I denne historiefortælling fortæller jeg om, da vores ulveforbandelse endelig blev brudt, og vi havde et fantastisk møde med tre polarulve, der kom ud af intet, da vi kørte i total “whiteout”, hvor man intet kan se, fordi sneen, himlen og landskabet smelter sammen.

Vi var på vej over Daugaard-Jensen Land under vores “2. Thule til Thule ekspedition” i 2019, hvor vi kørte hundeslæde fra Qaanaaq til Station Nord, nord om Grønland. Vi var på en rejse, der strakte sig over 100 dage og 2.000 km.

Vi fik begge en helt uventet overraskelse og et minde for livet, da vi tilbragte omkring 15-20 minutter sammen med de tre polarulve, før vores veje igen skiltes.

 


Daugaard-Jensen Land, Nordgrønland

Daugaard-Jensen Land er en halvø i Nordgrønland, beliggende mellem Washington Land og Petermann Gletsjer, og afgrænset mod syd af Cass Fjord, hvor Humboldt Gletsjer ligger. Området blev opkaldt efter Jens Daugaard-Jensen (1871–1938), der var direktør for Grønlands Styrelse fra 1912 til 1938. Under 2. Thule-ekspeditionen i 1917, ledet af Knud Rasmussen, blev området navngivet til hans ære som anerkendelse af hans store bidrag til Grønlands udvikling.


 

Den anden ulvehistorie jeg henviser til kan du finde her: [Historiefortælling] Nærkontakt med polarulven

Tak for du så med.

Erik

 

 

 

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 18. januar 2025