Regn og blæst over Yukon

Allerede igår aftes tegnede det ikke videre godt for vores videre fremfærd. Vi havde sagt farvel til alle i Bible Camp, men med ordene ”hvis vi kommer af sted”. Da vi kom ned i teltet begyndte regnen af falde, og der var forsat vind her nede ved floden.
Regnen har trommet konstant på telt lige siden, fra dryp til massiv regn. Vinden hev og sled i teltet i nat og i morges. I løbet af dagen har vinden mere bølget ind.

Vi besluttede at blive og se vejret an. Modvind, regn og bølger var ikke det mest tiltalende.
For mig er det hele tiden en kamp om dårlig samvittighed over at blive, trangen til at komme videre og fornuften i at blive, der kæmper i mit sind. Det sidder så dybt i mig, at få fremdrift og holde på.
Her er Tine noget bedre til at sige vi bliver og være lidt social. Tine har også flere gange tilbudt at hjælpe, men det kan det ikke være tale om. Så det har bare blevet til lidt hjælp i spisesalen.

Vi var igen inviteret til middagsmad oppe i Bible Camp. Her fik vi igen en god snak.
De er også ramt af vejret, da der er en flyver på vej der skal flyve 7 unge mennesker til deres hjemby. Flyet er et lille et, så det kræver to ture af 3 timer. I morgen skal piloten så flyve de frivillige hjælpere ud. Problemet er at flyet var nød til at lande i Galena en times flyvning herfra, da der er for lavt skydække her. Så de er også noget spændte på hvad der sker, og de siger til masser af regn og vind de næste dage.

Vi har slappet af i teltet, og fået læst en masse og lige gået vores ting efter, det tager dog ikke mange minutter.

Vi har begge snakket med de frivillige om deres arbejde, og hvad de ser det gør. Der er ingen tvivl om, at de unge mennesker elsker at være her, men de kommer også hjem til det samme, som de forlod. De bor hjemme, har ikke gode uddannelsesmuligheder, og der er stor mangel på job.

Her i Bible Camp er de meget beviste om det og det til tider meget barske liv deltagerne er en del af. Her ønsker at give dem en tro på noget. Lade dem vide de er elsket af nogen og prøve på at få dem til at samles om noget der hjemme, der ikke omhandler alkohol eller stoffer.
Jeg er stort set enig med dem i, at de unge har brug for rollemodeller og et andet holde punkt i livet, om det så lige skal være Gud, er jeg nok ikke helt enig i.
Jeg personligt tror mere på, at få opbygget en stolthed ved deres gamle traditioner og skikke, samtidigt med at forholdene i de byer man bevarer bliver bedre. Men der er ingen tvivl om at de her i Bible Camp laver rigtig meget godt arbejde, fyldt med hjertevarme, hatten af for det.
På rigtig mange områder minder det her meget om Grønland og de små bygder, de har mange af de samme problemer og mangel på handling og handlemuligheder.

Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor der ikke er bedre internet i de småsamfund, så man kunne lave fjernundervisning også på højre læreanstalter. Måske det også kunne lokke nogle ressourcepersoner ud i de små samfund, hvor de forsat kan passe et arbejde, via internettet.
Både her og i Grønland, er der en kæmpe mangel på forståelse fra stor- og lokalpolitisk side for, at det kræver gode forhold i de små samfund, hvis man vil bevare dem. Ellers må man tage den hårdere beslutning at lukke dem (der bliver i forvejen sendt rigtig mange penge ud), så børnene ikke skal lide over det i fremtiden.

Det samme er med den tilskuds- og understøttelsespolitik man kører her oppe. At mange i de små samfund, får betalt huse, madbilletter og andre ting for at kan klare sig. Når man så ser snescooteren står, hvor den blev parkeret sidst den blev brugt og forfalder (uden at vedligeholde og beskytte den over sommeren), foran husene står der alt muligt lort og værdier der bare går til, så kan vi ikke undgå at blive lidt ærgerlige. Mange af de ressourcepersoner vi snakker med, undrer sig over den ligegyldighed med ting, der finder sted. Rundt i de små bysamfund, står der hjem og er der personer, hvor der er styr på tingene, de lever det live de gerne vil, de er stolte, arbejder ihærdigt og klarer dem selv, men desværre er det et få tal.
Langt de fleste personer vi møder er ressourcepersoner, de har overskud og er nysgerrige. De har invitereret os ind på laks, overnatning eller en kop the. De andre hilser vi kort på og hører om.
Her i bibellejren har vi mødt unge af ressourcesvage forældre, og det gør stort indtryk. Søde og generte unge, der glædes ved komme her og være en del af et lille velfungerende “samfund” for en kort stund.

Det lyder til, at der mange steder mangler mulighed for at drømme, få en ordentlig skolegang og skabe sit eget liv og arbejde. Folk drukner lidt i stilstand, dårlige vaner og mistet mod. Selvmordsraten er desværre skræmmende høj blandt de unge i de små bysamfund. De unge mennesker har drømmen, men har rigtig svært ved bryde ud, de mangler skolekundskaber og har meget svært ved at flytte væk, da de er meget knyttet til familien, og der er hverken opbakning eller hjælp at hente hjemme.

Desværre også noget jeg se rundt i Grønland. Håber der kommer noget politisk mod og prioriteter, både for den enkeltes skyld, men også for fremtiden da samfundet også skal tage sig af dem, man taber nu.

Aften sluttede med endnu et storslået måltid i Bible Camp, burger, snak og et bad. Alle er her endnu og regn vælter ned og vinden er på vej op igen efter den var lidt aftagende.
Erik

Dag/lejr: 53/45
Km/km ialt: 0/1260,0 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 59 meter
Vejr: 12-16 grader. Overskyet stort set heldags regn, fra i går klokken 22. Frisk til hård vind fra vest.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020