Indlæg opdateret 9. marts 2020

Gennem årene har jeg fået teste en del støvler af, især i militæret, kom der godt med km i mange af mine støvler. Da jeg ikke var i en normal enhed, kunne vi få andre støvler end normalt, dejligt.

Hvad ville jeg vælge ud fra i dag.

  • Brug: Er det til at gå tur i byen eller i terræn, jeg tager udgangs punkt i vi skal ud i naturen.
  • Vægt: Meget tunge støvler kan mærkes, men det er stadig pasform og gode materialer der vægter højste for mig.
  • Materiale: Gore-tex, læder, osv.
  • Pasform: Det er altid en selv, der skal mærke efter, da det er ens egne fødder det går ud over, så mærk altid efter selv.

Jeg har været igennem mange faser og behov for støvler, her er lidt af dem, for at se hvad mine erfaringer er:

De gammeldags militær læderstøvler M/58, med en ny Vibram sål, kan den klare rigtig meget, jeg har altid suppleret med en stødabsorberende sål. Men når man nu kan gå i så meget andet er de langt på hylden, jeg er dog overrasket over hvor gode de er at gå i, efter de er gået til, når jeg en sjælden gang kommer tilbage i dem. De kræver en del vedligeholdelse.

 

Gore-tex støvler

Meindl, Island, en kort vandrestøvle i kernelæder, med en gore-tex membran. Jeg har haft flere par, hver gang har jeg kunne tag dem på uden at gå dem til. Jeg har dog oplevet folk med en meget bred fod have problemer med dem. En støvle jeg har brugt til alt, den giver en god støtte og ligger vægtmæssigt ok. Jeg har aldrig haft noget at udsætte på den, dog har mit behov ændret sig. Anmeldelse kan du læse her: Meindl, Island, vandrestøvle, anmeldelse

På indsættelser i terræn, hvor jeg viste der var mere vådt, skiftede jeg støvle til.

Meindl, Performance, også en støvle i kernelæder og gore-tex membran, bare med højt skaft. Igen en støvle der sidder perfekt bare med højt skaft, så den er oplagt til jagt og militær. Derfor brugte jeg den, når vi skulle dybt i skoven. Indlæg om dem her: Meindl, Performance, vandre- og jagtstøvle, anmeldelse

Generelt bruger jeg ofte gaiters, for at undgå sten og lort i støvlerne, samt minimere vandet der løber ind i støvlerne. Det behøver jeg sjældent, med “Performace”.

Jeg oplevede en del problemer med gore-tex støvler, når de først var våde var de svære at gå tørre, svære at tørre op. Det gav for mange fod problemer. Så selv om støvler fungere til de fleste ting blev der skiftet til rene læderstøvler igen. Det blev

 

Læderstøvler

Meindl, Borneo, en ren kernelæder støvle, som sidder super. Dog skal den gåes lidt til, da Meindl har lavet en slags formbar pude til anglestøtte. Sidder super når den først er gået til. Hvis man vedligeholder sine lædder støvler bare lidt, så er de lige så tætte som gore-tex støvler. Til gengæld er de nemmere at gå tørre, eller tørre i lejeren. (Synes dens sål var lidt blød, blev slidt hurtigt)

Meindl, Engadin. Her i marts 2020 er jeg igen tilbage i Meindl støver, jeg ville gerne have en læderudgaven, der var tæt på Meindl “Island”. Det blev modellen Meindl Engadin, som sidder super godt (vil se om de holder bedre end Meindl, Borneo i sålen). Indlæg om den her: Meindl, Engadin MFS®, vandrestøvle anmeldelse (forsat under test!)

 

Andre støvler:

Meindl, Desert Fox, (Meindl kalder den også Safari) en støvle i læder og cordura nylon, så der kommer massere af luft til fødderne, igen en god pasform og støtte, men kun til områder hvor det ikke er fugtigt. Jeg har selv brugt dem til vandring i Grækenland, osv.

Meindl ,Perfekt, en læder støvle i super kvalitet, det er en bjergstøvle, der er meget stiv og tung, men man kan tage den direkte på og gå. Jeg har brugt den meget på Grønland, altid været glad for den, jeg synes dog den er for tung, i forhold til de andre modeller. Samt jeg har haft to par, hvor sålen knirker, når man går, det er lige til at blive sindssyg af at høre på.

Meindl, Bjergstøvle, model udgået, en ren bjergstøvle, som er meget stiv, den er ikke velegnet til normalt terræn, men hvis man skal gå stejlt op ad bjerg, er den god. Igen har jeg oplevet at folk med en bred fod, ikke kan gå dem til, fordi de er så stive. Det kræver en del timer i dem der hjemme, før man skal gå langt i dem.

Scarpa, har jeg også haft et par af, super let kvalitets støvle, jeg følte bare de var meget smalle, til min fod og deres støtte omkring anklen ikke var så god som min Meindl.

Som du kan se har jeg været i mange støvler, men vender altid tilbage til Meindl, det er hvad jeg er faldet for, men prøv, bare løs af de andre mærker. Lundhags har jeg også hørt meget godt om, men dyre.

 

Konklusion:

Min konklusion er at læder støvler virker bedst for mig, samt jeg bruger kortskaftet, også når jeg går med tung rygsæk. Jeg supplere ofte med en kort gaiters, jeg har ikke brug, for en gaiters der går helt op til knæet. Hvis det er så vådt har jeg regnbukser på.

Vægten, ser jeg på, men går ikke så meget op i det. Hvis man går normale vandre ture i bjerge, osv. ville jeg ikke vælge en bjergstøvle, da de bliver for stive. Dem har jeg kun haft gavn af i meget stenet terræn og når man skal gå meget opad.

I meget varme områder, har jeg lagt læderstøvlen, til fordel for en stof støvle, men så skal det også være meget varmt og tørt.

Tag ud og prøv forskellige model, husk når du prøver støvler, skal du have de sokker med du normalt går i, når du vandre. Ellers ville jeg gå efter et kvalitets mærke, med en god sål (næsten alle har Vibram såler, i dag). Jeg har også gået meget i Hanwag støvler, og der findes rigtig mange gode mærker.  Du kan læse mere om hvordan jeg vælger støvler og hvad jeg bruger i dag her under:

Vandresokker er også super vigtigt uanset hvilke støvler du vælger, jeg har skrevet mere om det her: Valg af sokker til vandreture

Jeg håber finder et par støvler (eller flere par) der passer dig rigtig godt.

Erik

Indlæg opdateret 9. marts 2020

 

Relateret indlæg

 

 


Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her link):

Tilbage til Indholdsfortegnelse

 

Indlægget er opdateret: 21. marts 2023

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.