Hardangervidda, Norge
– Et friluftsparadis, let tilgængeligt!
Hardangervidda er et stort højfjeldsplateau i Norge, der strækker sig over dele af de norske fylker Buskerud, Hordaland og Telemark. Det er en af Europas største højfjeldsplateauer og er kendt for sin barske og smukke natur.
Hardangervidda dækker et areal på omkring 8.000 kvadratkilometer og har en gennemsnitlig højde på omkring 1.100 til 1.300 meter over havets overflade. Området er kendt for sine vidtstrakte sletter, højfjeldslandskaber, dybe dale, klare søer og vilde floder. Det er også hjemsted for en række sjældne plante- og dyrearter, herunder rensdyr (mere om dyrene længere nede)
Hardangervidda er et populært område for udendørsaktiviteter som vandreture, vandreture på ski, fiskeri og naturfotografering. Der er mange veldefinerede stier og hytter, der gør det muligt for folk at udforske området sikkert og nyde dets naturskønhed. Området er også kendt for den spektakulære vandfald Vøringsfossen, der styrter ned fra en klippe og er en populær turistattraktion.
Hardangervidda er en vigtig del af den norske kulturarv og har en rig historie, der går tilbage til oldtiden. Det har også været en vigtig del af den norske nomadiske kultur og bruges stadig til rensdyrgræsning og andre traditionelle aktiviteter, som fårarvl, skiløb, og vandreturer.
Mere information området kan du bl.a. finde her
Indholdsfortegnelse
- Transport til Hardangervidda
- Ruter på Hardangervidda
- DNT, Den Norske Turistforeningen
- Hvad er DNT, Den Norske Turistforeningen
- DNT, Den Norske Turistforeningen
- Kort til GPS over Hardangervidda
- Mobildækning på Hardangervidda
- Dyrene på Hardangervidda
- Vildrenerne på Hardangervidda
- Fårene på Hardangervidda
- Polærræv på Hardangervidda
- Sneugler på Hardangervidda
- Historie i og omkring Hardangervidda
- Nomadisk samfund og rensdyrdrift
- Oldtidens kulturer
- Industriel udvikling
- Anden Verdenskrig
- Rjukan/vemork aktionen
- Hyttekultur og friluftsliv
- Filmoptagelser til Star Wars
- Indlæg fra turen i Hardangervidda
Transport til Hardangervidda
Der er veje der går til kanten af Hardangervidda og hele vejen rundt og en enkelt vej der krydser igennem Hardangervidda, ellers er det naturen der får lov til at råde.
Så det er muligt at køre i bil til et sted op til Hardangervidda og går en rundtur.
Du kan også tag tog, da Bergenbanen fra Oslo til Bergen køre igennem Hardangervidda, hvor du kan stå af på flere station igennem Hardangervidda. Det mest berømte stop er nok Finse fjeldstation.
Går du på kryds eller tværs af Hardangervidda, kan du også komme hjem fra de tilstødende byer og områder med bus eller tog.
Du kan altid søge efter rejser på:
Det er muligt at cykel igennem Hardangervidda på ”Rallarvegen” der går langs jernbanen igennem Hardangervidda, en grov grusvej. Det er også muligt at leje cykler på Finse fjeldstation og cykel ud da det primært går ned ad bakke ud fra Finse.
Mere om Rallarvegen her:
Det er også muligt at ride til hest i Hardangervidda, primært i den sydlige del, der er lidt mere flad. Flere af fjeldstationerne har heste. Der er forskellige udbyder hvis du søger på ”Hest Hardangervidda”.
Der er også forskellige helikoptertjenester i området, hvis man vil flyves ind og starte, hentes ud eller have en sightseeing. Et eksempel her:
Til slut kan du også vandre ind i Hardangervidda via de mange vandreruter i Norge.
Ruter på Hardangervidda
Hen over Hardangervidda er der mange mærket og officielle vandrestier/ruter, samt mindre stier der også er mærket. I område omkring Finse, er det mere grovfjeld, samt den store glecher, hvor det kræver særligt udstyr og evt. guide hvis man vil over. Længere ud mod kanterne af Hardangervidda er det forsat kuperet, men mere græs og lyng sletter.
Du kan se mange af ruterne, fjeldstationer og hytterne her:
Bruger du forskellige planlægnings redskaber som Komoot, og tilsvarende har de også mange af ruterne.
DNT, Den Norske Turistforeningen
I og omkring Hardangervidda er der en række store fjeldstationer, en del af dem er privat, men de fleste er styret af DNT, Den Norske Turistforening.
De store betjente hytter, kan alle booke og bestille overnatning med mad, samt det er muligt at købe forskellige mad til sin videre tur.
Der findes også ”Selvbetjente” hytter, men de er aflåst og det kræver at man er medlem af DNT og har en nøgle.
Hvad er DNT, Den Norske Turistforeningen
Den Norske Turistforening (DNT), er en norsk frivillig organisation, der arbejder for at fremme friluftsliv, naturbevidsthed og bæredygtig brug af naturen i Norge. DNT blev grundlagt i 1868 og har en lang historie med at skabe muligheder for folk i alle aldre til at opleve og nyde naturen i Norge gennem vandreture, skiture, klatring og andre udendørsaktiviteter.
DNT driver et omfattende netværk af vandreruter, hytter og overnatningsmuligheder i nogle af Norges mest naturskønne områder. Disse hytter og stier er ofte markeret og vedligeholdt af DNT for at lette adgangen til naturen og fremme sikkerhed og ansvarlig brug af de norske landskaber.
Organisationen spiller også en rolle i at uddanne folk om miljømæssige og bæredygtige praksisser i naturen. DNT arbejder for at bevare naturen og dens kulturelle værdi gennem oplysning og bevidsthedsfremmende aktiviteter.
Medlemskab af DNT giver adgang til en række fordele, herunder rabatter på overnatning i DNT-hytter og muligheden for at deltage i guidede ture og aktiviteter. DNT er en vigtig institution i Norge og spiller en afgørende rolle i at hjælpe folk med at forbinde med naturen og nyde de smukke landskaber i landet på en ansvarlig måde.
Du kan læse mere om DNT, Den Norske Turistforeningen her:
Jeg har aldrig brugt hytter eller fjeldstationer, da jeg endnu nyder at have altid med selv og være helt fri. Så jeg har ingen erfaringer med fjeldstationer og DNT generet.
Kort til GPS over Hardangervidda
Her kan du hente og se kort over Hardangervidda. Nogle er gratis andre koster lidt penge.
- Fri GPS kort over Norge, ”Frikart.no” (her kan du download kort til GPS)
- Jeg bruger også appen ”TOPO GPS” hvor jeg har købt kort over Norge
- UT.no, oversigt over ruter, fjeldstationer og hytter, bl.a. i Hardangervidda
- Garmin har også deres egen planlægningsværktøjer
Mobildækning på Hardangervidda
Der er ikke dækning i hele Hardangervidda, men der er dækning mange steder. Især med lidt omtanke kan det lade sig gøre at finde dækning, f.eks. over 10 lejr med min datter på tur, havde vi dækning i alle lejrer, ved at lægge os højt og kontroller signal op til vi slog lejr.
Jeg vil dog altid anbefale at have en eller anden form for nødkommunikation med, i tilfælde af uheld eller forsinkelse.
Jeg bruger en GPS med tracker og nødsender. Samt jeg har en PLB nødsender, og på længere ture bruger jeg satellit-telefon.
Mere information her:
Dyrene på Hardangervidda
Jeg beskriver herunder nogle af de dyr du kan være heldige at se på Hardangervidda. En del af dem skal du være heldig for at møde, som polarræv, sneugle og vildrener. Andre vil du helt sikkert møde som fårene til afgrænsning, hjejlerne der skriger på din vandring igennem terrænet. Du vil nok også møde de små fugle, som engpiber, stenpikker og mange andre små fugle.
Så går du op i fugle, kan det være godt med en app til at genkende stemmer og fugle, som f.eks. ”Merlin Bird ID”, den kan jeg godt lide.
Vildrenerne på Hardangervidda
Vildrener (Rangifer tarandus) er en af de bemærkelsesværdige dyrearter, der befinder sig på Hardangervidda i Norge. Disse rener er en underart af rensdyr og er tilpasset til at leve i de barske og udfordrende miljøer i højfjeldet.
Vildrenerne på Hardangervidda tilhører den såkaldte "Hardangervidda-stammen" og udgør en vigtig del af områdets økosystem. De er en del af både det naturlige miljø og den kulturelle historie i regionen. Vildrenerne har en overlevelsesstrategi, der inkluderer at trække op i højfjeldet om sommeren for at finde føde og beskytte sig mod insekter og varme, mens de om vinteren migrerer til lavere områder for at finde lettere adgang til føde og beskyttelse mod ekstrem kulde.
Rejsearrangører og guider tilbyder ofte muligheder for at observere disse majestætiske skabninger på Hardangervidda, enten gennem guidede ture eller ved at besøge de forskellige rensdyrgræsningsområder og -stationer, der findes i området. De er dog sky og man opfordres til at tag hensyn til dem.
Jeg har desværre ikke selv set vild-renerne på Hardangarvidda, det har jeg forsat tilgode.
Fårene på Hardangervidda
Får er en anden vigtig del af dyrelivet på Hardangervidda. Det er dog ikke de vilde får, der er karakteristiske for området, men snarere tamme får, der græsser på vidda om sommeren. Dette er en del af den traditionelle norske praksis med sommergræsning, hvor får fra lokale gårde og hytter flyttes op på fjeldet for at græsse i de rigelige sommermåneder.
Denne praksis med sommergræsning bidrager til opretholdelsen af det kulturelle landskab og det naturlige økosystem på Hardangervidda. Fårene hjælper med at opretholde vegetationen, kontrollere vegetationen og fremme biodiversiteten i området. De bidrager også til at bevare det traditionelle samspil mellem mennesker og natur, der har eksisteret i generationer.
Når sommeren går over i efteråret, bliver fårene samlet og bragt tilbage til gårde og hytter, inden vinteren sætter ind. Denne praksis hjælper med at sikre, at dyrene er beskyttet mod de hårde vinterforhold og giver også lokale samfund mulighed for at udnytte de naturlige ressourcer på en bæredygtig måde.
Således er får en vigtig del af det kulturelle og økologiske landskab på Hardangervidda, og sommergræsningen bidrager til at opretholde en traditionel livsstil og en forbindelse til naturen.
Uanset hvad vi du høre deres klokker ringe, når du går igennem Hardangervidda, og du møder dem også flere gange.
Polærræv på Hardangervidda
Polarræv (Vulpes lagopus) er en anden dyreart, der findes på Hardangervidda. Disse ræve er tilpasset til at leve i de kolde og barske miljøer i Arktis og højfjeldsområder som Hardangervidda.
Polarræven har en tæt, isolerende pels, der skifter farve med årstiderne. Om sommeren er pelsen ofte gråbrun, mens den om vinteren bliver hvid for at give camouflage i det sneklædte landskab. Dette gør det muligt for ræven at jage og overleve i de ekstreme forhold på Hardangervidda.
Polarræve er kendt for deres tilpasningsevne og jagtteknikker. De jager en bred vifte af byttedyr, herunder små gnavere, fugle, æg og kadavere af større dyr. På Hardangervidda kan de også finde føde som f.eks. vildrener og andre små dyr.
Ligesom med andre vilde dyr på Hardangervidda er det vigtigt at respektere polarrævene , hvis du er så heldig at møde den, jeg oplever dog de generelt er pænt nysgerrige.
Jeg har heller ikke mødt polarræv på mine ture i Hardangervidda, men har mødt dem mange gange i Grønland, hvilket altid er en oplevelse.
Sneugler på Hardangervidda
Sneuglen (Bubo scandiacus) er en storslået og bemærkelsesværdig rovfugl, der til tider kan findes på Hardangervidda og andre lignende højfjeldsområder i Norge. Denne art er kendt for sin karakteristiske hvide fjerdragt, der giver den en fremragende camouflage i de snedækkede landskaber, den lever i.
Sneuglen er tilpasset til et liv i kolde og barske omgivelser og har en bred vifte af tilpasninger, der gør det muligt for den at jage og overleve i de ekstreme forhold. Den har fjer på sine ben, der fungerer som støvler for at isolere mod kulden, og dens store runde ansigt hjælper med at fokusere lyd og fange de mindste lyde af bytte under sneen.
Sneuglen jager primært små pattedyr som lemminger, mus og harer, men den kan også tage andre byttedyr som fugle og kadavere af større dyr. Den jager ofte om natten, hvilket giver den en fordel i at fange bytte i mørket. Har også kun mødt sneugle på Grønland.
Historie i og omkring Hardangervidda
Hardangervidda har en historie igennem år tusinder, men der er også vise store historiske begivenheder, der er vigtigere eller sjovere. Så her lister jeg lidt op.
Hardangervidda og dets omkringliggende områder har været vidne til flere vigtige historiske begivenheder gennem tiden. Her er nogle af dem:
Nomadisk samfund og rensdyrdrift
Hardangervidda har været hjemsted for samisk og norsk rensdyrdrift i århundreder. De samiske folk har levet som nomader og har brugt området til at finde føde til deres rensdyr og sig selv. Dette har skabt en dyb kulturel forbindelse mellem mennesker og landskabet.
Men i dag er samerne væk i området.
Oldtidens kulturer
Der er arkæologiske spor af oldtidens mennesker i området, herunder helleristninger og fund af redskaber. Disse spor vidner om menneskelig aktivitet og tilstedeværelse i området i tusinder af år.
Industriel udvikling
I begyndelsen af det 20. århundrede blev Hardangervidda-området brugt til vandkraftproduktion og industri. Dette kulminerede med bygningen af Vemork-fabrikken hvor der blev produceret tungtvand under Anden Verdenskrig.
Anden Verdenskrig
Under Anden Verdenskrig var Hardangervidda et centrum for modstandsbevægelsen. Aktiviteter som sabotage, efterretning og støtte til allierede agenter blev udført af lokale modstandsfolk.
Rjukan/vemork aktionen
Rjukan/Vemork-aktionen var en vigtig begivenhed under Anden Verdenskrig og refererer til de allieredes forsøg på at sabotere den tyske besættelsesmagts produktion af tungtvand på Vemork-fabrikken i Rjukan, Norge.
Tungtvand, også kendt som deuteriumoxid, er en form for vand, der indeholder en større mængde af deuterium (en form for brint) i forhold til almindeligt vand. Under Anden Verdenskrig var der en frygt for, at Tyskland kunne bruge tungtvand til at udvikle en atombombe, hvilket gjorde det til en strategisk ressource.
Vemork-fabrikken på Rjukan, Norge, var en vigtig producent af tungtvand. Allierede styrker, især de norske modstandsbevægelser og britiske specialstyrker, gennemførte flere operationer for at sabotere produktionen og forhindre, at tungtvandet blev brugt af Tyskland til at udvikle atomvåben.
En af de mest berømte aktioner var "Operation Gunnerside", der fandt sted i februar 1943. En gruppe norske sabotører under britisk kommando infiltrerede fabrikken og ødelagde tungtvandsanlægget. Dette lykkedes efter en imponerende og dristig indsats, der involverede tekniske eksplosioner og undvigemanøvrer.
Denne aktion blev en af de mest kendte sabotagesucceser under Anden Verdenskrig og spillede en vigtig rolle i at bremse det tyske atomvåbenprogram. Det forhindrede de tyske styrker i at producere nok tungtvand til deres projekt og bidrog til de allieredes sejr.
Rjukan/Vemork-aktionen står som et eksempel på mod og beslutsomhed fra de allierede og de norske modstandsbevægelser i deres kamp mod tysk besættelse og for at beskytte friheden og freden.
Kommer du/I forbi Rjukan så besøg Vemork museet, det er godt.
Her lidt link til at lære mere:
- Sabotage historie ved Rjukan
- Vemork - NIA - Norsk Industriarbeidermuseum, hjemmeside
- Vemork-aktionen - Wikipedia, den frie encyklopædi
- Vemork-aktionen: Kampen om tungt vand - Historienet.dk (betaling)
- Sabotør stien som vi gik til museet.
- TV-serie, der kan anbefales
- Kampen Om Tungtvannet/Kampen om det tunge vand, 2015
- Der fines også gamle film og bøger om aktionen som er super gode. Der er også kommet en nyere tegneserie om aktionen.
- Tungtvannsaksjonen af John S. Jamtli, i serien ”Sabotør” 2023
Hyttekultur og friluftsliv
Udviklingen af hyttenetværket og friluftslivskulturen i Norge, herunder Den Norske Turistforening (DNT), har også haft en stor indflydelse på Hardangervidda. DNT har etableret mange hytter og stier i området, hvilket har gjort det muligt for folk at udforske naturen på en ansvarlig måde.
Filmoptagelser til Star Wars
Scener til filmen "Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back" (også kendt som "Star Wars: Imperiet slår igen") blev optaget på Hardangervidda i Norge, om vinteren 1979. Filmen, der er den anden i den originale Star Wars-trilogi, blev udgivet i 1980.
Konkret blev optagelserne udført på isbjerget og gletcherne ved Finse, der ligger på Hardangervidda. Dette sted blev brugt til at skildre isplaneten Hoth i Star Wars-universet. Nogle af de mest ikoniske scener fra filmen blev optaget her, herunder Rebel Alliance-basecampen og slaget mellem rebelsoldaterne og det kejserlige stormtrooper.
Hardangerviddas snedækkede landskab og isbjergene på Finse skabte den perfekte baggrund for at portrættere den frosne og øde isplanet Hoth. Disse optagelser bidrog til filmens visuelle æstetik og den spændende kampsekvens mellem Rebels og Imperials.
En sjov lille detalje at vide, og et tips jeg selv fik af en følger!
Jeg håber det her har givet dig et indlæg i Hardangervidda, herunder kan du se de indlæg jeg har lavet for mine/vores ture i og omkring Hardangervidda.
God fornøjelse
Erik
Indlæg fra turen i Hardangervidda
Hardangervidda, Norge
Her kan du fået godt overblik over hvad Hardangervidda, Norge, kan tilbyde, gode fif og råd, samt flere turberetninger fra mine egene ture i området!
Hardangervidda, Finse til Rjukan, vandretur [Far og datter i Vildmarken] (film)
Kom med på fjeldet og vandretur med min datter Karen og jeg i dette indlæg, hvor vi vandre over Hardangervidda, fra Finse til Rjukan, få råd, fif og film.
Vandretur på Hardangervidda, Norge, med barn, Hallingskred til Haugastøl
Sommerens tur med min datter, på 10 år, gik til Hardangervidda i Norge. Min datter ville på vandretur. Hardangervidda er smuk, flot, øde og let at komme til.
Vintertur, Finse område / Hardangervidda, Norge (film)
Vinterfjeldet/vinterture står mit hjerte nært. Det er fantastisk at være ud på fjeldet, når det hele er dækket i sne, så landskabet bugter sig blødt og smukt der ud af. Men alligevel var det længe siden, jeg havde været på [...]
Cykeltur i Norge fra Bergen til Oslo, via indlandet
Cykeltur i Norge fra Bergen til Oslo, via indlandet. I sommeren 2017, kørte min kæreste Tine Henriksen og jeg Erik B. Jørgensen, en 2 ugers cykeltur. Her kan du læse om vores erfaringer, ruten, apps, cyklerne, mv.
Indlægget er opdateret: 9. august 2023
Læg en kommentar