Besøg i Alluitsoq / Lichtenau

Efter en skøn nat, i en rigtig seng. Kunne vi stå op til virkelige skøn morgenmad, med æg og det hele. Før vi tog afsked med Nuunu fra Seaside Whale Hotel. Var vi lige over og se hendes mand, Herluf Grønlund, mange kanariefugle.

Herluf er opdrætteren, udstiller og dommer i konkurrencer med kanariefugle og har de har skrevet flere bøger om kanariefugle. Så det var sjovt at se. De havde et helt hus, kun med kanariefugle, så der var godt nok mange.

Vi padlede af sted ved 11-tiden, efter en del pakkeri, da vi fik depot til 11 dage her og har nu mad til resten af turen, ca. 18-20 dage. Så det fylder godt og alt skulle derfor pakkes ekstra godt.

Vi vinkede farvel til byen og de folk der havde fulgt nysgerrigt med i pakningen fra deres huse.

Dagens første stop og mål, var der forladt bygd Alluitsoq, en tidlige tysk missions by. I dag er de sidste fastboende flytte, men der boer enkelt om sommeren kunne vi se. Der var forsat gang i køkkenhaverne og masser af får.

Det var sjovt at se den lille gamle bygd. Det var tydeligt at det var noget andet. Den tysk Hernhutiske Brødremenighed, har styret og præget bygden. Vi kunne forsat se de gamle fine veje, med render og kanaler gravet, til at lede vandet væk, alle med små fine træ eller stenbroer over.

Krikestår forsat ked alt inventar og klar til gudstjeneste. Et spændende sted at besøge. Fandt en lille fugl der var faret vild i et af de forladte hus, som jeg kunne fange og bære ud.

Dog havde jeg også en arvelig følelse i kroppen da vi padlede væk. Det er et historisk sted, som kan trække turister til i mange år frem. Men bygninger bliver ikke vedligeholdt. Det undre mig at selvstyret eller Nationalmuseet ikke går ind og financier at et par personer kan bo der om sommer og passe stedet. Det oplevede i Canada nogle historiske steder ned ad Yukon River.

Nu forfalder det, og alt går til her, som de fleste steder her nede.

Læs mere om stedets historie længere nede, hvor Mikkel igen kommer på banen.

Vi padlede videre, vinden tog lidt til, men forsat fint at padle, vi krydsede en lille fjord arm og stoppede dagen på spidsen af en pynt, ved endnu em gammel by, Nuugaarsuk. Det er en gammel by, som jeg ikke har styr på.

Men vores søgen i området, viste ca. 15 meget ens hus ruiner, der er kun fundamenteterne tilbage, af sten/tørve husene. Det er tydeligt det er Grønlandsk og inuit inspireret, men ikke så gammel som noget af det andet vi har se.

Vi fandt en del grave, omring 10 stk. nogle helt lukket, en del med manglede sten, som vi kunne kikke ind i og lige få kameraet ind i og andre helt åbne.

Noget jeg ikke har set før, at var at de grave vi kunne se ind i, alle indholdet mellem 2-4 kranier. Så gravene har været brugt igen og igen. Vi fandt igen flere køddepoter, fleste i rullestens markerne, hvor der var enkelt der aldrig var åbnet. Vi fandt også endnu et køddepot i klipperne under en stor sten, men stengulv, som de andre vi har set.

Karen var en del med, men fik også nok, så jeg var en del rundt selv.

Ellers har vi fået lejr op at stå for igen igen, spist, hygget, stået på hænder og nydt vores eventyr.

Har set lidt måger idag, en lomvie, en enkelt havørn, som jeg desværre dummede mig med, da jeg lige nøjagtig ikke nåede at få et fedt billede. Ellers var der ravn og masser af småfugle og får.

Her til aften tog vinden til og det blev rigtig råkoldt. Er glad for vores dunjakker og soveposer, så vi forsat kan råhygge i teltet.

Alluitsoq / Lichtenau

Nord for Alluitsup Paa ligger Alluitsoq, som var stedet hvor den Hernhutiske Brødremenighed fra Tyskland startede sit 167 år lange missionsprojekt i Sydgrønland. Bygden hed oprindeligt Lichtenau og blev startet i 1774. Der ses stadigvæk en forladt præstegård, provianthus, gedestald samt kirken fra 1871. På baggrund af oprettelsen af Lichtenau sendte den tyske missionær Conrad Kleinschmidt ansøgning til den danske konge om tilladelse til at anlægge endnu en missionsstation endnu længere mod syd. I 1822 blev anlæggelsen af Friedrichsthal således godkendt, og byggeriet var færdigt i 1824. Friedrichsthal er det sted, der idag kaldes for Narsarmijit. Både Licthenau (Alluitsoq) og Friedrichtal (Narsarmijit) var vigtige for konstruktionen af en ny grønlandsk identitet og et nyt kristent samfund. Den tyske mission var enormt tiltrækkende for inuit, ikke mindst for alle de nytilflyttede hedninge fra Østgrønland i 1800-tallet, og befolkningstallet voksede i takt med at flere og flere blev døbt og tog del i det nye kristne samfund i Sydgrønland.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 16. juli

Dag: 25

Lejr: 20

——

Kajak

Km, kajak: 12,5 km

Km, kajak, ialt:

Afgang: 11.05

Ankomst: 14.35

——

Vejr: Overskyet med høje skyer. Forholdsvis lunt fra morgen, men køligere og køligere vind. Let vind til frisk vind fra sydøst. 8-11 grader.