Så er vi endelig rigtig i gang med vores fjerde Far og datter i Vildmarken, 45 dage xxx. Det er lidt vildt at se på min datter nu her, 12 år gammel og ca. 170 cm højde og tænke tilbage på den lille tre årige datter, jeg havde med første gang!
Det var dejligt at påbegynde vores ekspedition i går. Vi tog flyet fra København til Kangerlussuaq, hvor vi havde en kort mellemlanding. Den udnyttede vi til at hilse på Holger (en god ven, tæt på familie) samt købe et grønlandsk sim-kort.
Fra Kangerlussuaq fløj vi syd på til Narsarsuaq, til en ankomst i høj sol og vindstille. Det var godt nok varmt, selv om mange af de højde bjerge forsat er dækket med sne.
Dagen brugte vi på at købe lidt mad og undersøge lidt om vores karantæne og re-test senere. Vi fik også gået os en fin tur rundt i byen. Vildt at se hvad Amerikanerne har bygget her under, Anden Verdenskrig. Samt tænke på at de gemte de mest sårede soldater væk her, under Koreakrigen, så de ikke skulle komme hjem og påvirke folkestemning og rekruttering af nye soldater (se historiske afsnit længere nede).
I dag tog vi ud til havnen fra morgenstunden. Her stod vores kajak klar og vi fik udleveret resten af vores kasser/udstyr.
Det gik så glat takket være hjælp fra Narsarsuaq Hostel/Vandrehjem. De havde også fem liter rensetbenzin, faldskærmsraket og to nødflære klar til os. Alt sammen noget jeg havde bestilt hjemme fra. Blue Ice/Narsarsuaq Hostel, kan hjælpe med overnatning, samt de har bådture, vandreture og kajakture, samt man kan leje alverdens grej, her oppe. Så skal du her op tjek dem ud, da har også flere steder i området. Så vi kommer til at besøge dem/bruge dem senere på turen.
De næste timer gik med at bære vores udstyr ned til vandet og pakke. Eller retter sagt jeg pakkede og Karen gik rundt omkring.
Vi begge havde startet med at hoppe i langt undertøj og vores semi-tørdragt, da regnen begyndte lige som vi ankom på havnen.
Det tog godt to timer at få styr på alt. Det er altid kaos at pakke første gang og finde tingenes faste pladser. Det endte desværre med Karen blev godt kold, noget jeg ikke var opmærksom nok på. Så da vi endelig kom på vandt lidt over 11, så fik Karen aldrig rigtig varmen i dag.
Det var så skønt at komme på vandet og padle af sted, selv om det regnede. Men vandet var helt roligt og vi var endelig afsted på vores ekspedition. Vi er dog ikke rigtigt afsted endnu. Det er sådan, at vi er i karantæne endnu. Vi kan først blive re-testet igen på mandag, da der er lukket i weekenden. Så derfor laver vi en rundtur her i området de næste dag og holder os væk fra folk her oppe. Først derefter kan vi for alvor padle væk og begynde at besøge ting, steder og folk her i området.
Vi padlede syd på i dag, langs flotte højde stejle klipper, kajakken gik godt og vi så en del ravne, alliker og en enkelt havørn. Selv i overskyet vejr var det meget flot, med helt turkis farvet vand og en del isbjerge i vandet. Der kom flere og flere isbjerge som vi kom ned i fjorden Qooqut, hvor en gletsjer går ned i vandet. Håber at se den i morgen, hvis vejret tillader det.
Desværre lykkes det aldrig Karen at få varmen igen, så hun blev mere og mere gennem kold. Så da vi nåede vores første lille mål på turen, efter 10 km og 2,5 time. Blev der slået lejr i en fart og jeg fik Karen i en sovepose, først nu her et par timer efter, er hun ved at få varmen igen. Dygtig far, men nu har hun lært at hun skal have nogle flere lag på, de dage der ikke er sol
Jeg gik og hyggede mig med at komme i den første lejr, i en lille pude i regnen. Jeg skulle også have kajakken godt op, grundet der er en del tidevand, her oppe.
Nu hygger vi i teltet og er endelig i gang. De næste dage skal bruges til at finde ind i rytmen og fine den rigtig plads til alle vores ting.
Vejrudsigten siger til masser af regn de næste dage, så det bliver nok lidt kortere dage. Det gør ikke så meget , der er flot og vi er eventyr!
Dejligt at være godt i gang, men en lidt hård start for Karen. Men vejret bliver altid godt igen!
Narsarsuaq lufthavn
Vidste du at Narsarsuaq blev brugt både i 2. verdenskrig og i Koreakrigen? I foråret 1941 begyndte USA at undersøge området med henblik på etablering af lufthavn til de jager- og bombefly der skulle i krig i Europa. Amerikanerne kunne et eller andet med at bygge baser, for allerede i slutningen af januar 1942 var der bygget en 5000 fod lang landingsbane med stålarmering, og frem mod sommeren begyndte lufthavnen allerede at være vigtigt bindeled mellem det amerikanske kontinent og krigen i Europa. Lufthavnen hed dengang Blue West 1. I 1943 byggede amerikanerne et hospital med 250 senge, som blev brugt til behandling af sårede soldater. Efter 2. verdenskrig blev lufthavnen renoveret kraftigt da Koreakrigen kom i 1951-54, og landingsbanen blev forlænget og belagt med beton. Træbarakker blev udskiftet med betonelementer, og der blev bygget en 7000 m2 stor lagerhal. Dertil også yderligere 800 m2 hospitalsstuer, 25 badeværelser, vaskeri og et teater med plads til 350 personer. Endelig blev hele kommunikationscentret udvidet med 555 m2 og 1100 m2 kantine- og køkkenfaciliteter. I krigstid kunne der udstationeres ca. 4-5000 mand ad gangen i lufthavnen. Siden 1960’erne har lufthavnen også været anvendt til civile fly, men hospitalet brændte i 1972 og blev revet ned i 1980’erne. Der står kun en skorsten tilbage fra hospitalet, og der står kun tre bygninger fra 2. verdenskrig (heraf museet som engang var basens hovedkvarter). Fra 1990 til 2010 boede der 150-200 mennesker i Narsarsuaq, som arbejdede med driften af den civile flytrafik.
Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.
Turdata:
Dato: 23. Juni
Dag: 2
Lejr: 1
——
Kajak
Km, kajak: 10,2 km
Km, kajak, ialt: 10,2 km
Afgang: 11.21
Adkomst: 13.53
——
Vejr: Byger der gik over i regn. 8-12 grader. Vindstille til 4 m/s fra øst. ( Dag 1. Sol, 16-18 grader, vindstille (virkelig varmt))
Indlægget er opdateret: 26. juni 2021
Ja godt og svært spørgsmål. (beklager det sene svar, var på ekspedition)
Grønland er som udgangspunkt bare mere krævende, fordi de fleste steder er der ikke telefondækning, så man er “alene” hvis der sker noget. Derfor anbefaler jeg altid at leje en satellittelefon.
Personligt synes jeg Arctic Circle Trail er fantastisk, men igen stille det også lidt krave. Jeg har skrevet om det her: Vandretur på Arctic Circle Trail, Indlandsisen, Kangerlussuaq til Sisimiut
Men ellers ville jeg se og blive ved Kangerlussuaq området. Fordi det er fantastisk og det er det “billigste” da man ikke skal have ekstra flyvning. Der kan være lidt ekstra inspiration i dette indlæg: Vandretur ved Kangerlussuaq, Grønland (med barn)
Ellers er der også mulighed for at tag til de områder, hvor der er lokaleudbyder af ture, hvis man gerne vil have nogen lære en noget, eller står for turen og sikkerhenden.
Håber det her kan hjælpe dig lidt på vej😊
Det er super inspirerende læsning. Må man spørge om din vurdering, hvilke slags Grønlands ture der vil egne sig for mindre garvede friluftsmennesker? Er det bedst med base i Sydgrønland så, og dagsture derfra, eller er det Arctic Circle Trail, eller…? Det kan være svært at sætte en egentlig bedømmelse på, Grønland virker som udgangspunkt krævende, men det tænkte jeg f.eks. også om Yukon og fik så fortalt at man faktisk kan få sig meget begyndervenlige ture netop dér, mens nogle mindre floder var langt vanskeligere. Derfor tænker jeg, i virkeligheden aner jeg ikke hvor “farlig” Grønland er i forhold til klassikere f.eks. Laplands fjellture (for at nævne noget jeg kan forholde mig til). Hvordan kommer man igang med arktis?