der ikke også dukkede tre bævere op, der svømmede rundt foran os.
Mere spænding kom der kort efter, da så 5 ørne kredsede omkring trætoppene lidt længere fremme. Pludselig jagtede den ene ørn en af de andre ned langs floden, og i løbet af sekunder kom de forfra blæsende tæt forbi os. Få sekunder efter, hørte vi højlydt vingerne baske bag os og jagten fortsatte bare 2-3 meter på venstre side af os. Så vildt at opleve så tæt på. Jeg nåede i et splitsekund at tænke, om vi fik ørne angreb bagfra, aldrig har nogen af os oplevet eller hørt så store fugle så tæt på.
Ørnekampen fortsatte og flere slagsbrødre stødte til. Vi lagde til land på modsatte bred og iagttog kampene, mens vi fik en bid mad. Efter et stykke tid blev der mere ro på slagsbrødrene. En helt fantastisk og unik oplevelse at være tilskuer til på første række.
Vi skulle også passere den første dam, Control Dam, der har haft stor betydning for dampskipsdriften i tidligere tider – læs mere længere nede.
Sluserne var åbne, men vi havde svært ved at se, om vi kunne flyde igennem ved sluserne, eller om der var et mindre drop på den anden side, så vi tog den sikre vej gennem slusen. Det var manuelt og en lille smule besværligt, men en lokal mand var sød at vise os, hvordan det fungerede, og vi kom fint videre.
Da vi ramte floden, ændrede vejret sig også markant. Vinden forsvandt som sagt, skyerne gik i opløsning og vi padlere direkte ind i Canadas sommerland. Vi sad begge i uldundertøj og fuldt sæt kajaktøj – vandet er jo stadig iskoldt. Men da temperaturen nærmede sig 25 grader, var vi begge ved at koge over, og vi måtte af med tøj. Flot vejr.
Whitehorse og omegn nød også det lækre vejr, og flere var ude at vise deres speedbåde frem på floden, nogle med musik og dåseøl, andre cruisede stille rundt i deres både. Det er tydeligt, at vi hen på eftermiddagen nærmere os civilisationen.
I starten af selve floden, hvor det stadig var øde, havde vi et pudsigt møde. Vi så på afstand, at der var et telt på breden, og da vi kom tættere på kunne vi også se en kajak. En mand kom ud, og vi lagde ind til kanten. Det viste sig at være en japaner, vi havde hørt nævnt i Carcross. Som vi forstod, var han startet i Bennett et par dage før, at vi gik på vandet i Atlin. Han havde haft en forfærdelig oplevelse ved passagen af Windy Arm (som voldte os problemer på vej til Carcross), og han havde troet, at han skulle ende sine dage der. Han var kommet ud af det, men have gjort skade på sin foldekajak, som havde taget ham flere dage at reparere. Vi aftalte at mødes i Whitehorse, hvis det kunne passe sammen. Han kan følges her på Facebook: Fb.me/ryota.leo
Nu sidder vi i lejren ved Canyon City (mere om denne tidligere by i morgen) knap 10 km før Whitehorse i shorts og bluse med den fineste udsigt til floden. Det har været en helt igennem skøn dag med mange indtryk og sceneskift.

Control Dam, syd Marsh Lake, Lewes Dam

Control Dam, syd Marsh Lake, Lewes Dam

Nord for Marsh Lake ligger ”Control Dam”, det er en stor dæmning ”The British Yukon Navigation Company” (BYN) fik byggetilladelse til at bygge i 1923.
Idéen med dæmning er ikke den man først tænker på. Dæmningen skulle lukkes stille og roligt til hen over efteråret. Så der blev dæmmet en masse vand op i løbet af vinteren. Når det så blev forår, men isen forsat lå på floden og søerne. Så kunne man lave en pludselig åbning af dæmningen og lave en flodbølge, der ville skylle isen bort, i den del af Yukon River og Lake Laberge. Fordi des før isen var væk, des før kunne flodbåden sejle med turister og betjene byerne i området.
Den først dæmning mener man har kostet mellem 100.000-150.000$ i 1923 (i 2016 priser 1,4-2,1 mill $). Den stor trædæmning virkede fint i mange år, men is og hårdt vejr tog hårdt på den.
I 1934, blev der så bygget en ny dæmning (nr. 2). I 1943 var den dæmning så medtaget at den stort set ikke virkede mere. På grund af krigen og at man var i gang med at bygge Alaska Highway, lavede US-Army blot en del forbedringer, så den holdt lidt endnu.
I 1952 var det så tid til at bygge en ny dæmning (nr. 3), men med et mere ”normalt” formål. The Northern Canada Power Commission stod for bygningen af den nye dæmning, der nu skulle drive et vandkræftværk. Fordi i starten af 1950’erne var flodbådsdriften blevet indstillet og erstattet med lastbiler.
I samme omgang overvejede man faktisk at lave en kæmpe dæmning længere nede ad Yukon River, for at få endnu mere vand til at lave strøm af. Men det blev aldrig til noget.

I 1964 fjernede man halvdelen af dæmningen, men man erfarede hurtigt, at der så ikke var nok vand til vandkraftværket, i 1969 begyndte man at se på, hvordan en ny dæmning kunne bygges op. Fra efteråret 1975 til foråret 1976 byggede man så en ny stor beton dæmning (nr. 4).

For ikke at regulere Yukon River for meget, er der den regel, at dæmningen skal være helt åben fra 15. may til, årets højste vandstand der kommer i august eller først i september. Her fra kan de gradvis lukke dæmningen, så vandkræftværket, kan køre hele året igennem. Når der ikke er vand nok, havde man tidligere dieselgeneratorer, som backup, de er i dag erstattet af naturgasgenerator fra oliefelterne nord på.
Erik

Kilde link
• explorenorth.com/wordpress/exploring-the-marsh-lake-dam/
• parkscanadahistory.com/series/chs/19/chs19-1h.htm
• www.yukonenergy.ca/media/site_documents/Southern_Lakes/FACT%20SHEET%20Southern%20Lakes%20Enhanced%20Storage%20Concept.pdf
• Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke

Bæver

Bæveren er Europas største og tungeste gnaver, men som det ofte er tilfældet bliver de lidt større i USA.
Specielle kendetegn: Hovedet er stort. Halen er bred og flad og dækket af en skælagtig mørk hud. Bagfoden har svømmehud mellem tæerne og tykke negle på de yderste tre tæer. På den næstinderste tå er kloen dobbelt og bruges som speciel pudseklo. Bævere bruger dagligt lang tid på at rense pelsen. Som hos næbdyret har bæveren én fælles åbning for urinrør, kønsorganer og endetarm, en slags kloak. I denne kloak sidder også et par kirtler, hvis sekret er forskelligt hos de to køn og tjener som kommunikationsmiddel. Indposningen (gejlpungen) er fyldt med koncentreret urin og et gulligt sekret fra kirtlerne. Sekretet fra disse er stærkt lugtende og bruges også til territoriemarkering.

Levevis. Bævere opholder sig meget i vand, og kan være neddykket op til et kvarter. Bæveren kan ændre landskabets udseende markant. Den er knyttet til søer og vandløb omgivet af træbevoksning og mange vandplanter. Hulen etableres i eller ved en sø, eventuelt skabt ved opdæmning af rindende vand. Dæmningen kan blive et par meter høj. Indgangen til hulen befinder sig under vandoverfladen og indrettes med redekammer og spiseplads. Bævere holder sammen hele livet, og det er ikke ualmindeligt, at der dannes store familiegrupper eller kolonier bestående af en hun og han, deres unger og måske deres foregående kuld. Kun en hun i hver familiegruppe føder unger.

Ynglebiologi. Parringen sker midt om vinteren i hulerne og de ca. en til tre unger fødes efter en drægtighedstid på 15 uger. Ungerne kan gå og svømme kort tid efter fødslen, men kan ikke dykke og bliver i hulen de første par måneder. Først når de er to år gamle, bliver de kønsmodne. Bævere kan blive ca. ti til femten år.

Føde. Bæveren er ikke kræsen, mere end 80 forskellige træer og buske og 150 forskellige planter står på menuen. Den æder urter, græs, vandplanter, knopper, blade og bark fra træer om sommeren. Forår og sommer er træfældningstid. Gnavet udføres hele vejen rundt, så træet bliver timeglasformet. Bæveren kan fælde træer op til 1 meter i diameter Stammerne lader den ligge for at bruge dem som byggemateriale senere på året. Vinterforråd bestående af grene opbevares under vand omkring hulen.
Thomas
Naturama, Thomas

Dag/lejr: 12/12
Km/km ialt: 46,7/289,2 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 650
Vejr: 14-25 grader. Hård vind fra sydøst til vindstille. Få skyer masser af sol. På søen vind og køligt. På Yukon River, sommer og sol.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River