Indlandsisen 2013

Videre til Nuuk og eftertanke

Endelig kom dagen hvor vores tur kunne tag oppet tilbage til Vestkyst af Grønland og der med et skridt nærmere Danmark og vores kære, venner og dagligdag.

De flest brugte aften i går på at hygge og se melodigramprix rundt om på hotellerne. Jeg personlig passede Fritz og læst bog.

Jeg som altid oppe lidt i 7 og gøre klar, jeg havde dog misforstået hvornår vi skulle til hotellet, så det var først en time senere end normalt kl. 9 så jeg havde lidt ekstra tid med Fritz.

Vi kørte til hotellet, hvor jeg ankom til kaos, fordi de ringede fra lufthavnen og sagde at afgangs tiderne var aflyst, det var bare om at komme ned også ville de fylde helikopter op hver gang.

Det tog ikke mange minutter at få afregnet og kørt alle folk til lufthavnen. Jeg selv nåede også lige at være chauffør før lidt andre turist. Men da jeg kom ned, var køen ikke kommet langt, så jeg kunne hoppe ind ved Jesper der passede min bagage.

Efterhånden kom der orden på kaos i lufthavn, vi kom på løft nr. 5 med helikopteren og kom til at vente et par timer. Jeg var heldig jeg var forberedt, da jeg havde sodavand, makrel og brød med.

Endelig lidt over 13 kunne vi flyve til Kulusuk. Hvor vi landende i mellem to fly til Nuuk, vi blev sendt direkte ombord på et fly til Nuuk, som tog af få minutter efter, herligt.

Endelig var vi på vej mod Nuuk. En flyve tur på 1,5 time, før vi lande i Nuuk, den eneste der ikke var med den her flyver var Vagn.

I Nuuk var der lidt mere kaos, jeg manglede min riffel og vi skulle sikre os hvornår vi skulle videre i morgen. Det tog lidt lang tid.

Det mest herlige var at Vagn havde sørget for privat indkvatering til dem af os der ville have det.

Michael og Julie kendt selv nogen. Søren tog på hotel. Så Anne og Pernille boede ved Jacob som selv var med fra Tasiilaq. Torben, Kenneth, Jesper og jeg blev hentet af Kisser, som vi kunne bo ved i hendes og kærestens lejlighed, i et højhus på 11 sal, men den vildeste udsigt. TUSIND tak til alle dem der ville hjælpe os.

Vi fik en nøgle og fordelt os, så gik den ned i byen. Først på cafe til dejlig mad, snak og hygge. Torben havde fået besøg af Sanne. Hun tog os også på en herlig rundt tur i byen på en times tid, hvor vi så den gamle del af byen.

Vi sluttede kl. 19 ved Hereford, hvor vi alle minus Michael og Julie mødes til en herlig middag og hygge. Hvor vi sluttet i ”Skyline Bar” til en enkelt omgang. Så var de fleste også godt smadret.

Vi skulle lige handle morgenmad før vi alle gik hver til sit overnatningssted.

Det er så ubeskriveligt fedt at være videre, nu lugter det snart af Danmark, skal videre i morgen tidlig. Det er kun min Riffel der er efterladt tilbage, den bliver sendt til Danmark senere.

Lidt eftertanke fra deltagerne (mere følger i morgen):

Anne:

Det er fantastisk stort, at vi klarede at komme i mål som et hold. Det var en vild og krævende afslutning vi havde, men det er de sidste 30 timer, hvor det viste sig, at vi havde utrolige ressourcer, der står tydeligst for mig nu. Kæmpe sejr ! Turen har været krævende og hyggelig, vejret har været smukt (ikke så tit) og barskt (mest).

Jeg er SÅ glad for, at min krydsning af Indlandsisen blev med Erik som guide. Jeg tvivler på, at man kan komme i mere kompetente hænder på sådan en tur. Udover, at være utrolig kompetent til at begå sig på Indlandsisen, navigere, bygge snemure, osv. har han været dygtig til at få en gruppe af meget forskellige mennesker med meget forskellige tilgange, erfaringer, mål osv. til at fungere, og samtidig været hyggelig, rummelig, tålmodig og empatisk. Og de sidste døgn, hvor vi var pressede på fuel, mad og tid, var jeg ikke i tvivl om, at det nok skulle gå.

Her i dagene efter har jeg tænkt et par gange, at det er for sindssygt at krydse Indlandsisen. Tænk at vi kunne finde på det !!!! Men det er stort, at vi har gjort det …

Jesper:

Efter vi er kommet over isen, har vores hjemrejse fyldt meget, da der både har været problemer med at få helikopter og fly, samt at planerne hele tiden har ændret sig. Ser man bort fra det, er der ingen tvivl om at de sidste 5-6 dage på isen står tydeligst i min erindring på nuværende tidspunkt. Jeg har endnu ikke fået reflekteret så meget over turen, og det er ikke helt gået op for mig hvad vi præsterede de sidste dage. Ud over at det var stort, og at oddsene ikke var med os.
Undervejs har jeg haft problemer med sygdom m.v., så jeg har i en lang periode ikke fået reflekteret så meget over mit liv og hverdag som jeg havde forventet hjemmefra. Heldigvis følte jeg at jeg toppede fysisk i de sidste uge, hvor jeg gav alt hvad jeg havde i mig, og dagene hvor Erik og jeg gik ude foran, står helt sikkert som mit personlige højdepunkt på ekspeditionen.
Jeg glæder mig meget til at komme hjem, og lade de mange indtryk falde på plads efter denne storslåede oplevelse, som har været smuk, hård, lang, kold, lærerig og fantastisk.
De mange problemer og ændringer af vores situation har vi som gruppe, og Erik som ekspeditionsleder i særdeleshed, tacklet på bedste vis, og jeg er utrolig stolt over at have været en del af denne gruppe der trods modgang har fungeret over al min forventning.

Igen tusind tak til alle jer der har fulgt med, skrevet kommentar og en stor tak til alle jer der har hjulpet bag tæppet. Især, Tine, Jesper, Holger og Niels der har sørget for mange ting. Samt til Poul, fangerne og mine venner i Østgrønland, der hjalp med alt det praktiske. Det er så ubeskrivelig fedt at mærke folk er med der ude.

Erik

You may also like

Skriv en kommentar