Indlandsisen 2014

Vupti så er vi i Tasiilaq

Ting tager en drejning nogle gange eller gå meget hurtigt.
Dagen startede stille og roligt, vi vågede for sidste gang i teltene, vi fik pakket. En sjov lille ting, var at pakke rifle ned, den har vi med som sikkerhed, kun til de sidste to dage, ellers er det bare dødvægt. Vi begav os ud på den sidste tur sammen, en hel km ind til beboer huset i Isortoq.
Alle var klar over vi var her. Fangerne havde ses os igår fra både, børnene havde været på besøg igår og flere stod og så på vi kom ind.
Vi gik ind og op foran beboerhuset og begyndt at lægge alt fællesgrej i bunker til vedligeholdelse. Jeg talte med damen der bestyrede huset, desværre kunne hun ikke dansk og jeg ikke grønlands, men vi fandt ud af det. Desværre var verandaen fyldt med sne, her skulle alle vores ting, stå når det var ordnet. Det var der råd for, 4 til 5 af os gik på med skovle, der var kun en 8-10 kubikmeter sne. Vi fordelte os rundt i huset, da der kun er 3 normale sengepladser.
Vi begyndte at få vasket tøj og nogle gik i bad. Butikken trak da den åbnede kl 10, vi hver i sær havde vores fantasi. Vi havde dog Thomas og Nicolai til at stå for indkøb til alle måltider, det næste døgn.
Tine og jeg var lige kommet ud af butikken, da telefonen ringede, det var Airgreenland charter, de kunne hente os i dag af to omgange, om 1,5 time klokken 12.25 og 13.30. Så fik vi travlt, tilbage til butik og stoppe indkøb. Ned til de andre og råbe pak. Vi nåede endda at få middagsmad, spagetti og pølser.
Kort efter kom helikopter første gang, vi fik 7 person med og grej. De sidste 4 af os gik en tur, før det var vores tur, til den flotteste tur på 25 min, men den flinkeste pilot og tekniker.
Vupti så var vi i Tasiilaq, tingene kan gå stærkt. De fleste af os flyttede ind på Hotel Red House. Her gik der noget tid med at få styre på privatgrej, flere af os gik i gang med fælles grej og hænge det op til tørre og luftning. Endelig kunne de sidste af os komme i bad. Igen havde Nicolai og hjælper få købt ind til fælles mad, til os her.
Aften sluttede med det vildeste gorme måltid lavet af Nicolai.
Nu sidder vi alle her, trætte og tynde. Lund som en pind. Det er som om kroppen ved det er slut og tillader sig at være slap og dvask.
Vi sidder her alle og er gansk fornøjet med vi har klaret det og vi allerede er videre.Nu skal Tasiilaq og de muligheder der er her udforskes.
Erik

You may also like

2 kommentarer

  • Markus Hirtsgaard

    Hej far(Jesper H) vi savner dig rigtig meget 😀 og glæder os til du kommer hjem.

    kh Markus, Viktor og mor

    4. maj 2014 at 16:02 Svar
  • Sanne Nielsen

    Hej Søren og alle I andre,
    hvor har det været en fantastisk oplevelse at følge jeres rejse. Er sikker på at det vil tage noget tid for hver af jer at lande herhjemme i dagligdagen igen, men når det sker og der bliver mulighed for det, ved jeg at vi er mange, specielt mor og far samt dine unger der glæder sig til at høre meget mere om turen.
    Kærlig hilsen
    Sanne

    3. maj 2014 at 13:35 Svar
  • Skriv en kommentar