Da Gleen og jeg stod op, var der stadig ikke skygge af et fly, så vi lavede morgenmad og begyndt at ringe rundt via min satellit telefon. Vi fik ikke fat i Jeff på nogen af nummeret, gad vide hvad der var sket. Pludselig da jeg så op, var der et lille fly. Det var Jeff der tog et sving rundt og kom ned og landede på grusbanen. Herligt at se ham, han havde besluttet at udsætte afgang til i morges, fordi på et webkamera var der tåge her kl 17 igår. Men da han ikke indet vi kom var det godt vejr, men forsent at tage afsted. Jeff havde dog ikke tænkt påsat skrive til min satellit telefon og fortælle det, så det viste vi ikke.

Vi fik tanket flyet og mine første 3 depoter, der dækker de første 40 dag, indtil jeg er her, blev læsset i flyet, sammen med 100 liter brændstof.
Plan er Jeff flyver de 3 depoter ud og sætter fuel af til hans hjemtur, når han sætter mig af. Jeff flyver i en lille Super Cub, et to persons fly lavet af et skellet betrukket med stof, som er malet, lige som en Grønlænder kajak. Det er ikke tilsat se, før man rør det. Kun omkring motor og tanke er der aluminium. Den har ekstra stor dæk, så den kan lade uden for baner. Nu håber jeg Jeff kan lade sikkert de steder vi har planlagt.

Da Jeff var væk var der ikke meget at lave, jeg gik min ting igennem. Gleen ringede til en mekaniker og begyndt at arbejde på motoren, hvilken ikke lykkes helt, så han bliver nok nød til at fragtes hjem på en trailer. Der kommer en del tomme lastbiler forbi, så det skulle ikke blive så svært.

Til middag vi lavede sandwich og Gleen grillede pølser, så vi fik hotdogs. Det er hårdt at vente. Vi blev dog belønnet af en stor havørne, vil jeg tror det var.

Tiden gik, begrænset hvor meget mere jeg kan pille i udstyr. Pludseliglande Jeff, det var før vi forventede. Han havde lagt to ud af tre depoter og fueldepot. Der var bjørne jæger ved depot et, da der er en lille landingsbanen der, de ville gerne passe på mit depot mens de var der. Depot 2 var der ingen problemer. Desværre kunne Jeff ikke læge depot 3 på denne tur, da han var ved at løbe tør for fuel, i forsøget på at tømme den ene tank løb han næsten tør, motoren satte ud midt i bjergene, men. Jeff ikke hurtigt skifte tanke, men det havde rystet ham lidt.

Vi hyggede os lidt, så tankede vi flyet igen. Jeff drog afsted med depot 3 og mere fuel til depot, til den lange tur imorgen. Jeg gik op tilvejarbejder station og fik lov til at stille depot 4 der, står godt nok ud ved deres holdeplads, nær vejen, men det er skjult lidt og her kommer nok mindre bjørne. Bandt depot godt fast til en eltavle. Nu vare det ikke længe før Jeff bør være retur. Vi skal til at grille lidt aftensmad. Jeg glæder mig til i morgen, fordi holder vejret er jeg den der er startet, hi, hi.

Dalton Highway
Den store hovedvej vi kørte nord på af, hedder Dalton Highway. Et kæmpe projekt der startede årene, før med to etaper af hovede vejen ud fra Fairbanks i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Det var beslutte at bygge en olieledningen hele vejen mod nord til de stor oliefelter nord for Deadhourse. Det betød en masse arbejde og det krævede en vej langs olieledningen.

Så Dalton Highway blev anlagt i 1974 og er blevet udvidet og forbedret igennem årene.
De første år var vejen lukket for private og det krævede tilladelse at køre op af den. Olieledning blev færdig i 1976 og olien begyndt at løbe.

Det blev senere ophævet og er i dag regnet for en almindelig vej. Der dog kræver lidt omtanke at køre ud på, da der ingen telefonforbindelse er, den stor kort efter Fairbanks og kommer først igen i Deadhourse. Ud over det er det et område hvor naturen bestemmer. Den krydser den kæmpe og kendt Yukon River, her er der en lille støvet Resturant. Den snor sig igennem Coldfod, hvor der er en lille tankstation og cafeterie. Et endnu mere støvet og slidt sted, men store huller i vejen. Der er en grund til det hedder Coldfod, da der er målt med til minus 80 grader (står der på skiltene ;-)). Det ligger lavt mellem bjergene langt inde i landet.

Dalton Highway er mest brugt til lastbil transport med grej til oliefelterne, der er en turister igen bil, campingvogne og busser, motorcykler og cykler. Der er også arrangeret små ture. Hvor folk bliver kørt Nord for Polarcirklen og får et bevis, de fleste bliver fløjet ud der fra og hjem igen. Enkelte steder ligger der også Pumpestationer til olieledningen, de er hegnet ind og på de stationer er der sikkerhedsfolk der patruljer olieledning i biler, til fods og fra helikopter.

Til slut ligger der vejarbejder stationer, der konstant arbejder på at lave vejen eller rydder sne. Sådan en station ligger her ved landingsbanen. I jagtsæson er der også mange her oppe fortæller Gleen, fordi i dag er der lavet en regel at 5 mills udefra vejen til begge sidder af vejen, må ma kunnjage med bue. Derfor kommer der mange buejæger her op af i sæson.

En anden regle er at der må ikke være ATV (4 hjuls motorcykler), snescooter og andre motorkøretøjer i terrænet. Kun hundeslæde eller heste. I mange år har der været snak om naturgasledningen, med den er aldrig blevet til noget, nu vil de begynde at køre naturgas, i væskeform, på lastbiler ned til Fairbanks.

Det er hvad jeg har oplevet på vejen her op og kan se forgå mens vi venter her.

Erik

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020