I Danmark-ekspeditionens fodspor

Vi trasker forsat sydover her i Nordøstgrønland. Vi nyder stedet og storheden, men vi får også lidt tæsk af vejret og sneforholdene.
Siden vi forlod Eskimonæs, og nu er på den anden side af Lamberts Land og Jørgen Brønlunds grav, har vi haft meget slags vejr, og også nogle storslåede oplevelser. Men vi har skulle arbejde for det. Vi har haft en del blød sne, regnvejr og ind i mellem meget nedlukket vejr, hvor kompasset var vores eneste rettesnor.
Som for andre “polarfarer” er det nok strabadserne, der også gør, at de oplevelser man får, føles så meget større.

Eskimonæs depot

Fra Eskimonæs depot gik vi syd over på land og ned langs kysten. I rimeligt godt vejr. Sneen var relativ hård og det var godt.
Men da vi nærmede os den store og imponerende Mallemukfjeld fik vi lidt mere blød sne og dårlig sigt. Skyerne lå lavt. Men fjeldet kunne skyerne ikke skjule.
Navnet kommer af en årsag, fordi mange kilometer før og efter mødte vi mallemukker, der bor på Mallemukfjeldet. De kom nysgerrigt forbi os, en og en eller op til tre, altid så vi først dem i sidste øjeblik.
Stedet er også ekstra specielt fordi Danmark-Ekspeditionen nævner det en del gange i deres beretning.
Vi valgte her fra at gå ydersiden af Hovgaard Ø, da sneen blev lidt mere blød, og der forsat var dårlig sigt. Så vi ville ikke inden om øen og over Nioghalvfjerds gletscheren.
Det blev en hård omgang over og ind til Kap H. N. Andersen, da det var blødt.
Så fik vi lidt kærlighed fra Hovgaard Ø, og vi kunne gå godt ned på land, til vi slog lejr efter tre timer.

I løbet af natten kom der meget vind og vejrudsigten sagde til meget sne næste dag.
Så vi stod tidligt op og ville gå med vinden i ryggen væk fra snevejret. Tanken var god, men heldet var ikke lige frem med os. Det var nemlig ikke sne der kom, men slud og regn. Så sneen var bundløs og vi gik igennem sneen med vores ski og ud over det, blev alt vådt. Så efter bare 40 minutter og blot 1,5 km længere syd på, måtte vi slå lejr igen og flygte ind i teltet fra vind, regn og dårlig sigt.
Men så fik vi så godt 30 timer til at slappe af i, mens regn og vind rasede uden for.
Det eneste håb var, at regnen ville gøre sneen våd og tung, og når det så blev frost igen, ville det blive hårdt og godt.
Efter stormen kom vi godt afsted ned og ud i den mægtige Nioghalvfjerdsfjorden, og vi fik det mest fantastiske vejr, hvor vi kunne se de godt 50 km frem mod næste mål og de mægtige bjerge i området.
Det var en magisk dag, selv om der som altid også kom lidt vind sidst på dagen og dårligere sigt.
Næste dag var på ingen måder magisk. Det var virkelig dårlig sigt. Blød sne igen og vind. Men vi ville gerne gå de godt 27 km til Lægervallen depot, det blev en virkelig lang dag, da vi næsten intet kunne se, og der skulle virkelig arbejdes i den bløde sne. Vi kunne se, at det ville komme til at tage over ni timer. Så hjernen måtte lægges til side og så måtte vi bare tage det ene skridt efter det andet.

I Danmark-ekspeditionens fodspor, 4. Thule til Thule ekspedition - Isbjørn

Isbjørnen

Efter godt seks timer, opdagede vi pludselig en isbjørn der kom frem ved en række mindre isklodser og isbjerge. Som altid overrasker det mig hvor hurtigt isbjørne går. Isbjørnen krydsede ind foran os og tog en halvbue øst for os. Den havde set os, men vi var ikke interessante. Ikke før den fik færten af os i vindsiden. Så vendte den og gik med os på siden. Jeg var ved at tage billeder. Vi stoppede, og isbjørnen kom stille og roligt direkte mod os. Vi gjorde riffel og signalpistol klar. Kameraet stod jeg først og fremmest klar med.

Så kom den søde isbjørn ind mod os. Først var den ude på 100 meter. Så gik den tættere på og kom ind på ca. 30 meters afstand. Jeg fik billeder af at den gik og kiggede på os. Den var også på bagbenene tre gange. Samt den gik op på nogle isklodser og så os an.
Da jeg havde fået en masse billeder og video, og 30 meters afstand var pænt tæt på,
så skød Jesper en par lysskud med signalpistolen ved siden af isbjørnen så den stoppede. Så fik den et knaldskud, et kanonslag.
Så små løb den 20 meter væk. Kiggede en sidste gang på os og forsatte dens rejse stille og roligt fra isklods til isklods.
Vi sendte isbjørnen en masse venlige tanker, og takkede den for at ville redde vores hårde dag og beære os med dens besøg og tid.
Pludselig var de sidste tre timer ikke så hårde.

På grund af den dårlig sigt, kunne vi først skimte depotet inden på Lægervallen på 3 kilometers afstand. Som en sort prik i alt den hvide intethed.
På 1,5 kilometers afstand, bemærkede vi begge, at der så ud til at være noget til venstre for hytten. På 1 kilometers afstand, så vi prikkerne på række til højre for hytten. Så for den.

Hytten var optaget. Der var sørme et slædehold fra Slædepatruljen Sirius.
Hundene havde længe før vi ankom sladret om, at nogen/noget var på vej ind mod hytten.
Vi fik hilst og blev inviteret ind.
Dog slog vi lige telt først, pakkede vores mad vi havde i depot her. Samt vi fik tørt tøj på og blev skrubbet lidt i nogle fugtservietter, så vi ”nyvaskede” kunne gå på besøg i hytten.
Så var der tid til røverhistorier, og deling af den mad vi hver i sær havde i depotet. Vi havde bl.a. cola, skive ost og tarteletter, de havde boller og lavede pizza.
I de næste mange timer, blev der udvekslet minder, ruter, og historier om dengang til i dag. Vi fik os en super hyggelig aften.
I den gamle hytte bog, kunne jeg læse mine egne gamle noter. Jeg var ankommet her til på slædetur med min makker Røde og vi havde fire hvalpe med på slæden på det tidspunkt.
Det var nøjagtig på 25 årsdagen Jesper og gik fra hytten, og pudsigt nok var jeg også blevet dobbelt så gammel som den gang.

Da vi gik næsten morgen, var det igen igen i kraftigt vind og sne.
Vi fik lidt kortvarigt opklaring.
Vi besøgte Jørgen Brønlunds grav. Et specielt sted, fint at genbesøge, samt hilse på. Vi forsætter vores rejse syd over mod Danmarkshavn.

I Danmark-ekspeditionens fodspor, 4. Thule til Thule ekspedition - Jesper ved Jørgen Brønlunds grav

Du kan læse mere om Jørgen Brønlund og Danmark-Ekspeditionen 1906-1908 herunder.
På trods af vejret og strabadserne, nyder vi vores tur i fulde drag. Hvis det var let og forudsigeligt ville det være kedeligt. Vi elsker begge denne form for eventyr og området her.

Er du interesseret i Grønlandsk ekspeditions historie, er her lidt mere om Danmark-Ekspeditionen 1906-08, som jeg har sat sammen ud fra det, jeg har kunne læse. Jeg kan igen kun anbefale at læse hele bogen: “Danmark Ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-08” af Achton Friis.

Danmark-ekspeditionen 1906-08

Danmark Ekspeditionen var en storstilet ekspedition, der havde flere formål: At kortlægge den sidste del af Nordøstgrønland med to slædehold, samt at foretage en række videnskabelige undersøgelser inden for geologi, botanik, zoologi og meteorologi. Ekspeditionen skulle desuden forsøge at finde beviser for Peary Land som et selvstændigt landområde og ikke en del af Grønland.

Ekspeditionen forlod København i juni 1906 med skibet ”Danmark” og nåede i august 1906 en naturhavn på Grønlands nordøstkyst. Stedet kaldte de Danmarkshavn, efter skibet som var omdøbt til ”Danmark”, og som tidligere hed ”Magdalena”. Skibet ”Danmark” overvintrede i Danmarkshavn i to år, og i denne periode blev der udført kortlægning og videnskabeligt arbejde fra skibet, fra en hytte på land, kaldt ”Villaen” og brugt på mange slædeture.

I 1907 var det tid til det store fremstød mod Nord, for at få kortlagt området op til hvor Peary måtte vende i år 1900, ved Kap Bridgman.
To slædehold kørte ud i 1907, fordelt således:

Slædehold 1 med Mylius-Erichsen (ekspeditionens leder), Høeg Hagen (kartograf) og Jørgen Brønlund (grønlandsk slædekusk).
Slædehold 2 med J.P. Koch (kartograf), Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen (grønlandsk slædekusk).

I starten fik de også hjælp af to hjælpeslæder, beståede af Henning Bistrup, Alfred Wegener, Gustav Thostrup, Carl Johan Ring og deres hunde. Den samlede afrejse fandt sted den 28. marts 1907 med omkring 80 hunde. Bistrup og Wegener vendte om ved Mallemukfjeldet, mens Thostrup og Ring fortsatte lidt længere nordpå til Eskimonæs, før de også vendte om og kortlagde nye områder på deres forskellige hjemture.

Fra Danmarkshavn udførte ekspeditionens videnskabsfolk et bredt spektrum af undersøgelser. Geologerne kortlagde de lokale bjergarter og studerede områdets geologiske formationer. Botanikerne indsamlede og klassificerede et stort antal arktiske plantearter, hvilket bidrog til vores viden om vegetationen i Nordøstgrønland. De zoologiske observationer omfattede studier af blandt andet moskusokser, polarharer og forskellige fuglearter, og man foretog også undersøgelser af marint liv i farvandet omkring basen. Meteorologiske målinger blev ligeledes foretaget løbende fra Danmarkshavn, hvilket gav vigtige data om klimaet i regionen.

Blandt de deltagende videnskabsfolk var også meteorologen Alfred Wegener, som udførte banebrydende undersøgelser af atmosfæren ved hjælp af drage- og ballonobservationer, hvilket bidrog væsentligt til datagrundlaget for polar meteorologi. De præcise geodætiske målinger, Wegener foretog under ekspeditionen, sammen med hans øvrige observationer og interesse for geografiske og palæoklimatiske sammenhænge, menes at have været medvirkende til at inspirere ham til hans senere udvikling af teorien om kontinentaldrift.

Kortlægningen forløb fint, men de havde dårligt føre, og det viser sig, at Nordøstgrønland går længere mod øst end antaget, så rejsen bliver omkring 260 km længere end forventet. Ved det østlige punkt, som de kaldte Nordostrundingen, delte de sig op. Hold 1 kørte mod Independence Fjord, Hold 2 kørte mod nord for at nå så langt på som muligt. Det er småt med proviant, så de må til at forberede sig til at leve af jagt, selv om det er svært.

Hold 2 nåede til Kap Bridgman, og fik derved kortlagt den ukendte del af Grønlands yderkyst. De nåede endda videre til Kap Clarence Wyckoff, før de vendte hjemad. Ved Kap Rigsdagen ud for Independence Fjord mødte de tilfældigt Hold 1, der var kørt forkert ned i den indtil da ukendte Danmark Fjord i stedet for Independence Fjord.

De telter sammen og aftaler at køre hjem. Næste dag fortæller Mylius-Erichsen dog, at de vil forsætte ind i Independence Fjord, før de vender hjem.

Hold 2 kører hjemover, de lover at efterlade så meget af depoterne, som de kan, til Hold 1’s hjemtur. Hold 2 var hjemme efter 88 dage og 2000 km. Men Hold 1 kom aldrig tilbage. Man ventede på dem, men de kom ikke. Først næste forår kunne man køre ud og lede. Her fandt man Jørgen Brønlunds lig ved depotet ved Lamberts Land. Ved siden af ham lå hans dagbog med den berømte sidste notits, der berettede om Mylius-Erichsens og Høeg Hagens død på vejen tilbage mod depotet, samt deres kort og optegninger. Men deres lig eller dagbøger fandt man aldrig.

Det, man ved i dag, er, at de nåede næsten ind til bunden af Independence Fjord, hvor de kunne kortlægge den. På vejen hjem blev de overrumplet af foråret og blev tvunget til at oversomre ved Danmarks Fjord, hvor de ikke fik god jagt og sultede. Da de til efteråret kunne starte deres hjemrejse, var deres tøj slidt, deres fodtøj i en elendig forfatning, og hundene var blevet spist og brugt som foder. Hvad der helt præcist skete på hjemturen, ved ingen, andet end de måtte betale den største pris, deres liv.

Det eneste man har er Jørgen Brønlunds dagbog der slutter den 19. oktober og hans dødsnote:
“Omkom 79 Fjorden efter Forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15 November og Mylius omtrent 10 dage efter”.

Danmark-ekspeditionen leverede store videnskabelige resultater, men desværre for en stor pris.

Achton Friis, der deltog som maler på ekspeditionen, har i bogen ”Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-08” givet en personlig og levende skildring af ekspeditionens forløb, udfordringer og resultater. Bogen giver et unikt indblik i livet under ekstreme forhold og de strabadser, som ekspeditionsdeltagerne gennemgik.

Da Danmark Ekspeditionen var vendt hjem i 1908, mente flere, at man ikke havde ledt godt nok efter Mylius-Erichsen, så i 1909 tog Alabama Ekspeditionen af sted for at lede efter deres varder og lig. To mand, Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen kørte ud fra Shannon Øen, ind i Dove Bugt, over indlandsisen og ned i Danmark Fjord, hvor de fandt Hold 1’s sultelejr og beretninger.

Alabama Ekspeditionen blev også ramt af dårlig jagt, føre osv., så deres tur hjemover, omkring Nordostrundingen, blev også en kamp for livet, de mistede alle deres hunde og gik det sidste stykke mod skibet. Men da de kom tilbage til Shannon Øen, var deres skib blev ødelagt af isen, og resten af ekspeditionen var rejst med et andet skib. Der stod en lille hytte til dem, og her endte de med at leve frem til 1912, hvor de endelig blev reddet.

Samtidig i 1912 tog 1. Thule Ekspeditionen af sted for at lede efter Alabama Ekspeditionen, men det er en helt anden historie.
Men den dag i dag, er der forsat folk der prøver at finde deres dagbøger og løse gåden om hvad vej Hold 1, gik fra Sultelejren og syd over.

Lidt ekstra fakta til den interesserede

Skibet ”Danmark”

Skibet blev bygget i 1855 i Norge og hed oprindeligt Magdalena.
Det var et tremastet skonnertagtigt fartøj, som blev brugt til forskellige formål, bl.a. som sælfangerskib.
Før Danmark-ekspeditionen blev det ombygget og forstærket til polarbrug, og skibet fik nyt navn: Danmark – opkaldt efter nationen, som ekspeditionen repræsenterede.

Deltagerne på Danmark Ekspeditionen 1906-1908

Herunder kan du se alle deltagerne og deres funktion.

Lederen

Ludvig Mylius-Erichsen (omkom på ekspeditionen)
Ekspeditionsleder, journalist og forfatter
1900 Island, på en nordisk udflugt, her møder han Knud Rasmussen og
Harald Moltke
1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,
Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Jørgen Brønlund (Knud Rasmussens
barndomsven fra Jacobshavn)
1904 udgiver bogen »Den Jyske Hede, før og nu«
1906 Danmark Ekspeditionen, hvis formål det var at udforske den sidste
del af Nordøstgrønland. Han får lokket Jørgen Brønlund med som
slædekusk.
1907 Omkommer sammen med resten af hans slædehold. Han døde under hjemrejsen mod skibet »Danmark, den 25. nov. 1907.
Ludvig Mylius-Erichsen, 15. januar 1872 – 25. november 1907*

Gustav Thostrup

2. styrmand, kartograf og erfaren sejlsskibsstyrmand.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som 2. styrmand og kartograf.
Senere aktiv i ekspeditioner med Lauge Koch.

Christian Bendix Thostrup

3. styrmand, regnskabsfører og sekretær.
1906 deltager som 3. styrmand, regnskabsfører og sekretær.
Arbejdede efterfølgende som embedsmand i grønlandske anliggender.

Ivar Weinschenk

1. maskinmester, havde sejlet for rederierne ØK og Norden.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som 1. maskinmester.
Fortsatte i handelsflåden.

Hermann A. Koefoed

2. maskinmester.
1906 deltager som 2. maskinmester på skibet »Danmark«.
Fortsatte som maskinmester i søfart.

Johannes Lindhard

Ekspeditionens læge og tidligere læge ved Ivittuut.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som ekspeditionslæge.
Blev senere kendt for fysiologisk forskning.

Hans Ludvig Jensen

Hovmester og kok i Den Kongelige Grønlandske Handel.
1906 med som hovmester og kok fra Den Kongelige Grønlandske Handel.
Fortsatte som kok og hovmester.

Jens Gundahl Knudsen

Tømrer om bord på skibet.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som skibets tømrer.
Arbejdede senere som håndværker.

Knud Christiansen

Matros, havde før sejlet på Grønland, desuden sejlmager.
1906 deltager som matros og sejlmager med erfaring fra Grønland.
Fortsatte i søfart.

Peter Hansen

Matros, deltager også i Amdrups ekspedition til Østgrønland.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som matros.
Havde tidligere deltaget i Amdrups ekspedition, 1900.

Charles Poulsen

Matros, stak til søs som 15-årig, sejlet på Grønland.
1906 deltager som matros, søsatte som 15-årig og havde Grønlandserfaring.
Fortsatte som sømand.

Carl Johan Ring

Norsk islods, sejlet på Danmark (da den hed »Magdalene«) på fangstrejser til Østgrønland.
1906 med som norsk islods med erfaring fra fangstrejser til Østgrønland.
Arbejdede videre som norsk fangstmand.

Harald Hagerup

Norsk elektriker med erfaring fra andre polarekspeditioner.
1906 deltager som elektriker med polarekspeditionserfaring.
Fortsatte med arktiske elinstallationer.

Videnskabelige deltagere

Johan Peter Koch

Premierløjtnant, kartograf, erfaring fra Island og Grønland.
1906 med på Danmark-ekspeditionen som premierløjtnant og kartograf.
Leder senere Den danske ekspedition til Dronning Louise’s Land 1912–13.

Niels Peter Høeg Hagen (omkom på ekspeditionen)

Premierløjtnant og kartograf.
1906 med som kartograf og deltager i Slædehold 1 med Mylius-Erichsen og Jørgen Brønlund.
Omkommer i 1907 med resten af Hold 1. døde den 15. november 1907.
N.P. Høeg Hagen, 15. oktober 1877 – 15. november 1907

Frits Johansen

Ekspeditionens zoolog, stud.mag. ved Københavns Universitet.
1906 med som ekspeditionens zoolog.
Arbejdede senere på Zoologisk Museum.

Andreas Lundager

Botaniker, uddannet lærer, havde arbejdet på Grønland.
1906 med som botaniker.
Var senere skoleinspektør og nordisk flora-forsker.

A.L.V. Manniche

Ornitolog, zoolog og jæger, uddannet lærer.
1906 deltager som ornitolog og zoolog.
Blev kendt for sin fuglemonografi fra Grønland.

Hakon Jarner

Geolog og uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt.
1906 deltager som geolog.
Arbejdede senere med geologisk forskning og undervisning.

Alfred Wegener

Tysk naturvidenskabsmand inden for fysik og meteorologi.
1906 med som meteorolog og fysiker.
Fremlægger i 1912 teorien om kontinentaldrift.
I 1930 deltager han i sin fjerde Grønlandsekspedition, hvor han leder arbejdet med at etablere en meteorologisk station langt inde på Indlandsisen. Formålet var at indsamle klimadata og undersøge isens bevægelser. Omkommer under en slæderejse tilbage fra stationen i november 1930 – sandsynligvis af kulde og udmattelse. Han blev begravet i isen af sin ledsager, Rasmus Villumsen, som selv forsvandt kort efter.

Peter Freuchen

Stud.med. hyret som fyrbøder, assistent for Wegener.
1906 deltager som fyrbøder og assistent for Wegener.
Grundlægger senere Thule-stationen med Knud Rasmussen. Samt var med på 2. og 5. Thule-ekspedition med Knud Rasmussen.

Fangere og slædekører

Jørgen Brønlund (omkom på ekspeditionen)

Grønlænder, kateketuddannet, fanger og slædekusk.
Født og opvokset i Jacobshavn. Grønlænderen Brønlund var Knud Rasmussens barndomsven. De legede, stod på ski og kørte hundeslæde sammen
Bliver lærer, kateket (reservepræst), tolk, slædekusk m.v.
1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Mylius-Erichsen
1906 med på Danmark-ekspeditionen som slædekusk for Mylius-Erichsen. Når som den eneste af Slædehold 1 frem til depotet ved Lamberts Land, men er så forkommen og har frost i fødderne, at han ikke kan forsætte og omkommer ved depotet i 1907 omkring december.
Jørgen Brønlund 14. december 1877 – december 1907

Tobias Gabrielsen

Grønlandsk fanger, slædebygger og slædekusk.
1906 deltager som fanger og slædekusk.
Arbejdede senere som slædebygger og fanger.

Hendrik Olsen

Grønlandsk fanger, slædekusk og altmuligmand.
1906 med som altmuligmand, fanger og slædekusk.
Fortsatte livet som fanger. Deltog senere i 2. Thule-ekspedition (1916–1918) under Knud Rasmussen. Forsvandt i 1917 under jagt i Nordgrønland ved øen, der senere blev opkaldt efter ham – Henrik Ø. Er regnet som omkommen.

Malere

Aage Bertelsen

Kunstmaler, udlært på Zahrtmanns malerskole.
1906 deltager som kunstmaler.
Udstillede senere billeder fra ekspeditionen.

Achton Friis

Kunstmaler, udlært håndværksmaler, Akademiet.
1906 med som kunstmaler.
Blev senere forfatter, bl.a. skrev han ekspeditionsberetning for ”Danmark Ekspeditionen” og illustrator, bl.a. af »De Danskes Øer«.

Det var et overblik over Danmark-ekspeditionen 1906-08. Vi har ikke set ting fra dem på denne tur, ud over Brønlunds grav. Men vi har gået de samme steder som de har kørt, eksempelvis Nordostrundingen, Mallemukfjeldet og Nioghalvfjerdsfjorden.

Vi vil forsætte vores ekspedition sydover.
Erik