Alluitsup Paa, ja og flere hvaler

Dagens mål var ikke ret langt væk. Vi skulle nemlig til bygden Alluitsup Paa (Sydprøven), hvor vi have bestilt et værelse på det Seaside Whale Hotel, hvor vi også har vores sidste depot.

Vi forlod den dejlige lejr, så fede oplevelser med de gamle ruiner. Dog også glad for at forlade rævene, der har gøet pænt meget i nat, blev vækket en tre gange.

Vi nåede ikke 100 meter ud før Karen råbt hval forude. Et godt stykke ud, var en pukkelhval oppe og tag luft, de 3-4 gange før de dybde dykker igen.

Så måtte dagen start med en spurt. Vi padlede der ud ad, der kom endnu em pukkelhval op og vi nærmede os. Kunne godt minde om de to pukkelhvaler vi hyggede os med igår.

Vi nåede der ud og jeg begyndt at tag billeder. Dog lidt langt væk. Efter de havde været oppe en fire gange. Lykkes det endelig at ramme sammen. Først gang kom den en pukkelhval lige mod vores side 30 meter blev til 15 meter, jeg nåede lige at tænke dykker den under os eller dybdedykker den? Men på 10 meters afstand dybdedykkede den. Kan kun sige pænt stor hale.

Jeg traf dog den forkert beslutning og tog billeder og filme ikke. Halen kunne slet ikke være i mit store kamera. Men mit lille kamera filmede lidt.

Fem minutter efter fik vi endnu en tur fra 50 til ca. 20 meters afstand. Det fik jeg filmet.

Vi fik også nogle fine ture, med tid til billeder af halen.

Det kan du se herunder både som video og billeder.

Vi var igen helt høje, da vi forlod dem, efter ca. 30 minutter.

Vi padlede det sidste stykke ind til Alluitsup Paa, hvor vi kunne padle i land, næsten ud for det lille fine gule hotel.

Vi fik pakket ud og bakset kajakken højt op, så tidevandet ikke kan nå den.

Vi tog frokosten ude i solen. Mens vi ventede på vores fine lille værelse. Da værelset var klar pakkede vi kort ud og gik igang med at lade alt elektronik, det har altid fokus.

Her efter gik vi en længere tur rundt i Alluitsup Paa, en hyggelig bygd, med omkring 200 indbygger.

Vi sluttede af med at handle lidt godter og ekstra ting, til vores videre tur. Denne gang med mundbind, for første gang, da der er nye udbrud her oppe, vist nok “kun” i Qaqortoq og Sisimiut. Håber ikke der breder sig og ødelægger endnu en turistsæson.

Efter vores bygdetur, har vi været på værelset. Vi har vasket lidt tøj, ryddet op, fået depotet. Samt være oppe og spise virkelig lækker mad.

Seaside Whale Hotel, er et hyggeligt lille hotel, med plads til optil ca. 20 personer. De fleste der kommer her, kommer med de små rutebåde, der sejler mellem Aller byer/bygder her nede, og er her en til to dage. Der er en del der vandre videre her fra. Eller tager på bådtur med hotellet ind til de nærliggende varmekilde, ud og fiske eller se efter hvaler.

Vi kommer selv til de varmekilder, senere på turen.

Mikkel har igen lidt historie om stedet her😀

Alluitsup Paa, historie

Bygden er en af de ældste i området da den startede som udsted allerede i 1832, altså styret af en håndværker. Selve udliggerboligen fra den tid er her stadigvæk, men også det gamle spækhus og bødkerværksted, der idag er redskabskur/lager. Der er også det gamle skolekapel fra 1850 (Foreningernes hus) samt et fiskehus fra 1910 (kontorbygninger). Der er indrettet normal beboelse i overkateket Anders Nielsens hus fra 1958. Efter 1920 var fiskeriet meget aktivt i bygden, og det var et af de tidligste eksempler på det skift fra sælfangst til fiskeri, som KGH havde udfordringer med at få igennem. Der blev også bygget en rejefabrik i 1966, og dette fik bygden til at vokse så meget, at man diskuterede om bygden skulle blive til en decideret by i 1979. I 1990’erne forsøgte Royal Greenland at producere rejer til det japanske marked på fabrikken i Alluitsup Paa. Desværre blev produktionen flyttet ud af Grønland pga. stærk konkurrence fra Asien. I 2001 forsøgte ONC og Polar Seafood at lave rejeproduktion igen, og i 2007 brugte man fabrikken til at nedfryse torsk. Men torsken forsvandt igen, og hele fabrikken lukkede ned i 2008. Bygden gik fra at være fuld af aktivitet til at miste sin fabrik og over halvdelen af alle indbyggere. Kirken brændte desuden nytårsaften 2008, men er blevet genopbygget idag. Mange langtidsledige i hele Sydgrønland blev parkeret på førtidspension i slutningen af 80’erne, og torskefiskeriets krise fjernede mange jobs. Fangererhvervet skaber ikke nogen særlig officiel indtægt og opfattes derfor ikke som et egentligt erhverv. Det var også en af grundene til, at befolkningen i sin tid skulle overgå fra fangst til fiskeri eller forarbejding af fisk på fabrikker. Det gik bare ikke som man havde regnet med.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 15. juli

Dag: 24

Lejr: 19

——

Kajak

Km, kajak: 6,1 km

Km, kajak, ialt:

Afgang: 10.00

Ankomst: 11.40

——

Vejr: Sol og flot vejr 10-15 grader. Lidt hav dis langt ude. Lidt høj tynde skyer. Let til frisk vind fra vest.

Indlægget er opdateret: 2. juni 2025