Tine: Har du prøvet at sove ved siden af et bassin med naturens autonome, bæveren!?
Bæveren kan altså være ret destruktiv, bare fordi den kan. De er gode til at bygge dæmninger i mindre vandløb for at oversvømme området bag ved. Vi har på vores tur været i land flere stedet, hvor bæveren havde været forbi og fælde træer på må og få. De så mest ud til at være fældet, fordi det var sjovt og bare var muligt at lave lidt rod i skoven, og måske for at få nogle af grenene højere oppe på træerne.
Og så kan de lave en masse larm. I aftes da resten af Yukon var gået til ro, var der helt helt stille, regnen var stoppen, vinden var blæst væk, insekterne holdt nattepause, fuglene var gået i seng og Yukon floden passerede lydløst på begge sider af os. Vi lå som nævnt i går på en spids/tange af en ø, der bare var 6-8 meter bred. På den ene side var flere hundrede meter flod, og på den anden side var der et lille bitte løb på bare 6 meter over til en anden ø. Vi faldt hurtigt i søvn, vi sover så godt efter en lang dag på floden.
Hvis du har sovet i nærheden af en svømmende bæver, eller bare har hørt, når den store brede hale slås mod vandoverfladen, så ved du, hvor meget det kan larme. Da mørket faldt på, kom bæveren (og evt. venner) frem i det lille løb ved vores side. Og det gik ikke stille for sig. Det var tydeligt, at vi ikke var velkommen til nattens fest. For der blev sendt advarselsplask til vennerne i nærheden. Om det var den samme bæver, der blev overrasket over os hver gang eller der var flere bævere, ved vi ikke. Men vi blev nok vækket af plask 15-20 gange. Det er da også lidt hyggeligt at have lidt vildt ude foran teltet.

Erik: Vi stod op til endnu en overskyet dag og for lige at markere over for os, fik vi lige en regnbyge, mens vi spiste morgenmad, efter en tør nat. Vi kunne simpelhen se bygen komme i mod os hen over vandet og høre lyden før den ramte os.

Vi slap dog for vand da vi pakkede sammen og padlede videre. Skyerne var knapt så tunge som de sidste dage. På vej videre fik vi lige en sidste hilsen fra en bæver.

Der er mange lige strækninger nu her, så vi ligger tæt på en side eller en ø, så der er lidt at se på, og jeg gør Tine glad og tryg. Igen i dag så vi masser af fugle, forsat mange ørne, falke, måger og gæs. Samt mange af de små strandfugle rundt omkring. I dag snød flere fugle mig dog for et godt billede, da de lavede overraskelse flyvninger forbi os. En stor øen fløj lige mod os, før jeg kunne få kameraet op, var den forbi.

Vejret var heldigvis bedre i dag, vi fik kun enkelte byger, og det var lidt lysere. Vi fik et par fronter ind med tilhørende vind i perioder. Længere ud kunne vi se opklaring.

Vanen tro er vi inde og tisse af ca. hver anden time. Her fik vi også taget vand fra en lille side bæk, der kom ned af en bjergside.
Vi havde ellers tidligere i dag fundet en rigtig fin side elv ca. 10 meter bred, vi kunne padle ind i. Da vi gled ind i elven var den kun mellem 50-80 cm dyb, men få meter inde var den helt klar. Det var et noget overraskende syn, der mødte os. Bunden var dækket med døde laks. Flere sted lå de i lag og de ældste var halvt dækket med mudder.
Vi så også flere levende laks stå, mange af dem var døende og var meget sløve.
Vi lå bare om iagttog det hele. Vi så også en masse rogn, der lå på bunden eller flød ud med strømmen. Det mest overraskende for mig, var hvor små laksene var, et bud er 3-5 kg. De laks, jeg oplevede under Alaska på tværs i Noatak River, var noget større. Det var vildt at kunne følge med i laksens liv og død, når vi for det meste er i det mudrede vand.
Her skulle vi alligevel ikke have noget vand. Der lugtede også af døde fisk, og der var en del måger i nærheden. Det giver god mening, hvorfor de døde laks giver så mange næringsstoffer til naturen. Ved en af pauserne senere, så vi en halvspist laks ligge med kæmpe rogn ved siden af. Nok en fugl der havde fanget den og havde spist det den gad.

Vi padlede videre og fik stille og roligt lidt sol. Vi havde besluttet at se efter lejrplads efter klokken 16, da vi havde rundet de 60 km. Det passede med nogle øer, vi kunne bare ikke finde nogen lejrplads, igen stod vandet langt op i buskene og træerne. Efter en time fandt vi en skidt plads, kunne bruges i nød, så vi besluttede at forsætte. Først klokken 18.55 og efter 77,5 km, fandt vi en lejrplads. Det gode var vi fik nogle flere km, det dårlige var vi lidt mere trætte end normalt.
Jeg er forsat noget overrasket over hvor få lejrpladser der er for tiden.

Den sidste time, havde solen virkelig fået magt og skyerne havde åbnet sig en del. Så da teltet var slået op, fik vi hængt tøj, poser, underlag, og al verdens ting til tørre, det trængte det til. Ikke at vi har vand i telt eller kajakken. Men flere dags regn, gør alt fugtigt.

Selv om aften var fremskrædet fik vi vasket os, spist og tid til at se på dagbog og få en masse the at drikke.

Det blev en lang dag, som altid flot og med mange små oplevelser. Alt det et eventyr skal have.
Erik

Dag/lejr: 63/54
Km/km ialt: 77,5/2658,2 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 24 meter
Vejr: 15-18 grader. En overskyet dag, med enkelte byer. Svag til frisk vind. Først på aften sol og mindre skyer, vindstille.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River