Humøret var faktisk højt, da jeg drog afsted, selv om det var i regntøj, våde sokker, våde støvler og regnvejr. Da jeg kunne klar 12 km igår ville det nok blive lidt af det samme i dag. Det så også ud til, at jeg kunne holde højdekurverne rundt.

Det var en brat opvågning til virkeligheden. Det var lidt mere tørt i mellem tuerne her oppe. I dag var der bare buske i mellem tuerne på 50-100 cm højde, sikke en fest.

Nu lyder jeg som den store tude dreng, men vil prøve at beskrive lidt af det jeg oplever.

På med rygsækken, synes jeg har vænnet mig til vægten, og de første timer går altid ok. Puha de tuer og buske, hver gang jeg sætter benet skal jeg være fuld koncentreret, fordi … et jeg skal sætte benet rigtigt, to jeg ved ikke hvad vej underlagt giver sig, så alle muskler skal være klar. Næste skridt, skal trække foden til mig op i mellem tuerne eller fri af buskene. Næste skridt og næste skridt. Sveden begynder at hagle af, heldigvis er myggene der kun, når jeg står stille.

Slæber mig afsted, endelig kommer der skov, dejligt. Hvad er nu det, tuerne forsætter i skoven. Tænke hvor jeg træder, trække benet op, næste skridt. Ha ha god skov, dejligt at gå. Jeg kan dufte foråret og fuglene synger for mig i 75-200 meter. Så kan jeg høre vand, der må komme et lille vandløb snart. Hov buskads foran mig, det ligner urskov, store sten med mås, væltede træer og buske og små træer på et par meter viklet ind i hinanden. Den klarer jeg, plejer bare at være en 10 meter. Denne gang skal der gå 50 meter før jeg stor svedene, bandene og totalt viklet ind i buske er fri igen.

Nye tuer, ny skov, nyt vandløb og nyt tæt buskads. Et er, at jeg skal være meget opmærksom på, hvor jeg sætter ben og stave, og at de hænger fast i alt. Noget andet er, at der altid er noget, der skubber eller trækker i rygsækken. Det er tæt som jungle det her.

Efter mellem 10-20 min koncentreret gang, holder jeg kort pause ned og sidde, tørre sved væk, drikke godt. Går igen, hver time af med rygsæk og spise.

Sådan har min dag været. Jeg har haft 8 stykker med jungle, 6 stykker kun med buskads omkring vandløbet, hvor det kun er træls. Ellers tuer og alt for få stykker dejligt skov.

På de første fire timer nåede jeg 6,3 km, det er hvad jeg klare på to timer på en normal dag. Gik jeg til den klarede jeg 1,9 km/t, men det kostede også mange flere kræfter end en normal time.

Det gode er, at jeg har været så meget på, at mit hoved skulle koncentre sig om at gå, at jeg kun har hadet det og mindet mig selv om, at det er for sjov det her. Det vil i hvert tilfælde være en god historie om laaaaaang tid. Det gode er det kun er begrænset periode, tror jeg, nok kun lidt over en uge.

Sidst på dagen var der ved at være udsolgt. Selv om jeg passer meget på når jeg går, er jeg styrte 4 gange i dag og hvert skridt har taget ekstra kræfter.
Det værste er min tæer og fødder, de kan ikke lide at være våde flere dage i træk. Det her trækken foden op, får fødderne til at glide i støvlerne, jeg får ligesom brandsår, det samme der skete sidst efter et par våde dage, av.

Derfor slog jeg lejr lidt over 15, havde tænkt mig at forsætte til kl 16, men der var ikke mere, og jeg var bange for mine fødder.
Det passede faktisk fint, fordi klokken 16 kommer lyn, torden og meget regn. Nu sidder jeg igen i teltet og hygger mig. Her nyder jeg livet og lader mentalt op. Dog sveg mine tæer helt vildt, da jeg kom salve på.
Måtte desværre hoppe mit bad over igen i dag, som de sidste par dage. Der er alt for mange myg. Jeg så et egern i dag, der holdt øje med mig fra et nærliggende træ, da jeg spiste knækbrød. Herligt at se noget på fire ben.

Nu lyder det måske lidt tudeagtigt, og det er det også, jeg vil aldrig ønske andre at skal vandre her. Men jeg har selv valgt det, og det vil være noget, jeg aldrig glemmer. Det kommer nok til at koste lidt flere dage end forventet. Heldigt at der er stop i Arctic Village, så jeg kan proviantere der til de ekstra dage, ellers var jeg dobbelt presset. Jeg kan faktisk se byens tage glimte i solen, kun 29 km i luftline.

Tænker jeg så op at give op? Ikke i livet, så skal jeg komme galt afsted. Så uanset hvor hæsligt det er, er der mange skønne ting og omgivelserne ændrer sig igen. Jeg er skolet til aldrig at give op. Det er nu heldigt at telt tiden i det mindste er dejlig.

I morgen venter 10 km over en dal, med floder og det hele. Gad vide om det bliver vådt og hårdt. Jeg snegler mig videre i morgen, forhåbentlig lettere end i dag, ellers bliver det en mental hård dag igen.

Nu kommer solen, og fuglene synger igen i takt med regnen tager af. Mon ikke det hele går i længden.
Tænk sig, i dag er der en tegning fra min datter Karen i min lille notes bog, og en lille seddel i chokoladerne fra kæresten. Så er der lidt andet at tænke på, dejligt.

Erik

Dag / Lejr: 20/16
Pos: 20 68 21.269 / 145 23.252
Km / Km i alt: 9,6 / 233,8 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftliner, går praksis lidt mere.
Højde: meget op og ned i dag, ligger i 699, kom fra 691
Tid gået: 08.25-15.10
Vejr: 8-12 grader, bygevejr. Fra mogen stunden regnbygger, i løbet af dagen en del sol huller. Sidst på eftermiddagen, tordenvejr og meget regn i 1,5 time. Aften bygevejr.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020