Det var dejligt for første gang i lang tid at, få en god lang nats søvn. Vi har virkelig kørt på de første dage, ikke bevidst men vi havde så mange ting, vi gerne ville nå. Nu ligger floden foran os, og vi kan bedre styre tiden nu.

Vi stod op klokken 6, og var glade for vejret var godt. Vi fik pakket sammen, spist og var klar til endnu en dag. Det tager bare lang tid, små to timer fra vi står op til vi padler af sted.
Vi havde 1,5 skønne timer til Carcross og Bennett Lake viste sig fra sin flotte side, endelig.
Ved Carcross lagde vi til under jernbanebroen, tøjrede kajakken, smed sprayskirt, vest og det tøj vi ikke behøvede, så gik vi på tur i byen. Vi var henne og hilse på Willards og Evelyn (som vi snakkede med i sidste uge, og vores grej lå i deres have nogle dage). De var glade for at høre, at vi var kommet godt igennem Bennett, oh om vores oplevelser. Vi fik telefonnummer så vi kunne ringe, hvis vi fik brug for hjælp. Vi fik også frisk salat som et friskt pus til vores frysetørrede mad.
Sådan gik turen rundt i byen og sige tak for hjælpen, på turistinformation og på stationen hos Rick, der hjalp os med togbilletter, da vi tog fra Carcross. Vi fik en lang snak med Rick, da han har arbejdet for jernbanen hele sit liv, mest som sporarbejder og han har rejst og gået på jagt i hele området, så der var masser af historier. Og så var han interesserede han sig en del for Grønland. Nu er han blevet gammel og syg, derfor har han fået arbejde som billetsælger.
Vi nåede også at købe lidt sandwich og en is. Isen var kæmpe, helt vildt det var alt for meget, men dejligt med lidt kølende. Efter 2,5 times snak og oplevelse padlede vi videre. Sikke en by og alle de positive oplevelser vi fik.

Vi fik en rigtig god padle dag, godt vejr, næsten for varmt, da vi ikke ville tag for meget tøj af, hvis det blæste op i Windy Arm, men det var kun en frisk vind denne gang.
Vi var glade for fremdrift og vi nu bevæger os nord på igen. Da vinden tog lidt til, som altid med modvind, stoppede vi, vi var godt tilfredse.
Nu nyder vi lejrlivet, på endnu en stenfyldte strand i godt vejr og med den vildeste udsigt.
Livet er ikke så ringe. Der er næsten ikke myg, synes jeg, og jeg håber vi vil se mange flere bjørne, ulve og andre spændende dyr meget tæt på. (Tine er ikke enig…, bortset fra at livet ikke er så ringe).

Carcross

Carcross er den eneste by nu eksisterer omkring Bennett Lake. Alle bådene, der kom ned oppe fra Bennett Lake, passerede igennem indsnævringer her.
Carcross opstod som en lille by, da man også byggede både her. Den gang hed byen ”Caribou Crossing” fordi de lokale rener altid krydsede vandet her. De lokale Tagish Indianere boede her også, men kaldte stedet ”Todezzane” som kort set betyder ”Stedet der altid blæser”, det har de meget ret i. Tlingit Indianerne kaldte det i stedet for ”Naatase Heen” der betyder ”Stedet hvor vandet snævrer ind”. Byen kom til at hedde Carcross officielt fra 1906.
Byen fik noget af et boost, da man valgte at føre jernbanen igennem Carcross, lige som ved den sydlige ende af Bennett Lake, men i Carcroos etablerede man også et jernbanearbejder kontor til vedligeholdelse af sporene.

Da ”Gold Rush” endte næsten lige så hastigt, det startede, og jernbanen transporterede de sidste lykkeriddere forbi, lukkede byerne i området. Dog overlevede Carcroos, da den lå bedst, her kunne der komme forsyninger ind med tog, og her fra kunne forsyninger sejles ud med båd til de nærliggende samfund, som Atlin.
Der var også masser af turister der kom og blev sejlet ud på tur.
I samme periode opstod der en del miner i området, især efter sølv. Der var bl.a. Conrad City der opstod omkring sølvminen i Windy Arm, selvfølgelig opkaldt efter John Howard Conrad. Conrad blev vældig rig på minien og havde sin egen bolig i Carcross bygget i 1904, det var ved et tilfælde den hytte vi var inde og se, og vores kajak lå ved, mens vi gik Chilkoot Trail. Super spændende.
Dog lukkede mange af minerne omkring 1914 da prisen på sølv faldt meget.
Det sjove ved Carcross er, at det er en gammel by, men der er kun få af de første bygninger tilbage, da der som i mange af byerne her oppe var brænde, der udslettede næsten hele byen flere gange.
Så hentede man da bare en bygning i de forladte byer. Så hotellet f.eks. Caribou Hotel stammer fra Conrad City. Det giver mange sjove historier.
Senere hen flyttede den Amerikansk hær ind da de anlagde Alaska Highway. Senere kom der også vej fra Whitehorse via Carcross til Skagway, Alaska.
Vejen og den gamle jernbane gør, at byen i dag stort set kun lever af turister og en del i byen bor her kun om sommeren og rejser på ferie eller til varmere steder om vinteren.
Erik

Dag/lejr: 10/10
Km/km ialt: 32,7/202,8 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 654
Vejr: 15-22 grader. Flot vejr, masser af sol, sidst på dagen en del mellemhøje skyer. Svag til frisk vind fra skiftede retninger. Sidst på dagen tog vinden til fra nord.
Pos: Se under ”GPS-kort” for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River