Udflugt i Nanortalik

Det blev en lidt lang nat = dårlig søvn. Da de kære bjergbestiger, vi mødte i Tasermiut Fjorden, var kommet ind og holdt et ordentligt drukgilde sammen med nogle Grønlander. Nogle var forsat igang da jeg stod op lidt over klokken fem. De havde placeret sig lige uden for vores dør, de flyttede sig pænt da jeg bad dem om det.

Karen kunne ikke falde i søvn igen, så vi slappede lidt af før der var morgenmad.

Jeg pakkede de sidste ting der skal i kajakken, der har tørret natten over.

Da alt var pakket, var Per fra hotellet, Hotel Kap Farvel, då flinke at låne mig bilen, så vi kunne læse kajak og udstyr.

Vi kørte på havnen og fik indleveret kajakken, fyldt op med udstyret. Som altid hjælpsomme folk i Royal Arctic Line.

Vi fik lidt mere vente tid, før vi gik en rundtur rundt i hele byen. Nanortalik skulle oplevelse ordentlig. Det er en dejlig by, med alle slags huse. Fra de famle selvbygger huse, til nye huse og rækkehuse, samt lejlighedskomplekserne.

Vi havde timet det så vi kunne kom ned og se Nanortalik Museum, da de åbnede klokken 13.00.

Vi blev budt så fint velkomme, og museumsinspektør Jonas, viste os rundt. En virkelig fin oplevelse, hvis du kommer på disse kanter.

Historien om Nanortalik skriver Mikkel om herunder.

Vi gik endnu engang ned til industrihavnen, fordi her lå et stort dansk sejlskib i corona karantæne. Ombord er der 12 personer, der rejser fra Danmark over Norge, Færøerne, Island, Grønland til Canada. De laver et TV-program om historie og mad, der kan ses engang i fremtiden. Men ombord er min kammerat Nicolaj Kirk, som kok i programmet. Vi kender hinanden fra Eventyrernes Klub.

Vi fik en god snak med de flest, men de måtte ikke komme i land endnu, og vi ikke ombord. Men et sjovt møde, og lidt mærkeligt at vi rammer hinanden her.

Desværre blev vores dag, noget ødelagt derefter da der lå en mail fra Airgreenland! Vores hjemrejse var ændret i sidste øjeblik. Helikopteren er aflyst imorgen. Så istedet for en lang rejse dag hjem, så skal vi overnat og kommer et døgn senere hjem. Da vi så skal en anden rute hjem i morgen.

Det er typisk. Det er sjældent jeg har rejst hjem fra Grønland, uden ændringer og aflysninger, når der er flere flyvninger.

Det er forventligt for mig. Men for Karen der har glædet sig til at se sin mor, og har lagt planer for hendes sidste dage i ferien, med sin mor, var det meget svært. Det væltede hendes verden lidt. Men vi skal nok få det bedste ud af det.

Nu er vi begge trætte efter mange indtryk, eller måske mest på grund af sidste nat!

Mere historie om Nanortalik her under, fra Mikkel.

Nanortalik i 1800-tallet

I 1778 var assistent Caspar Alsbach på vej med skib til Upernavik i Nordgrønland for at arbejde for KGH deroppe, men han strandede undervejs i Julianehåb i Sydgrønland og gik istedet igang med at  indsamle spæk og skind i området omkring øen Nanortalik. Caspar Alsbach valgte at overvintre på øen til sommeren 1779, men der blev først bygget et større anlæg med handelsbygninger på næsset ved Sissarissoq i 1797. Der var store forventninger til handelsmulighederne, og stedet fungerede som en ny forpost til kolonien Julianehåb, der allerede var blevet etableret i 1775.  Nanortalik var en loge (styret af en assistent) og ikke en koloni (styret af en købmand). I 1831/32 blev bygningerne flyttet til Ilivileq der havde bedre havneforhold. Ambitionen var nemlig også at sejle varer direkte til København fra dette sted, som idag ligger i Nanortaliks gamle bydel. Den gamle udliggerbolig fra 1836 er fredet, og museet er idag indrettet i de bygninger der engang fungerede som tranbrænderi (1839), spækhus (1852), butik (1897), bager og bryghus (1860), bødkerværksted (1848) og handelschefens bolig (1904). Vandrehjemmet er iøvrigt indrettet i Isak Lunds hus fra ca. 1875. Derudover ses der idag en del selvbyggerhuse fra perioden 1930-1960 og skolen fra 1948. Indsejlingen til Nanortalik var dog alt for besværlig for datidens skibe, og varerne blev istedet afsendt fra Julianehåb (Qaqortoq). Anlæggelsen af Nanortalik var en del af KGH’s strategi om at inddrage Kap Farvel-området i handlen, og dette kom til at falde sammen med den store indvandring af inuit fra Østgrønland i 1800-tallet og ankomsten af tyske missionærer fra Den Herrnhutiske Brødremenighed. Historien om Sydgrønland i 1800-tallet kom derfor især til at handle om opbygning af et helt nyt samfund med afgørende kulturmøder mellem folk fra nær og fjern. Der blev således født mange børn af lokale kvinder i ægteskaber med europæiske mænd, og dåb, altergang og stærke fællesskaber blev forudsætninger for samfundet i Sydgrønland. Der blev bygget nogle sydligere udsteder (bestyret af håndværkere) i Ikigaat i 1834, og derefter også i Pamialluk i 1848 og til sidst Itilleq i 1893. Alle tre udsteder var underlagt Nanortalik og sendte deres varer dertil.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 4. aug.

Dag: 44

Lejr: 35, Hotel Nanortalik

——

Kajak

Km, kajak, ialt:  537,1 km

——

Vejr: Tåget eller lave skyer hele tiden. Regn hele natten og formiddagen.

Indlægget er opdateret: 5. august 2021