Historiefortælling, Indlandsisen

[Historiefortælling] Toiletbesøg i snestorm

I denne historiefortælling, fortæller jeg om mindre heldigt toiletbesøg i snestorm, midt på den Grønlandske Indlandsis. Jeg har krydset den Grønlandske indlandsis 6 gange og haft mange ubehagelig toiletbesøg over tid.

Det her besøg gik helt i vasken, heldigvis var det ikke mig selv, men en af mine deltager på en Indlandsiskrydsning. En skitur/ekspedition med pulk over ca. 30 dage.

Der er mange måder at klare toilet besøg på, i snestorm. Men vores regel er, at det ikke forgår i teltet, når vi er flere og aldrig ved hvor mange dage man skal ligge overliggerdage i snestormen. Normalt laver jeg altid en snemur, foran toilettet, så man kan komme i læg, men når stormen raser og sneen flyver over alt, gør det ingen forskel, bukserne bliver fyldt, og fignerne bliver kolde. Men her er en historie om når ikke alt går som det skal.

Vi sad i teltet en aften, stormen rasede uden for, telt hoppede og dansede, trods snemur, bag teltet. Men vi havde det dejligt i vores poser, mens snakke gik. Pludselige lød der latter fra det andet telt, latteren forsatte, og blev mere og mere hysterisk. Vi kunne ikke råbe dem op, så jeg måtte i tøjet, fuld mundering, med skibriller, store handsker, for at kravle de ca. 5 meter over i det andet telt. Jeg dumpede ned i det andet telts kuldgrav, hvor jeg så en person i foster stilling inde i teltet og de to andre rulle rundt af grin. Det viste sig at vedkommende skulle ud på toilet, under stormen, alt var blevet tilrettelagt, toilet papiret, var revet af i små stykker og lagt i en fin lille bunke, under tidligere toilet besøg, var snemur klar ved toilet. Så da alt var klar, snebrillerne sat, toilet papiret klar i handsken, gik det ud i stormen. Der måttes kravels ud til snemuren, med fygsneen flyvende og vinde hev og sled i alt. Men bukserne kom ned, om lårene og toilet besøget blev klaret, mens sneen sled som sandpapir omkring balderne og de ædlere dele blev fare truende kolde. Men da de fint forberedt toiletpapir bunker skulle bruges, tog vinden dem og hurtigt forsvandt de i fygesneen. Ak, for balderne var ved at miste følelsen, og under kampen med at finde nyt toilet papir, blev fignerne mere og mere føles løse, bukserne blev mere og mere fyldt med sne.

Til sidste, måtte vedkommende erkende at kampen var tabt. Fignerne var frosne i let bøjet tilstand, så de kunne ikke bruges mere, balderne, føles forsvundende, så den eneste vej, var at kravle frem mod teltet, med en hånd der prøvede at holde bukserne oppe, for ved teltet at dumpe ned i kuldegraven.

Derfor var overraskelsen stor ved de to tilbage blivende, i teltet, da der dumpende en, mand ned i kuldegraven, med bare finger og balder, med bukserne nede om lårene. Som sande kammerater, måtte de hjælpe den nødstedt op, varme hans krumme finger, pille is og sne væk fra bukser og lår. Og hjælpe den stakles mand bukserne på og ind i varmen. Derfra stammede det stor latter udbrud. Så da jeg selv dummede ind i teltet, og fik del i historie, kunne jeg heller ikke holde et grin tilbage, selv om vedkommende lå helt forkommen i foster stilling i sin sovepose og rystende. Så moralen er, korte toilet besøg. Men dette har været en god historie mange gang, mange tak til vedkommende! Alt dette gav ingen skader, heldigvis.

Her kan du se mig selv på vej på toilet under en god snestorm under “Thule til Thule” i 2009, her er videoen. ”Snestorm

Erik

P.S: Opdateret indlæg 4. feb. 2018. Først indlæg 20 juli. 2008.

Relateret indlæg

You may also like

1 Kommentar

  • MTJ

    Ja og så klager jeg sommetider over et koldt toiletbrædt. 🙂

    14. januar 2010 at 19:24 Svar
  • Skriv en kommentar