Det har været en vild periode siden jeg skrev sidst.
Der er sket så mange ting siden vi forlod Aftenstjerne Sø, at jeg vil dele det op i nogle kapitel og særskilt historier, der dækker de sidste 14 dages vilde oplevelser.

Ulve igen
Da vi var ved sidste Aftenstjerne Sø depot, var vi så heldige at få besøg af ulve igen.
Der kom et ulvepar, der så os og hundene an.
Første gik de rundt om os nogle hundrede meter ude. Men så blev hanulven mere og mere nysgerrig. Han kom tættere og tættere på.
Hunulven blev liggende langt væk.

Efterhånden kom hanulven meget tæt på. Han gik rundt om os ca 10 meter væk. Vi tog billeder og video og nød synet. Det var en stor og flot velnæret hanulv.

Jeg satte mig ud og holdt hånden frem med lidt pemikan. Stille og roligt kom den store hanulv hen til mig, skridt for skridt nærmede han sig mig, mens hans øjne holdt godt øje med mine.
Jeg kikkede lidt væk og virkede uinteresseret.
Til sidst stod han helt henne ved mig og tog pemikanen, lige så stille.
Det søde var han løb ud til hans mage og delte byttet.
Jeg skulle ordne slæden og pakke nyt proviant fra det depot, vi havde her. Da vi hentede depotet var der ulvepis og ulvefodspor rundt omkring depotet.
Så jeg tror han ulven kunne genkende depotet, for han kom tilbage.
Mens jeg stod og ordnede slæden tog Jesper billeder. Da han ulven kom helt hen til slæden og bed lidt i vores slæbetov. Så skulle han lugte til tønderne. Alt det forgik 1-3 meter fra mig.
Da vi havde nydt hinandens selskab en lille time, så måtte det slutte. Da vores hunde hele tiden var oppe at køre over det nye selskab.

Så vi affyrede nogle lysskud. Det fik ham til at løbe ud til hans mage og de luntede bort.

Tænker de kom tilbage nogle dage efter, vi kørte. Så ville de se efter, om vores hunde har gravet noget mad ned.

Sikke et møde. Det vil jeg aldrig glemme.

Her fra kørte vi ud på vores hovedetape og med de vildeste historiske oplevelse,r men mere om det i næste indlæg (kommer en af de næste dage)

Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.