I dag var dagen, hvor vi skulle fra Isortoq til Tasiilaq, det var først om eftermiddagen vi skulle af sted. Men vi havde lidt at gøre, selv om rastløsheden begynder at sidde i folk. Det er et dejligt sted, men vejret her på østkysten, kan drille rigtig meget, derfor er det altid godt at komme videre.
Vi fik ryddet op, indleveret fællesgrej til skib, handlet lidt, holdt evaluering over turen. Så kom tiden til at sige farvel til Salo, han fik alt det overskydende mad og udstyr der ikke skal med videre.

Lidt i fire kom helikopteren, en gammel Vietnambus, alt grejet blev spændt fast og så ventede 20 minutters fantastik flyvning, med udsigt til Indlandsisen, havet, is og isbjerge, heldigvis i det skønneste vejr.

Tasiilaq tog sig ud fra sin skønneste side, da vi landede. Det var endnu et skridt mod Danmark og åbenbart endnu en ny varmezone, her var det endnu varmere, og der er stort set ingen sne, fjorden og havnen er åben dog med isflager, det har jeg aldrig set.

Vi valgte at bo på det store hotel, alle kunne nå en lille gå tur og vi sluttede af med en dejlig fælles middag på hotellet. Nu har vi 2-3 dage i Tasiilaq alt efter hvad vej vi skal hjem og vejret vil tillade os at rejse her fra.

Tasiilaq er et dejligt sted, flot sted, med en del ting at se, tager ca. 1-1,5 dage og jeg kan besøge min venner her. Isortoq var super dejlig, Tasiilaq sker der lidt mere,så det er små skridt tilbage mod vores daglige liv. En god måde at fordøje de mange indtryk og oplevelser vi har haft.

Indlandsisen er et fantastisk sted og en rejse for livet. Jeg ved fra alle de andre år, at det sidder i deltagerne for resten af deres liv, det bliver en unik oplevelser som mange mindes med glæde, stolthed og ærefrygt. Det er svært at sætte ord på, det bliver svært at forklare andre 100% hvor hårdt det var, hvor skønt det var og hvor stort indtryk det gav. Man kan selvfølgelig vise billeder og fortælle, men det er svært. Derfor holder vi også engang om året en samling for dem der har rejst, med ”dit eventyr” for at folk kan tale med ligesindede og fortælle røverhistorier.

”dit eventyr”’ Indlandsishold 2016, vil takke af for denne gang, tak for du fulgte med. Tak til alle jer der sendte en tanke, en hilsen eller skrev en kommentar, de var dejlige at læse op i teltet om aften.

Erik

P.S: Vil du med på eventyr igen, så rejser min kæreste og jeg afsted igen den 29 maj. Vi vil over de efterfølgende godt tre måneder rejse ned ad hele Yukon River, helt oppe fra udspringet ved Atlin til Berringshavet i Vest, Alaska, over 3.200 km. Her vil der også være blog og billeder hver dag.

Bare følg med her på bloggen. Vil du ikke gå glip af noget, så gå ind og ”synes godt om” ”Kom ud” på Facebook, så bliver jeg så glad.
P.S.S: Savner du endnu mere eventyr, så udkommer min bog om ”Alaska på tværs” her midt i maj, og jeg begynder at sende den ud til jer, der allerede har bestilt den i næste uge. Det kan du glæde dig til, jeg er mega stolt af denne min 4. bog. Se mere her: www.komud.dk/produkt/alaska-paa-tvaers-bog

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021