Handske, Army Leather Heli Ski 3-Finger fra Hestra [Anmeldelse] af Erik B. Jørgensen, verdens bedst vinterhandske

Verdens bedst vinterhandske, kort og godt. De skal selvfølgelig have sin egen anmeldelse. Denne handsker har jeg brugt i over 15 år, på alle mine krydsninger af den Grønlandske Indlandsis, vinterture, og de lange vinterekspeditioner som “Thule til Thule” og “2. Thule til Thule ekspedition“. Samt alle mine normale skiferie og når temperaturen falder meget herhjemme.

Jeg har ikke de stærkeste fingre i kulde, men med en tynder inderhandske og Army Leather Heli Ski 3-Finger, er jeg godt kørende ned til omkring de minus 25-30 grader. Ellers må jeg over i luffer.

Det der er så fedt med Army Leather Heli Ski 3-Finger er den er så godt designet. Alle disse ting gør det perfekt:

  • De tre finger, gør den ekstra varm og forsat let at arbejde med på. Det gør utroligt meget at de tre fingre er samlet. Overraskende meget.
  • Lang, går dejligt lang op på armen. Lukkes let til med en enmandsbetjent elastik løsning.
  • Håndleds opstrammer, der sidder en fin lille velcroopstrammer lige over håndledet, der gør jeg kan stramme handsken til min hånd, så den ikke glider af/rundt. Kun godt lige være 1-2 cm længere, men det går lige.
  • Håndfladen er lavet i læder, der gør handsken ekstra solid og jeg kan smøre den med læderfedt, så den ikke tager fugt.
  • Inderhandsken er udtagelig, der gør det lettere at tørre på tur. Samt på de kolde ture, skifter jeg inderhandske i løbet af dagen, fordi der sætter sig fugt i inderhandsken i løbet af dage, fra sved og sne, så giver det så meget ny varme at skifte inderhandsken og min ekstra tynde handske. Ekstra Inderhandsker kan tilkøbes.

I alle de år jeg har brugt Army Leather Heli Ski 3-Finger, har inderhandske været med fem finger, det er gået fint. Nu er der også kommet en inderhandsker med tre-finger der yderlige vil øge varme værdien.

Jeg har haft utrolige mange par, de er solide, men de bliver virkelig slidt på de lange vinterekspeditioner, så de holder ikke evigt, når man arbejder hårdt med dem. Inderhandskerne bliver og slidt over tid og kan trænge til en udskiftning.

Jeg har ikke mange flere ord, men kort sagt, skal du have vinterhandsker, så køb!

For handsken virkelig skal fungere, så bruger jeg altid en tynd inderhandske i uld eller fleece, til at tage fugten, isolere mere og så jeg kan ordne småting, der kræver lidt mere fingerfærdighed.

Er det meget koldt brug jeg også håndledsvarmer, mere her: Håndledsvarmer, et must på vinterture (anmeldelse).

Vil du vide mere om hvad jeg sætter pris på når jeg skal vælge vinterhandsker, så kan du se meget mere om det her: [Fif og råd] Valg af handsker til vintertur

Se min video anmeldelse her:

 

Data Army Leather Heli Ski 3-Finger fra Hestra

Handske, Army Leather Heli Ski 3-Finger fra Hestra [Anmeldelse] data af Erik B. Jørgensen, verdens bedst vinterhandske

Der medfølger også elastikker som kan sætte om håndledet og som sikre handsken hvis man tager den af. Dem bruger jeg aldrig jeg synes det er upraktisk, samt elastikkerne lukker for blodet til min finger. Kort sagt man skal have styr på sin handsker og børnesikre kan jeg ikke se meningen i.

Der er også en karabin i handskerne, til at samle den. Den tager jeg også af, jeg skal ikke have noget koldt hængene på en handske, der kan ramme min hud. Jeg har heller ikke brug for en så stor ting som en karabin til at samle mine handsker.

 


Andre versioner

Army Leather Heli Ski 3-Finger, fra Hestra findes også i andre version som:

Begge super modeller, som jeg også har. Men min 3-finger dækker langt de fleste behov. Så skal du kun have en handske, så ville jeg tag den 3-finger.

Der findes også en ekstrem model; Sirius Polar Mitt, fra Hestra. Den har jeg også, men selv i miniuns 50 grader under “2. Thule til Thule ekspedition” fik jeg den aldrig på, da den er så kraftig og mere klodsen, end de andre.

 


Håber det kan hjælpe dig godt på vej til en god vinterhandske/luffe. Jeg elsker disse handsker.

Erik

Relateret indlæg

Handske, Army Leather Heli Ski 3-Finger fra Hestra [Anmeldelse] inderhandsker af Erik B. Jørgensen, verdens bedst vinterhandske

Indlægget er opdateret: 4. marts 2024