Arctic Circle Trail er uden tvivl den mest klassiske og populære vandrerute i Grønland, og her kan du få et indblik i både ruten og min egen oplevelse fra 2013.
Blogindlægget er opdateret den 17. marts 2025
Arctic Circle Trail strækker sig over ca. 165 km og byder på en utrolig varieret natur. Ruten starter i Kangerlussuaq og ender i Sisimiut, og undervejs bliver du mødt af storslået natur, lige fra stejle fjeldformationer og glitrende søer til den majestætiske natur i sin helhed. Denne berømte rute giver et unikt indblik i Grønlands vilde natur og er en udfordring, selv for erfarne vandrere.
Ruten kan også udvides med omkring 40 km, hvis du vælger at starte helt ved kanten af Indlandsisen, før du vandrer videre mod Kangerlussuaq og starter på den officielle rute.
Indholdsfortegnelse
Her under vil jeg beskrive følgende:
- Information om Arctic Circle Trail
- Overnatning
- Ruten
- Kort og guide
- Hvornår kan du gå Arctic Circle Trail
- Kommunikation
- Folk på ruten
- Mad, fuel og andre fornødenheder
- Kangerlussuaq by/bygde
- Sisimiut, by
- Beretning fra vores tur af Arctic Circle Trail
- Andre muligheder i området omkring Kangerlussuaq
- Relateret indlæg
- Beretning fra Arctic Circle Trail 2022-2024 af Jan Collett Munkholm
Information om Arctic Circle Trail, fra Kangerlussuaq til Sisimiut
Overnatning

Start lejr, på bonus ruten, ved kanten af Indlandsisen.
Turen kræver du har telt med, og der er allemandsret, så du kan sove næsten alle steder.
Undervejs på Arctic Circle Trail, kan man gratis benytte de fangstmandshytter der ligger undervejs. De starter uden for Kangerlussuaq og er hele vejen til Sisimiut. Det er muligt at gå ruten fra hytte til hytte, men du skal ikke regne med det er muligt. Guide forslår over 9 etaper. Hytterne er simple men dejlige. Nogle er meget små en 10-12m2 med 6 køjepladser et lille bord og kogested. Andre har ovne, sovesal til 20 personer.
Der er ingen service eller mulighed for at købe mad. Alt skal medbringes selv. De fleste hytter har madrasser. Du skal dog være opmærksom på at, der kan komme flere til hytterne, så der kan blive fyldt.
Går du fra Indlandsisen er der ikke hytter før 12 km efter Kangerlussuaq.

En af hytterne undervejs.
Ruten
Ruten er generelt markeret med små stensætninger og røde halvbuer, men det er vigtigt at være opmærksom, da der er lange strækninger uden tydelige markeringer. I de senere år er der blevet anlagt en ATV-spor, som påvirker nogle af de oprindelige stier. Jeg vil selv vælge den nye sydlige rute (selv om jeg ikke selv har gået den), da det giver mulighed for at komme væk fra denne “vej”, som kan være forstyrrende. Ruten kræver en god forståelse af kort og kompas, men navigeringen er relativt enkel, da du hurtigt kan orientere dig efter passager og søer. Stien er generelt meget lille og single track. Der er til tider dele af ruten der er i våde områder, der kan presse dig op i terrænet alt efter hvornår du går ruten.
Ruten går en del op og ned og er for trænede vandrer. Især fordi det generelt ikke er muligt at blive hentet. Ca. halvvejs kan man blive hente af en båd, ellers er det med helikopter. Dog giver ATV-vejen nye muligheder, men det er ikke noget du skal regne med, da den forsat er dårlig.
Ruten kan gås begge veje, langt de fleste går fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Fordelen ved at gå fra Kangerlussuaq er at det er sjovere at tilbringe nogle dage i Sisimiut til slut. Fordele den anden vej, er at chance for at få en kano på den store sø er større.
Kort og guide
Der findes fine kort til området, fordi vandreruten ”Arctic Circle Trail” ud til Sisimiut også er i området. Det er en klassisk vandreretur.
Fysiske kort og bøger
Der findes rigtige gode kort over ruten i 100.000, det kræver 3 kort. hvor ruten er tegnet ind. Kortene kan du se her! Koster ca. 145 kr. per styk:
- Kangerlussuaq – Greenland Tourism As, scanmaps.dk
- Pingu – Greenland Tourism As, scanmaps.dk
- Sisimiut – Greenland Tourism As, scanmaps.dk
Du kan også finde kort og GPX-filer og rigtig meget information på den officelle hjemmeside her:
Der er skrevet en rigtig fin guidebog ”Trekking in Greenland, The Arctic Circle Trail” af Paddy Dillon udgivet af Cicerone, over turen med kort, højdeprofil, hytte og rutebeskrivelser. Her er ruten sat til 9 etaper, hvilke passer fint hvis man vil have lidt hygge tid.
Den kan købes ved ScanMaps her:
Elektroniske kort og app
De fine fysiske kort fra Kangerlussuaq til Sisimiut, kan også købes til download i appen:
- Avenza Maps
- Her købt kortene (til 89 kr. per styk:
- Saga Arctic Trail kort 1, Kangerlussuaq
- Saga Arctic Trail kort 2, Pingu
- Saga Arctic Trail kort 3, Sisimiut
- Her købt kortene (til 89 kr. per styk:
Jeg gik den sydlige rute i august 2019 og syntes det var skønt at se og følge fjorden og havet, samt at komme forbi bygden Sarfannguit hvor vi kunne få et bad og købe lidt ekstra snacks til den resterende del af turen.
Lasse Kyed

Rype i sommerdragt.
.
Hvornår kan du gå Arctic Circle Trail
Arctic Circle Trail åbner først rigtig op i juni, her kan der forsat være meget vådt og elven kan være dybe at krydse. Fra midten af juni til først i sep. går de flest, her er ruten generelt god at gå. Der kan være til tider være mange myg og fluer, så husk myggenettet. Fra midten af august til slutningen af september kan der komme nattefrost og en periode uden myg og fluer.
I september kan der komme mere dårligt vejr og sne.
Ellers er ruten ikke mulig at gå, så skal det være på ski. Ønsker du at gå Polarruten på ski, er det bedst i februar til april. Det er ikke et område med meget sne, så der kan være lidt sne. Det er også koldt, det er ikke unormalt at opleve minus 30 grader i løbet af dagen og ned til minus 40 grader om natten.
Her kan man også køre rute over 3 dage på hundeslæde, en fantastisk tur.
Her kan du læse de tog dagbøger fra turen om vinter. Se under ”Vintergrund kursus”.
De største oplevelser for mig igennem de sidste 3 år på ruten (2022-2024), hvor jeg både har startet ved Indlandsisen samt udforsket området på Arctic Circle Trail, har været den smukke barske natur, hvor vejr og vind kan ændre sig på ingen tid, samt den ro det giver mig i krop og sjæl.
Jan Collett Munkholm
.
Kommunikation
Der er ikke mobildækning undervejs på turen. Derfor vil jeg ikke råde nogen til at gå turen uden satellit telefon eller for det mindste en nødsender af en eller anden art.
Du kan ikke være sikker på at møde andre folk.
.
Folk på ruten
Selv om det er Grønlands mest populære og klassiske vandrerrute, skal du ikke forvente at den er overrendt, der kommer dog flere og flere. De fleste går imellem juni og først i september. Ud fra gæstebøgerne i hytterne, kunne jeg tælle en 50-60 hold hver år (2013) i begge retninger (dem der skriver). Så omkring 200-300 personer hvert år, er mit gæt.
Vi kunne læse i hyttebøgerne at der var nogle hold foran os, samt vi mødt 3 hold der gik imod os. Et hold indhentede os, men måtte hentes af båd, på grund af knæskade. Er du først kommet i rytme et andet hold, må du forvente at I følges fra hytte til hytte, der er svært at hoppe en hytte over uden at få en lang dag.
.
Mad, fuel og andre fornødenheder
I Kangerlussuaq er der et Supermarked og en lille kiosk. Du kan kun købe de mest basale ting. Derfor bør du medbringe mad selv. Eller bestille det i forvejen så du er sikker på det er der.
Supermarkedet har et lille udvalg. De har lidt gasflasker og sprit til brænder. Det svinger lidt om man kan få rensebenzin i kiosken eller supermarked.
Skal du bruge en del renset benzin, leje satellit telefon, nødsender, andet grej og logistik. Kan KTC hjælpe med det, et lille firma. Du kan kontakte KTC, Holger på mail hhm@ktc.gl.
I Sisimiut er der mange supermarkeder, sportsbutik, osv. Her kan du købe det meste. Jeg vil dog aldrig satse på, at du kan købe alt til din tur her.
.
Jeg gik ACT af den nordlige rute i slut august, start september 2024 fra Kangerlussuaq til Sisimiut.
Jeg havde bevidst valgt at gå turen alene, da jeg som person er god til at lade op i mit eget selskab.
Jeg brugte 7 dage på turen – og gik fra vandrehjemmet i Kangerlussuaq hvilket bringer turen op på 180 km, jeg havde planlagt turen til 8-9 dage men var så godt gående og høj af oplevelsen, at jeg et par af dagene ikke følte trang til at stoppe og gik 33-35 km.
” stilheden var slående – Jeg har ALDRIG været et sted hvor stilheden er så markant ” – og så er der selvfølgelig naturen, smuk og barsk på samme tid – og så med det skiftende vejr som joker.
Hvis du vil give dig i kast med ACT er det et must at du forbereder dig godt, jeg gik inden min tur flere hundrede km med en rygsæk, der vejede lidt mere end den vægt jeg havde med til Grønland – bliv fortrolig med det grej du tager med og tag dine forholdsregler – medbring kort kompas og nødsender.
Ruten er hård, der er mange højdemeter og en del km i våde engområder, men med den rigtige forberedelse, gennemprøvet grej, nok proviant samt en realistisk tidsplan vil de fleste med fornuftig træningsform kunne gennemføre ACT uden problemer.
” Træn og forbered dig godt – så du også har overskud til at nyde turen “
ACT er fantastisk.
Peter Neumann Frederiksen
Kangerlussuaq by/bygde
Kangerlussuaq var hovedlufthavnen i Grønland og her landede alle fly fra Danmark igennem mange år. Det er en gammel Amerikansk base, oprettet i 1942, som i dag stadig har lidt militæraktivet fra Danmark og USA, men er under opgradering igen.
Efter at Nuuk har fået sin egen internationallufthavn i 2024, er Kangerlussuaq, blev en alternativ landingsbane, men får en direkte rute fra Danmark der til i sommerhalvåret.
Der er også en bygd, med dagligt liv, skoler, supermarkedet, lille svømmehal, osv.
Her er mange turistudbydere, endnu, kan ændre sig ændre af lufthavnen. Med endagsture til indlandsisen, vandreture, Moskusokse safari, god Restaurant ”Roklubben”, lille museum om basen og meget mere. Kommer du for at vandre kan du gå herfra, eller blive kørt de første 10 km ud forbi havnen. Du kan også tage en udflugt til Indlandsisen som tager en 4-5 timer.
Det er ikke en normal Grønlandsk bygd, da den er meget præget af lufthavnen.
.
Sisimiut, by
Sisimiut er Grønlands andenstørste by i Grønland, med ca. 5.500 indbygger. Det er en livlig storby, med mange supermarkeder, butikker, lidt cafe og spisesteder. Her er en storfiskeflåde, byg og anlæg skole og andet industri. Det er en livlig by at komme til efter turen. Men flere udflugtsmuligheder, topture, sejllas, stort museum.
Selv om det er en storby, er der mange kontraster og mulighed for at møde Grønland. Der er “Brættet” hvor du kan købe dagens fangst af fisk, sæl, osv. Der er hunde rundt i byen og mange butikker med Grønlandsk kunst.
En herlig by at besøge.
.
Gik fra Sisimiut august 2022 ad den nordlige rute, og sluttede ved Punkt 660 på kanten af indlandsisen. Mødte enkelte vandrere, som gik mod Sisimiut, og følte med valget at gå fra Sisimiut, at jeg havde det hele for mig selv, da jeg ikke fulgte andre vandrere. Desuden var der masser af kanoer ved Kanocentret – hvor det her desuden også er muligt at få opladet sit udstyr, da der er opsat solceller. Tjek “Canoe Center, ACT” ud på Google Maps, og se de foto der er uploadet.
Brugte Facebook gruppen Arctic Circle Trail en del op til turen, bl.a. for at få en fornemmelse for i hvilken tilstand ruten var. August 2022 var meget våd, og mine vandtætte sokker var nok det udstyr jeg blev mest begejstret for. Vandet kan ufiltreret drikkes de fleste steder, jeg bruger dog altid en drikkedunk med filter, tænker at dårlig mave langt hjemmefra, er “skidt”. Vejret i Grønland skifter lynhurtigt, så forbered dig på lidt forskelligt – men især på en fantastisk naturoplevelse udover det sædvanlige, og masser af dyreliv.
Søren Nielsen
Beretning fra vores vandretur af Arctic Circle Trail
Endelig fik jeg tid og mulighed for at vandre Arktis Circle Trail om sommeren 2013, fra den 29. juni til 10. juli. Jeg havde gået turen på ski, med mit lille rejsefirma ”dit eventyr”, hvilke var en fantastisk tur. Derfor var lysten stor til at se den storslået natur om sommeren.
Ruten gik fra Kangerlussuaq til Sisimiut med forskellige muligheder for alternative ruter og tillæg. Bl.a. at gå fra Indlandsisen.
Det var netop vores plan at gå fra Indlandsisens kant, hvor jeg har været så mange gange og starte eller slutte indlandsiskrydsningerne. Derfor kunne det være herligt at gå den anden vej, denne gang.
Arctic Circle Trail er den mest klassiske og populær vandrerute i Grønland, det var hvad der ventede os. Jeg havde været oppe og arbejde i 10 dage før og fik selskab af min kæreste, Tine. Samme dag den 29. juni blev vi kørt ud til Indlandsisen, af Birthe som er en af mine samarbejdspartner i KTC og Niviarsiaq Uld. Det er så lige storslået at køre ud til Indlandsisen hver gang, det er en meget varieret og en flot tur, som imponerer mig gang på gang. For Tine var det første møde med Grønland og en ekstra oplevelse.
Ude ved Indlandsisen blev vi forladt, og vi gik op i terrænet og lagde os højt med udsigt over isen, sø og en ubeskrivelig udsigt. Vi havde sat 11,5 dag af til turen fra Indlandsisen til Sisimiut, god tid og 2,5 dag oven i, i Sisimiut.
Da lejr var i orden, gik vi en rundtur ned på isen, Dejligt at gense startstedet for Indlandsis krydsninger om sommeren, noget anderledes med smeltevandsrender, søer, osv. Blev en herlig start på turen, med udsigt, snehare og hygge.
Næste dag var det tid til at starte vandringen. Vi fulgte vejen lidt for at komme ud af den landtunge, der er omgivet af is. Vi mødte igen sneharer og Moskusokser. Først var vi oppe og se på en stor Moskusokse tyr, men på vejen ned så vi 3 Moskusokser højt oppe. Vi gik der op og fandt 2 voksne Moskusokser med 2 kalve. Vi var helt tæt på og de holdt øje med os. Jeg rejser mig op for at tage billeder. Pust sagde det, og jeg gav et helt op. Fordi 10 meter lidt oppe til højre lå 6 mere, vi ikke havde set. De samledes og løb lidt væk, men blev inde for 50 meter med deres kalve. En stor oplevelse, dem bliver jeg aldrig træt af at møde. Nu var turen i gang.
Vi gik ind i terrænet, uden stier eller markeringer. Vi holdt højde det meste af dagen. Til slut gik vi ned til en sø, for at få vand og se efter en lille sti, der stort set ikke var der. Her var meget pilekrat og noget hårdere at gå, indtil vi slog lejr ved søen.
De næste 2 dage gik vi videre op og ned, videre forbi Kangerlussuaq by via Køkkenfjeldet. Vi havde mange sjove oplevelser, bl.a. en ren der kom løbende imod os, en tyr der viste sig at ville markere sit område. Kort tid efter fik den selskab af en endnu større tyr, de to løb på siden af os og lavede udfald mod os, ca. 30 m før fik de kolde fødder og vendte om, det havde jeg ikke oplevet før.
Ca. 12 km vest for Kangerlussuaq, ligger havnen. Herude ligger en masse hytter/sommerhuse. Vi slog vejen forbi Birthe og Holgers sommerhus en lille dejlig hytte. Her overnattede vi og tog vores depot af mad til de næste 8 dage. Efter en dejlig nat, gik vi videre med noget tungere rygsække. Kort efter kom vi ind på selv Arctic Circle Trail. Herligt at være på ruten og kunne gå lidt hurtigere på de små stier. Vi var heldig at møde endnu en folk moskusokser en flok på 8, der var nede at drikke ved en sø. Vi opdagede hinanden på 50 meters afstand, og de var lynhurtigt oppe over det nærmeste bjerg. Imponerende at se.
Vi gik de næste dage igennem meget varieret terræn, fra sø til sø, med flotte sten formationer, bjerg og rigtig fjeld natur. Med et hav af små fugle, der fløj rundt og gav lyd til dagen. Vi mødte edderfugle med unger, ryper, sneharer og kunne undres over hvor mange ren gevirer, der ligger over alt.
Vi sov i kanocenteret. Der var dog ingen kanoer i den ende af søen vi kom fra. De lå pænt i den modsatte ende. Her kom også to Grønlandsk kvinder, der ville gå turen på 3 dage. Men en knæskade satte stopper for dem dagen efter og de måtte afbryde og hentes af en båd. Derfor endte vi dagen efter i samme hytte oppe på højfjeldet, og da der allerede var to danske piger, der gik den anden vej, slog vi telt et stykke borte.
De dage her over fjeldet bød på mange flotte scener. Dog var myggene og fluerne også med hele vejen. Især da vi gik ned i Ole’s lakseelv, hvor vi skulle over et stort delta og en lille vandpassage, der var let klaret. Det skulle være en kort dag til næste hytte. Men vi havde ikke lyst til at stoppe, så vi gik videre og over en rigtig god bakke. Godt oppe på fjeldet igen slog vi lejr med den flotteste udsigt. Herligt at være her i telt, selv om vi måtte holde os inde grundet myggene.
Da vi nød denne herlige natur om morgen kom en polarræveunge ude foran teltet. Den var med hele morgen, så på vores ting og holdt sig inden for en 10 meter af os. Super hyggeligt og en herlig start på dagen. Midt på dagen kom vi til den anden store hytte på vores vej kaldte ”Hytten” lige ned til en stor sø. Her skulle vi bare spise frokost. Det var dog så herligt her at vi besluttede at blive og nyde hytten og omgivelserne.
Videre på vores tur blev det super koldt, så det var på med handsker, osv. Vi valgte igen at passere næste hytte og gå videre. Vi fulgte nu et floddelta og det faldt konstant ned ad. Vi fulgte siderne hvor der kom mere og mere vegetation vi skulle igennem. Lige før vi skulle slå lejr, skulle vi over en vandpassage, jeg ville gå ud, men gled i slowmotion ned af en sten, selv om det lykkedes mig at holde balancen ned af stenen, kunne jeg ikke bibeholde den og måtte ned og sidde i det dejlige kolde vand. Lykkedes mig at holde rygsæk og kamera over vande. Ikke særlig stolt. Fordelen var jeg kunne hjælpe Tine over, fordi nu var jeg alligevel våd.
Vi gik et par km mere og slog telt. Heldigvis kom solen og der var lidt vind, så mit tøj tørrede lynhurtigt.
Næste dag kunne vi bevæge os ind i baghaven af Sisimiut. Vi skulle op af Mordor bakker, som jeg tydligt husker fra vinterturen, dog noget lettere med rygsæk. Vi nød det selv om det gik op og ned. Vi så ryper og havde godt vejr. Vi hentede 3 Grønlænder der gik foran os, vi havde fulgt i hyttebøgerne.
De gik dog hele vejen videre, da vi slog telt, lidt før Sisimiut med udsigt til Kællingehætten. Vores sidste vandrer dag, gik vi ned til Skiliften, her efterlod vi vores rygsække og pakkede en rygsæk, i form af en sidelomme. Nu stod den på top tur. Vi gik op, dejligt let uden rygsække. Vi fulgte ruten, men tog en der var pænt stejl i starten. Vi kom helt op på sidste højderyg før vi skulle på toppen. Desværre stod skyerne helt tæt op ad bjerget på sydsiden.
Før top forsøget lagde vi rygsæk og vandrestave og kravlede op ad. Da jeg ikke er særlig glad for højder og skyerne kom mere og mere op over Kællinghætten, stoppede vi 20 meter før toppen, lige før man skal kravle op af et fast reb.
Vi skyndte os ned af, fordi nu væltede skyerne over bjerget fra syd, og vi befandt os hurtigt midt i skyerne. Jeg bandede noget, da det var svært at finde ruten. Men heldigvis kom vi så hurtigt ned vi lige kunne se ruten. Vi kom godt nok ned ad en anden rute, men så længe vi kunne finde markeringerne var det fint. Halvvejs nede ramte vi på den sti, vi havde fulgt op og var kommet under skyerne. Glade over ikke at være fanget i dårlig sigt. Vi samlede rygsækkene op og gik videre ind i Sisimiut.
I Sisimut havde vi 2,5 dag på vandrehjemmet. Vi fik gået byen tynd, set på butikker, fik købt kunsthåndværk og sælskinds sko og handsker. Vi tog en aftentur op på Præstefjeldet, vi var på besøg ved en af mine tidligere kollegaer fra Sirius. Kort sagt nogle herlig og begivenhedsrige dage.
Så var der kun tilbage at flyve hele vejen tilbage til Danmark. Efter en herlig ferie med mange minder. Kan klart anbefales.
Overordnet en rigtig fed vandretur, rigt på natur og dyreliv, der kræver fornuft og omtanke.
Her lidt billeder fra turen
Links til andre sider om Arctic Circle Trail
- Arctic Circle Trail hjemmeside, arcticcircletrail.gl
- Arctic Circle Trail danske hjemmeside, arcticcircletrail.dk
- Arctic Circle Trail information side, visitgreenland.com
.
Arctic Circle Trail er virkelig en rute, der har så meget at byde på. Om sommeren møder man Grønlands smukke flora og fauna samt dyrelivet – rensdyr, fjeldryper og laks, der vender tilbage for at gyde. Men man skal være forberedt på blødt og vådt terræn (og måske våde støvler!).
Om vinteren bliver ruten næsten magisk. Det føles, som om tiden står stille, men hvis du overnatter på en af de tilfrosne søer, kan du måske høre lyden af isen, der bevæger sig som tordenskrald – en helt særlig oplevelse. Og så er der næsten garanti for nordlys, hvilket gør turen endnu mere uforglemmelig.
Jeg har selv gået ACT om vinteren i 2022 samt både vinter og sommer 2024 – og det er en rute, jeg vil vende tilbage til!
Christian S. Paulsen
.
Andre muligheder i området omkring Kangerlussuaq
Der er også mange andre gode muligheder i området, hvis du vil noget andet, måske gå lidt mindre. Du kan stort set gå hvilke som helst vej ud af Kangerlussuaq og så er du på eventyr.
Her er nogle andre ture jeg har lavet i området:
- Vandretur omkring Aasivissuit, Kangerlussuaq, Grønland (film)
- Vandretur ved Kangerlussuaq, Grønland (med barn)
God tur hvis du engang skal afsted!
Erik
Relateret indlæg
Beretning fra Arctic Circle Trail 2022-2024 af Jan Collett Munkholm
Arctic Circle Trail var min første rigtige vildmarks tur alene og selve min planlægning fra tanke til afgang var 2 år.
Jeg rejste afsted midt juli 2022 og havde fået Kontakt til Holger i Kangerlussuaq, der var behjælpelig med leje af satellit telefon samt kørsel ud til starten ved Kelly Ville.
Efter jeg blev sat af og Holger kørte retur, stod jeg endelig her midt ude i vildmarken klar til afgang ud i det ukendte.
Husker stilheden overraskede mig da jeg startede min tur, aldrig har jeg oplevet stilheden som her, det var i begyndelsen lidt skræmmende men alligevel så betagende og trygt.
Der var virkelig stille som i totalt stille…
Det ene skridt tog det andet og allerede efter den første dag var alle mine tanker tømt ud af hovedet og jeg var til stede her og nu 100 procent og total i ro i hele kroppen.
I 2022 var der op til 20 grader i de 10 dage jeg var på turen, super lækkert vejr, kontra 2023 hvor der kom 90 mm vand på et måned og alt var et stort mudder, men alligevel fedt at vandre i elementernes kraft. 2024 blev også rigtigt varmt på ruten og de sidste 3 år er der kommet flere og flere vandre til, desværre begynder der at ligge mere og mere affald over alt, kontra i 2022.
De største oplevelser for mig igennem de sidste 3 år på ruten, hvor jeg både har startet ved Indlandsisen samt udforsket området på ACT (Arctic Circle Trail), har været den smukke barske natur, hvor vejr og vind kan ændre sig på ingen tid, samt den ro det giver mig i krop og sjæl. Jeg bliver ladet op på alle parametre i kroppen med fornyet energi samt nye tanker og refleksion over livet, samt nye mål jeg gerne vil opnå.
Alle de forskellige dyr man ser undervejs, som moskus, ræve, ryper, rensdyr og fugle samt fisk man kan fange og ikke at forglemme blomsterne, fandt ud af Grønlands post, som er en blomst den er god både til at lave gin og til mad krydderi men nok det vigtigste, til at smøre på huden hvorefter den holder myggene væk.
Mange venner har jeg fået både i Kangerlussuaq men også fra hele verden af de vandrere jeg har mødt på min vej deroppe, det har været en skøn oplevelse og ser stadig nogle af dem hver gang jeg er afsted.
Jeg plejer at sige at for mig er Grønland som et kæmpe kærlighedsforhold,
Du forelsker dig fra første færd med kærlighed og lykke, mens du er her, men når du så rejser hjem igen til Danmark, er det som et brudt kærlighedsforhold, vemodigt og trist og med udlængsel i hjertet, for at vende tilbage igen, tilbage hvor alt føles som et hjem i hjertet.
Noget der står stærkt i min erindring fra 2023 er min overnatning ved Rensdyrgletsjeren, der er virkelig flot og Israndssøen er endnu flottere.
At sidde på en fjeldtop med sin morgenkaffe og bare kigge ud over naturen, det giver mig så meget velvære og det er her jeg føler mig hjemme i naturens magt.
Lige nu venter jeg igen på der bliver juli, hvor jeg rejser tilbage til Grønland, denne gang i 5 uger hvor jeg starter ved indlandsisen og herefter vandrer mod Sisimiut og retur, undervejs vil jeg tage afstikkere til andre områder og se hvad det har at byde på.
Jan Collett Munkholm
Indlægget er opdateret: 17. marts 2025

Hej Maja
Tak for de pæne ord. Jeg har ikke gået den sydlige rute. Der kan jeg ikke hjælpe, den fandtes ikke den gang, da ruten “desværre” bliver ændret en del i de år her, da de laver et ATV spor, der rammer dele af ruten. Det jeg så i sommers af ruten, så ville jeg personligt undgå ATV-sporet hvis det er, da det ikke er helt det samme at gå på det, som fine stier.
God dag
Rigtig god artikel :-) Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du har gået den sydlige Artic Trail rute? Og i så fald om du har skrevet om denne oplevelse et sted – det vil jeg nemlig meget gerne læse mere om.
Mvh. Maja
Hej Hans Henrik
Tak for de pæne ord👍
Personligt ville jeg gerne gå den alene. Det handler mere om personlige erfaringer, form, sikkerhedsudstyr (kommunikation) og hvordan man selv har det med det, man skal gøre op.
Det vigtigste er man har det godt med det og kan sove om natten.
Dog har jeg lavet så meget solo og meget ødesteder, at jeg er præget af det😊
Men jeg er
Hej Erik Tak for super god, spændende, informativ og inspirerende læsning. Mit spørgsmål: Vil det være for risikabelt at gå turen alene. Hilsen Hans Henrik (jonnaoghanshenrik@hotmail.com)
Der findes kort over rute. Bl.a. Nordisk Korthandel har det er kort i 1:250.000 her!. Der findes også en serie på 3 kort i 1:100.000 der dækker ruten, rigtig godt.
Selv Arctic Circle Trail, hjemmeside har også et skannet kort og henvisninger til vandrekort her!
Der findes også en guidebog, der kan findes forskellig steder der hedder: Trekking in Greenland – The Arctic Circle Trail: The Arctic Circle Trail (Cicerone Trekking Guides)
Håber det er det du søger.
Hej Erik
Jeg er så småt gået i gang med planlægge min første ACT tur og i den forbindelse, ville jeg høre hvor jeg kan få fat på selve rute koordinaterne, så jeg kan plotte dem ind på kort og GPS..
Findes der et kort hvor ruten er tegnet ind på eller??
Venlig hilsen
Jan
Rigtig god og fangende beskrivelse af ruten. Har selv dengang jeg var ung taget turen på 3 dage straks efter en tur fra Lund i Sverige til Fyn. :)
Hej Ole
God pointe. Jeg håber virkelig alle har sat sig godt ind at bruge en GPS eller tage koordinater før de går ud, ellers er det i gang som du skriver. Hvis man har de moderne PLB (nødsender) med, sender de også GPS position med, hvilket er meget rat, hvis man selv er skadet og ikke har det store overskud.
Mvh Erik
Hej
Spændende indlæg! Bor her i Grønland, Nuuk, og har lige et input vedrørende sikkerhed: medbring en GPS af en form og lær at læse koordinaterne rigtigt, hvis der skal kommunikeres med myndighederne. I forbindelse med mit arbejde (flybranchecn) har vi tidligere oplevet, at de koordinater vi fik ikke var rigtige. Det er rigtig vigtigt at opgive en præcis position, da man kan lede op til 5 km væk det forkerte sted og livsvigtige minutter går tabt.
Ellers rigtig god tur til Jer der skal op hertil!
Hej Kasper
Tak for dine pæne ord.
Jeg synes nu ikke jeg skriver man skal have begge dele med, jeg skriver “Derfor vil jeg ikke råde nogen til at gå turen uden satellit telefon eller for det mindste en nødsender af en eller anden art”.
Jeg ville prioritere at leje eller selv have en satellittelefon med, fordi så kan man ringe efter hjælp og jeg har mulighed for at forklare min situation. Eller bare fortælle ens pårørende at jeg evt. er forsinket. Eller nøjes med en nødsender, bare du kan kalde på hjælp, hvis der sker noget.
Jeg kan ikke de præcise regler for redning, så det vil jeg opfordre dig til at undersøg med dit forskringsselskab.
Som jeg er orienteret og tolker det, er du dækket på den måde, at hvis du er kommet galt af sted og skal reddes og videre på sygehuset så dækker det gulesygesikringsbevis, fra skadested til første behandlingssted.
Men fra behandlingsstedet og hjem, så er det din egen rejseforsikring, du skal undersøge hvordan du er dækket.
Bliver du reddet fordi du er dårlig forberedt eller ikke kan mere, så er det myndighederne der vurder om det er en redning, eller du får en regning for “transport” ud. Hvilket selvfølgelig er ok.
Specielforsikring, er der kun krav om i de zoner man skal have tilladelse til, som Indlandsisen over 24 timer, Nordøstgrønlands Nationalpark, og de øde kyststrækninger i Grønland. Her er et kort hvor det du kan se hvor man skal have tilladelse: https://naalakkersuisut.gl//~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Engelske-tekster/Travellers/kort%20over%20greenland.pdf
Ellers kan du altid skrive til Selvstyret og spørge.
Det er mit bud/fortolkning af reglerne som de er nu. Jeg vil altid undersøge hvad ens rejseforsikring dækker.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Tak for en super blog og nogle spændende podcasts.
Jeg har et spørgsmål omkring sikkerhed. Du skriver og omtaler både satellit telefon og nød sender. Kan du forklare lidt om hvorfor man skal have begge med? Samt hvad der sker hvis man ringer efter hjælp? Her tænker jeg f.eks. får man en regning, skal man have en speciel forsikring og lign.
Tak
/Kasper
Hi Erik
I will be hiking the ACT at the end of August. I would like to rent a satellite phone and may need a supply of stove fuel. Could you please send me contact to KTC? I would very much appreciate it!
Mvh
Sonia
Hej Lisbeth Mange tak for det. Har sendt dig en mail????
Hej Erik.
Tak for et væld af nyttige informationer. Jeg tager til Grønland om en måneds tid og planlægger at vandre ruten. Jeg vil derfor også gerne have kontaktinformation til KTC.
Mvh. Lisbeth
Velbekomme, glæder mig til at høre hvad I synes om turen.
Jeg sender jer en mail nu her :-)
Kære Erik og Tine
Tak for svar fra jer begge tur. Planlægningen er nu i fuld gang! :-)
Har du mulighed for også at sende mig kontaktoplysninger til KTC? Vi leder efter den bedste måde at komme ud til isen på.
Hej Marie
Jeg er glad for at høre, I kan bruge indlægget og oven i købet skal af sted. (Beklager det sene svar, skulle lige hjem fra Indlandsisen først)
GPS-kort findes der ikke nogen ordentlige til området. GPS’en er “kun” til I kan oplyse jeres position hvis I her brug for det og I kan finde tilbage på kortet, hvis det skulle ske. Der er nogen der har forsøgt at lægge gratis kort ind, men jeg har ikke hørt godt om det.
Jeg ville bare købe de få kort der dækker det område, så er i godt dækket ind.
Mad er svært, jeg pakker efter det jeg har nydt igennem årene. Men når du nu ved du mangler salt, vil jeg se på noget mere salt mad, f.eks salt i morgenmad, spegepølser, lave noget nøddemix. Jeg selv nyder at få noget at spise hver time, i form af nøddemix, chokolade, kiks, osv. så min krop hele tiden har noget at arbejde med.
Håber det er lidt hjælp.
Erik
Erik,
Jeg tager over for at vandre ACT til sommer med min kæreste. Jeg har nogle spørgsmål jeg gerne ville tage med KTC (angående gas, transport ud af Kangerlussuaq etc.). Vil du sende en mail med deres kontaktoplysninger?
På forhånd tak :)
Hej Marie
Erik er på vej over Indlandsisen, så det var lige lidt, før han kan svare på det, jeg ikke kan svare på.
Lyder super fedt med jeres sommer projekt.
Mad! Ja, det er en kunst at få det rigtige med og den rigtige mængde, når man skal skal bære det. Vi havde havregryn blanding til morgenmad og frysetørret mad til aften. Til frokost medbragte vi suppebreve og nudler, vi nemt kunne tilberede med kogende vand, hvor vi fik salt. Som snacks havde vi bl.a. nøddeblanding, hvor der også var salt. Vi havde bestemt ikke for meget mad med. Vi kunne godt have brugt større mad portioner og flere snacks.
Jeg har højst sandsynligt haft salttab.’s med – kan ikke huske det specifikt. Jeg har altid et eller andet med i tablet form, når jeg bevæger mig i flere timer ad gangen over flere dage, ellers går jeg selv kold. Der findes meget forskelligt. Jeg bruger Salt-sticks og drikke tabs med elektrolytter og Magnesium. Begge dele er let at have med. Og det virker for mig. Der findes også billigere løsninger.
Det øvrige må Erik svare på, når han er retur.
Rigtig god tur,
Tine
Hej Erik
Tusind tak for din fine blog! Nu har jeg efterhånden læst den 20 gange over en 2 årige periode, og nu skal det endelig være! Min kæreste og jeg tager til Kangerlussuaq den 17. juli og planlægger at gå fra isen.
Jeg er også interesseret i kontaktoplysninger til KTC, da vi også regner med at skulle bruge rense benzin og iridiumtelefon.
Vi tager GPS med, ved du hvor man får kort til GPS over området? (gerne også længere nordover, da vi vil forsøge at båd-tomle op langs kysten til Ilulissat).
Derudover ville jeg gerne høre, hvad I gjorde med mad? Ja, det lyder jo fjollet, for det er selvfølgelig bare at tage en brænder med, og så fylde tasken med havregryn, loganbrød og frysetørret mad. MEN vi har netop været afsted i 6 dage på ski, og jeg havde lidt problemer med at få mit saltbehov dækket (på 5. dagen – jeg har aldrig spist så salt pasta, og jeg har aldrig nydt det så meget). Det kunne jo være du lå inde med nogle fif :-)
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Marie
Hej Karsten
Det glæder mig at høre. I skal nok få en fed tur. Jeg sender dig en mail, men kontakt oplysninger.
Mvh
Erik
Hej Erik
Jeg vil også gerne takke for en inspirerende og absolut brugbar artikel. Min kæreste og jeg skal på en fed grøndlandstur her til august.
Vi skal starte ved indlandsisen og vandre til Sisimiut. Jeg har nok også brug for at blive sat i forbindelse med KTC.
Vi vil meget gerne reserverer gas (evt. sprit) til vores Trangia. Mulighederne for at leje en nødsender eller satelittelefon og om det kan afleveres i Sisimiut da vi skal videre til ilulissat efter vandreturen og kun mellemlander i Kangerlussuaq når vi skal retur mod Danmark.
Nu må tiden til August bare gerne flyve afsted for uha vi glæder os. På den anden side er træning, forventningens glæde og planlægning her i foråret nu heller ikke så ringe :-)
Hilsen Karsten
Hej Frank
Godt at høre, det bliver en fed tur.
Ja det er muligt at købe der oppe, det kan de forskellige overnatnings steder, hjælpe med. Du kan kontakte KTC, de kan 100% hjælpe. (Jeg sender en personlig mail, men kontakt, da jeg ikke ved om de vil have deres mail frem)
Tak for de pæne ord.
Mvh
Erik
Hej Erik
Mig og min kæreste tager på turen her til sommer :)
Angående rensebenzin, jeg har læst at man ikke kan tage det med i flyet overhovedet. Ved du om det er muligt at købe der deroppe ? Eller kan du sætte mig i forbindelse med nogen der ved noget om det ?
Vi glæder os, og tusinde tak for en fed blog !
Mvh Frank
Hej Else
Det er jeg glad for at høre. Det skal nok blive en herlig tur.
Jeg sender dig en personlig besked, men kontakt til KTC (har ikke fået afklaret, om den må ligge offentlig :-))
Det er let at ordne transport ud til isen, før i kommer op. I kan hyre KTC eller Wogac. Da I er 4 er det lige til, da det er samme pris at leje en bil som at tage bussen. Ellers ville jeg hoppe på turistbussen, ud til isen og stå af der. De har afgang kort tid efter, Danmarksflyveren er landet.
Gasflasker er jeg meget i tvivl om, jeg bruger aldrig gas på sådan ture selv. Jeg ville høre KTC.
Baggage er let, de fleste lette at tale med, igen KTC, Wogac eller Kangerlussuaq vandrehjem.
Der er en campingplads/teltplads i Kangerlussuaq, den ligger i kanten af byen, jeg mener det er Wogac der bestyre den, ellers er det kommunden (Jeg kan heller ikke finde noget linke til den). Jeg forstår dog ikke helt hvad I vil med den? Fordi går i 500 meter op over køkkenfjeldet er I i fjeldet og har allemandsret.
Håber det er lidt hjælp.
Mvh
Erik
Hej Erik
Dejligt og meget inspirerende at læse om din tur
Vi er 4 venner der lander i Kangerlussuaq 19. juli for at vandre Arctic Trail Circuit, den udvidede tur fra Iskanten og til Sisimiut. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål som du måske kan hjælpe mig med, eller sætte mig i forbindelse med nogen der kan, KTC??
Kan vi hjemmefra arrangere transport til iskanten? Så vi kan komme afsted hurtigts muligt
Reservere gasflasker a 250ml ?
Få opbevaret overskydende bagage mens vi går fra Iskanten og til Kangerlussuaq
Har ledt efter information om teltplads i Kangerlussuaq uden held
På forhånd tak
Mvh Else
Hej Frank
Godt at høre.
Angående Isbjørne, er der ikke noget godt råd, da det er meget op til en selv. I det her område er der ingen der anbefaler at tage våben med, da der ikke har været set Isbjørn her i mange år.
Vi havde heller ikke nogen form for beskyttelse med og jeg savner det ikke.
Mvh
Erik
Hej igen Erik
Mange tak for dit svar :) Det lyder som om at det med telt ikke bliver et problem.
Lige endnu et spørgsmål, jeg ved jo at det er yderst sjælendt at man støder på isbjørne på de kanter, de er dog blevet set i området. Havde I noget beskyttelse med af nogen art til det ? eller hvordan mener du at man skal forholde sig til det på den strækning ? :)
Hej Frank
Tak for din kommentar og pæne ord :-)
Jeg havde ikke de store problemer med pløkkerne, hvis der var en enkelt brugt jeg bare en sten.
Drikke vandet er super fint. Jeg vælger dog at rense det alligevel, da det er så let og ikke giver noget dårlig smag mere. . Så er vi frie for at blive syge hvis der er noget.
Håber det var lidt hjælp og håber I får en rigtig god tur
Hej Erik
Fantastisk at læse om jeres tur – nu er min kæreste og jeg opsat på at gå ruten til næste sommer :)
Lige nogle spørgsmål:
Oplevede I nogen problemer med at slå pløkker til telt i nogen steder, og er det til at finde steder der er plane (så man ikke ligger i huller) ? Jeg har vandret i Sverige på grænsen til Norge, og der kunne det nogle gange være et stort problem at få pløkkerne i pga. stenet underlag.
Angående drikkevand – jeg har været I Grønland før, og ved jo at deres naturlige drikkevand smager fantastisk, og det løber over det hele. Men er det også tilfældet på ruten her? eller har I haft nogle problemer med det ?
Tak for en god blog ! :)
Tak og God tur til jer
Skriv meget gerne om det her bagefter.
Mvh
Erik
Hej Erik,
Tak for svar. Det er vaerdsat.
Og er enig, en laengere tur ville vaere optimalt, dog passer kalenderen skidt. Saa tager de lange dage denne gang.
Spaendende side/blog btw!
/Thomas
Hej Thomas
Tak for dit spørgsmål.
Ja det er muligt at gå den på 5 dage. Det bliver nogle lange dage.
Jeg ville overveje at blive kørt ud fra Lufthaven til den anden siden af Havnen. Så “slipper” i for 12 km mere. I kan også sparre noget, hvis der er kanoer i kanosøen, dog har jeg hørt at de bliver i dårligere og dårligere stand.
Jeg vil dog råde jer til at have et par buffer dage, hvis en af jer får ondt.
Tænk også over hvorfor I vil gå den hurtigere, der er så meget at nyde på den tur og det er forholdsvis dyrt at komme der op. Så har I muligheden for at have noget mere tid her eller bare der oppe, vil jeg klart gør det, når I nu er der.
Jeg vil også tag en eller anden form for nødsender eller satellit telefon med, da der ingen telefon dækning er på turen.
God tur
Erik
Hej Erik,
Jeg tænker at vandre turen her til august (den “korte”). Hvis man går raskt til, samt pakker let, vil du så vurdere at man kan gå turen på 5 dage?
Vi er 2 yngre mænd i god fysisk form og har vandret i Grønland og andre steder i mange år. Dog aldrig de helt lange stræk som dette ligger op til.
Tak for alle råd du matte have.
/Thomas
Hej Jens
Tusind tak for din kommentar og rigtig god tur. Du må meget gerne skrive hvad du synes om turen bagefter.
Mvh
Erik
Hej. Jeg skal selv fra kangerlussuaq til sisimiut i midten af august sammen med venner fra Dk. Jeg har ikke før gået ruten, så jeg glæder mig meget.
– Ja, selvfølgelig skal jeg da afsted:) Tak for svar
Hej Birgitte
Du skal da afsted. Turen er ikke ekstrem, hvis du bare tænker fremad og tager det i dit tempo. Især når du kender til landet.
Dog ville jeg prøve at få en satellit telefon med, så kan du altid få kontakt med nogen hvis der er noget. Har du ikke få fat i nogen, lejer KTC i Kangerlussuaq satellit telefoner ud.
Hvis du tænker alle de situationer du kunne forstille dig at komme i godt igennem. På den måde ved du hvad du vil gøre og kan tag stilling til dit grej.
God tur
Erik
Hej Erik
Jeg overvejer at vandre turen fra Kangerlussuaq til Sisimiut alene til sommer. Med nødvendigt grej, med noget vandreerfaring men ikke fra ekstreme forhold, dog med fornuft og god forberedelse – vil det da være tilrådeligt at tage turen selv?
Jeg er bosat i det nordlige Grønland og kender til landets klima og natur, længere ture har jeg dog aldrig vandret heroppe, det skal jeg dog nok komme til – og god inspiration at læse din tur-beskrivelse!
Venligst
Birgitte
Hej Ben
Tak for dit spørgsmål. Beklager det sene svar, jeg har været over Indlandsisen, som du måske har fulgt med i.
Det er en super flot og spændende tur. Ekstremt vil jeg ikke kalde den. Det hårder er I ikke kan stoppe andet et sted. Derfor er fornuft og omtanke vigtigt, men det lyder det til du har.
Det samme men en ordentlig satellit telefon eller nødsender, da der ikke er telefondækning.
Rigtig god tur.
Mvh
Erik
Hej Erik. Det lyder som en oplagt drøm for enhver gammel spejderdreng. :)
Jeg researchede den lidt og faldt over en enkelt beskrivelse af Trail´en, hvor den bliver klassificeret som “meget svær/ekstremtur”. Det passer ikke helt til hvad jeg ellers har læst af beretninger. Kan den klares af nogle sunde og raske folk med snusfornuft og lidt fjelderfaring?
Skønt at læse om turen, den lyder som noget jeg kunne tænke mig at opleve. Nogle dejlige billeder af en ualmindelig smuk natur. Kh