207A8919 6E98 42DA 9E8A D1C677FD2C66 - Dyrenes dag 1

Dyrenes dag

Sikke en dag, gik slet ikke som forventet.

Vejrudsigten på min gps sagde til en frisk vind fra vest, ikke godt for hvor vi er. Der skulle ikke rigtig være regn.

Så min forventninger var ikke store. Det ville nok blive en kort dag.

Da det så begynder at regne kraftigt klokken 6, hvor jeg havde tænkt vi skulle komme afsted, før vinden kom, var der ikke meget lyst.

Så vi sov videre. Jeg. Vækkede først Karen klokken 8 da regn holdt op og der kom opklaring ind over.

Vi tog det stille og roligt og kom afsted 09.29. Der var nu skønt vejr, men høje skyer og helt vindstille og havblik. Der manglede kun sol.

Vi padlede ud mellem de mange små klippe øer der var er. Jeg undre mig over der ingen vind var, selv da vi slap øerne og kunne se det sidste land mod vest, var der ingen vind. Det er første gang, vejrudsigten et døgn frem ikke passer.

Det hjalp på humøret. Især da vi så nogle Tjest, sorte fugle, med hvidt på vingerne, minder om en lille lomvie. Dem har jeg taget billeder af i løbet af hele dagen, ikke helt lidt i en kajak, men gik ok synes jeg.

Vi gik også i land, for at se efter ruiner. Vi kom lidt for tidligt ind, men fandt en gammel rævefælde. Ruin så vi kort efter fra vand siden.

Da vi padlede ud af den lille bugt, opdagede jeg et marsvin der komme svømmede forbi, så den tre gang. Selv om det var på 100-300 meters afstand, var vi godt humør.

Der gik ikke lang tid, før vi længere ned spottede to marsvin, men igen på lang afstand, så det uskarpe billede vil jeg spare jeg for.

Mikkel havde også markeret et inuit køddepot på mit kort. Vi padlede mod den lille vig jeg troede det var i. Pludselig så jeg en kæmpe sten, med en revne under, her var stavlet små sten op. Det så mærkeligt ud og menneske skarpt ud. Men det lå på en stejl skråning/klippe, med virkelige dårlige landgangs muligheder. Den vig hvor jeg troede depotet skulle være var endnu være. Så vi padlede tilbage, efter lidt søgen og lidt betænkningstid, så lavede vi en klippelanding med kajakken, mellem to klipper. Hvor dønninger kom ind. Jeg kunne lige komme op og løbe op til klippen. Sørme om det ikke var det gamle køddepot, ca tre meter dybt og max 80 cm højt, med fint stengulv og forsat lidt af muren foran tilbage. Så fedt at se. (Se billeder, et med pil, hvor det er fra vandet).

Jeg kravlede ned igen, til en ikke helt lykkelig datter i kajakken. Men fedt hun var med på en lidt alternativ landing.

Videre det gik. Vi talt om hvaler og hvad vi kunne se, nu når vi havde set marsvin.

Jeg jagtede forsat billeder af tejst, og vi så to havørne.

Efter nogle timer, høre jeg pludseligt pust og en vandsøjle står op en 300 meter fra os. I løbet af kort tid ser vi to pukkelhvaler. Den næste time, padler vi rundt samme med dem, de skal heldigvis samme vej som os. Vi er tæt på dem flere gang, mellem 50-100 meter. Håber billederne taler for sig selv.

Mere vi have mere, så havde selvfølgelig ønsket et møde helt tæt på.

Vi måtte videre og pukkelhvalerne så ikke ud til at ville tætte på, de ville heller spise.

Så vi padlede de sidste fire kilometer, med en fin lille fjord og endnu en lille ruin.

Dagen sluttede lige med to polarræve. Først så vi ungen, den fik vi ikke billede af nu her og så en af de voksne, der var helt rolig og fulgt vores landgang, før den fik.

Sikke en dag, havde slet ikke forventet så godt vejr og så mange vilde oplevelser.

Vi var sent i land og kunne først spise frokost klokken 16. Så resten af dagen gik hurtigt, med lidt udforskning af ruinen og området. Samt hygge i teltet og se på dagens foto.

Især ruiner viste sig fra sin bedste siden. Efter min mening er det to ruin kanter fra inuit sommerteltet. Længere om bagved fandt jeg et køddepot under en klippe, det var virkelig fint lavet. Samt flere store køddepoter, i en stenmark. Tre store der aldrig har været åbne og nogle mindre kødedepoter, der har været åbnet og spist.

Vi gik også en tur på bjerget, men umildbart er der ikke grave her.

Jeg mødte også ræveungen helt tæt på, vi sad et stykke tid fire meter fra hinanden, før jeg gik stille væk, men min billeder i hus. Et helt tilfældig møde mellem os, da jeg var på historie jagt, den var ikke særlig stor, som en lille kat. Da Karen og jeg gik samme, så jeg også ræveungen kort. På min rundtur med Karen til alle ruinerne.

Det er dage som denne man vil huske resten af ens liv.

Eventyret lever😀

Inuits indvandring og klimaændringerne

Vidste du at inuit stammede fra hvalfangerkulturer i det mest nordøstlige Asien? De begyndte at emigrere til Alaska, Canada og sidst Nordgrønland mellem år 1000-1200. Det var først ved år 1500 at inuit var repræsenteret hele vejen rundt om Grønland. Der viste de virkelig gode evner til at tilpasse sig klimaændringerne, og deres liv som nomader gav fleksibilitet omkring boliger og fangstmuligheder. Antallet af inuit voksede faktisk i Grønland fra år 1400 år af. Inuit havde også medbragt nye teknologier til Grønland, og var vant til at skifte redskaber ud og udvikle nye måder at leve på. Efter år 1200 kom hundeslæden, kajakken og umiaq’en (konebåd) således til Grønland som transportmidler uden begrænsninger fra årstid eller geografi. Hundeslæden kunne køre på is overalt og samtidig transportere alle vigtige ejendele samt en umiaq eller kajak, og umiaq’en kunne transportere større elementer i åbent vand. Kajakken kunne også sejle i isfrie passager og alting kunne skilles ad og genbruges. Som noget nyt blev inuit inspireret af nordboernes fangst af sæler i net, og senere begyndte inuit også at bygge større fælleshuse i 1600- og 1700-tallet. I takt med at nordboerne forsvandt i 1400-tallet overtog inuit også nordboernes ejendele som f.eks. trækar, spande, metalgenstande og uforarbejdet malm. Harpuner kunne således få spidser af kobber fra nordboerne, kirkeklokker kunne smadres og genanvendes til andre formål og alle former for massiv træ kunne indgå i konstruktionen af transportmidler eller boliger sammen med drivtømmer. Klimaændringerne og det koldere vejr betød også, at inuit byggede snehuse istedet for at søge beskyttelse i mere faste boliger af sten og tørv. Mellem år 1500-1700 ændrede inuitkulturen i Grønland sig af flere årsager. Hvalfangst havde været et grundlæggende element hos inuit i år 800-1200 uden for Grønland, hvor klimaet var varmere og gjorde det nemmere at forudsige dyrenes placering under fangsten. Men i takt med at klimaet var blevet meget koldere i 1500-tallet svømmede hvalerne længere mod syd i Grønland, og inuit fulgte derfor efter dem. Derfor var hele den nordlige halvdel af Grønland blevet affolket i 1600-tallet, bl.a. hele Thuleområdet, og dette gav en større sammenpresning af inuit i de sydligere dele. Der skulle de deles om fangsten, og det gav sandsynligvis en del konflikter. I 1585-1587 besøgte den engelske opdagelsesrejsende John Davis inuit i Vestgrønland og så en lokalbefolkning med sår og skader fra vold. I et tilfælde blev nogle mænd fra John Davis’ besætning slået ihjel af en gruppe inuit, mens der var stor gæstfrihed og venlighed fra inuit i et andet område. Inuitkulturen ændrede sig også efter år 1500 fordi der blev brugt nye materialer og teknikker fra de to andre folkeslag, der boede i Grønland inden inuit ankom. Inuit byggede f.eks. ikke længere boliger af hvalknogler men derimod af træ, og kajakudstyret blev også ændret. De udviklede f.eks. nye to-delte harpunspidser med od af metal og nye måder at bruge kastevåben sammen med kajakken. Derved ændrede sælfangsten sig også.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 14. juli

Dag: 23

Lejr: 18

——

Kajak

Km, kajak: 23,1 km

Km, kajak, ialt: 260,8 km

Afgang: 09.29

Ankomst: 15.44

——

Vejr: Regn frem til klokken 8. Overskyet, med høje skyer. Svag vind til vindstille 6-12 grader. Klar og meget flot dag, på trods af skyer. Havblik.

7ABE7027 8E05 4075 BAEF 4C301FAA9689 - Dyrenes dag 3
36166CC6 E1C7 4756 B32B B038B3158871 - Dyrenes dag 5
F491D70D 9491 43CF 9D27 E4E8317FFE0C - Dyrenes dag 7
424BD478 2474 445E 98C8 09923571A1FB - Dyrenes dag 9
Køddepot fra inuit.
9C2A8BD7 2EF9 432A B844 4C8EF6590F2E - Dyrenes dag 11
Køddepot. Se det fine sten gulv.
BDE5031D 328B 4D73 AB0E 187A6260C5AE - Dyrenes dag 13
Køddepot
D1781F40 0D0B 4682 BF71 F47F636A2EF6 - Dyrenes dag 15
BB17334A 7882 41DB A4CD E823CE9B3813 - Dyrenes dag 17
97340E43 D3C2 4098 9946 896FBAD2F68B - Dyrenes dag 19
9F22826D 6497 43F1 99A2 62FDCA0AA870 - Dyrenes dag 21
5AC731CF 6E62 4B74 BBE0 7C04DF20ACDF - Dyrenes dag 23
Tejst
9E1FBDA4 03F4 468C BF7B D64249FCFA92 - Dyrenes dag 25
AFF59C4C 7DF9 41C6 965D D8999800BE05 - Dyrenes dag 27
A2DA3872 8DE2 4DD1 A0AF 8F8B58BDB8C7 - Dyrenes dag 29
68C96BDA E46D 4705 AD64 04EBDB92D437 - Dyrenes dag 31
6E20A524 0498 4BD8 B29C 6B64E7D021DF - Dyrenes dag 33
6730D552 151B 4641 949F 8A61DBA9DB9E - Dyrenes dag 35
41A3E7B9 16CE 4FAC 8B70 C7452DCE3AD8 - Dyrenes dag 37
87256EE3 B378 4B8C 8289 4E82D07E9767 - Dyrenes dag 39
5EAD8177 2BD6 44E3 9522 B3494372C117 - Dyrenes dag 41
E2AB0DE3 8781 4054 A79D 5B4BF9531103 - Dyrenes dag 43
2ED65F9C 88F0 4D20 BF1A C9FED7217281 - Dyrenes dag 45
E15511FF 6418 4235 B579 D8495C5A2E78 - Dyrenes dag 47
B43BA692 5D97 47B4 A187 746D86730D0C - Dyrenes dag 49
3E57413E 68A8 44B9 8F38 B30DA7C03599 - Dyrenes dag 51
FEDBC8D9 1C77 4AE3 87FE 320C83FCF404 - Dyrenes dag 53
D25E6A1A C898 4291 BA1C 173F0B0701D8 - Dyrenes dag 55
207A8919 6E98 42DA 9E8A D1C677FD2C66 - Dyrenes dag 57
0CB57E12 2DBA 4B11 8629 46AE65B74541 - Dyrenes dag 59
9E16409E 36FF 41DB B009 DB9243BE882F - Dyrenes dag 61
3995386A 4ABB 4350 9CE0 8262A6B074B3 - Dyrenes dag 63
D529E097 1DAC 48BD 9577 579663227B10 - Dyrenes dag 65
D26370BF C754 4798 B9E8 F7121C85CBAD - Dyrenes dag 67
4D163C56 C66C 401F BA24 020EE465A315 - Dyrenes dag 69
2F2CFD61 2380 40B9 95C1 2346231B44AB - Dyrenes dag 71
Inuit sommer boplads. Ruinkant til sommertelt.
9D54A22D 8999 4EF8 9471 9DB7751E9C6F - Dyrenes dag 73
Inuit sommer boplads. Køddepoter i stenmark.
D52B92A7 8C61 4AA0 B204 EB407C7FA3BF - Dyrenes dag 75
Inuit sommer boplads. Køddepot under klippe.
12E0868F 0D02 4F69 B2B4 45F9500F9D0B - Dyrenes dag 77

Indlægget er opdateret: 2. juni 2025

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  1. Fantastiske billeder, kæmpe oplevelse, mister lige track af hvor omkring i på det her tidspunkt befandt Jer?? :-)