Jeg var så heldig at få en moskusokseuld brynje (T-shirt), lavet af hjemme spindet moskusokse uld som så er strikket sammen, i brynje / net mønster, men en forlængelse bag på, samt op i nakken, så man kan tage snippen ud som så hjælper med at lukke varmen ud. Moskusuld er det varmeste uld i verden og meget blødt.

Brynje virker på den måde, at det tillader at, der står en masse stillestående luft, i netlommerne, så ulden er varm men stillestående luft er lige så varmt, omvendt har det også nemt ved at transporter sved videre ud, grundet det meget luft.

Derfor er en moskusuld brynje, utrolig varme, men samtidigt har det let ved at regulere varmen, ved hjælp af udluftning af luften i alle mellemrum, ved at åbne sin jakke eller tage nakkesnippen ud.

Jeg havde den altid uden på en til to tynde lag, uld og brynje undertøj.

Moskusulden giver sig lidt de første gange man tager det på, men ellers holder den pasformen godt. Jeg brugte den omkring 35 dage ud af de 83 dag på “Thule til Thule”, hvor jeg virkelig var glad for den. Et specielt stykke grej, i den dyre end, da moskusuld er dyrt og det er håndlavet det hele. Samt man støtter fangerne, da de kan sælge skindene, videre til garnproduktion.

Hvis det har interesse koster de mellem 3.000 – 4.000 kr. er mit bud, man kan henvende sig til Niviarsiaq, i Kangerlussuaq, lige uden for lufthavnen, for nærmere information.

Jeg ved ikke om nogle af de andre Grønlandske firmaer, laver det, man kan f.eks. prøve “Qiviut” i Sisimiut.

 

Du kan også læse mit indlæg om netundertøj helt overordnet her:

 

Erik

 

 

 

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 30. december 2022