Vi gjorder det! I højt humør og forårs vejr

Krydsning af Grønlands Indlandsis 2014, dit eventyr, ekspeditionsleder Erik B. Jørgensen. Vi gjorde det! Øverst fra v mod h, Jesper Lund Nielsen, Mikael Tøxen Kristiansen, Jesper Kiwi Hirtsgaard, Nicolai Høeg Pedersen, Hanne Haldan, Søren Norman Sørensen, Erik B. Jørgensen. Nederst v mod h, Thomas Kjerstein, Tine Henriksen, Elisabeth Sillehoved Andreasen og Mathias Barfod

Det var en længe vente dag vi stod op til, nu skulle vi gerne ned. Igen stod vi op kl. 5 for at være ude af teltene, det var næsten alle. Dog nåede alle at være klar da vi gik 0720, med start skud til dagens Indlandsis Maraton. Starten gik stille og roligt vi tog kurs næsten stik syd, det faldt jævnt ned ad, vejret var super godt, let frost og lidt små skyer.

Vi skulle zigzakke os ned af imellem en masse punkter, for at føle højdekurverne. Humøret var højt, der var også lidt spænding, hvad ville dagen byde og hvor langt tid vil det tag?

Vi kom hurtigt op i tempo grundet de mange højde meter ned. De næste 30 km, skulle vi 1228 meter ned ikke helt tosset.

De første 3 timer bøde ikke på de stor udfordring, men usigt var ubeskrivelige, det var stor bjerg, nunatakker, kik ud over havet med et utal af isbjerge.

Efter de 3 timer kom de første rigtig bakker, endda med pukler til at starte med, ned af det gik, dog i noget forskelligt tempo da vi har lidt forskellige forudsætninger for at stå på ski. Teknikken er at holde den forreste pulk helt tæt på sig, evt. kan mange lægge sig ind på det. Det var noget at et syn at se os 11 i forskellige stil arter klar de forskellige bakker.

Humøret var super højt og tiden gik. Dog synes Nicolai det var den hårdeste dag af alle, da hans pulke generelt heler ville et sted hen.

Vi så oven i købet to mande gå op på isen med pulk lagt væk og to andre med kite, eller vi så kun deres kite svæve højt oppe.

Pludselig var vi næsten nede, jeg tog en forkert beslutning på vejen ned, jeg så det rimelig hurtigt og vi vente om, det kostede dog et par km og en lille time. Så væltede vi ned af den sidste bakke til en stor sø. Det var slet ikke til at forstå at vi var nede. Vi fejrede det med at tanke vand fra et lille elvleje. Nicolai måtte bade en tur, mens de sidste kom ned.

Søen tog vi i vanlig stil på række, nu ventede den sidste udfordring, vi skulle over et lille bjerg for at komme mod Isortoq. Det kostede nogle stigninger der var pænt voldsomme. Da vi kunne lugte mål, klarede alle de sidste bakker, det tog en 1,5 time at kæmpe os til toppen, men så var belønningen også der efter, fordi nede lå Isortoq, men det åbne hav, det frosne have, et hav af isbjerge og det vildeste udsigt, her nød vi en længere pause og fik taget fælles billeder. Det var også nøjagtig afslutningen på dagens Indlandsis Maraton.

Nu ventede den sidste voldsomme nedkørsel, den var ikke helt let og kostede også en enkelt ski hvor binding blev revet af.

Vi gik kort frem og slog lejr, kun en km fra Isortoq, efter 13 timer og 44,24 km. Sikke en dag, så godt vejr, godt humør og fantastisk natur.

Vi gjorder det, vi har krydset indlandsisen, alle mand. I morgen går vi ind og nyder livet i Isortoq, før vi skal videre. Nu skal der spise og soves.

Vi følger mere op de næste dag.

Erik

P.S: Vi kan ikke se kommentarer, mails, facebook, mv. herude. Vi sætter dog stor pris på alle kommentarer og vil læse dem men stor glæde når vi kommer hjem.( Vi får kun et meget lille udvalg under vejs, via satellit telefon)

Dato: 1. maj

Dag / Lejr: 31/26

Pos: N 65 33 21,5 W 38 59 13,5

Distance / Højde: 44,2 km, 1228 meter ned, ligger næsten i 0 meter

Føre: Mest hård sne, ganske lidt sne oven på, mange bakker

Vejr: Minus 5 til 0 grader, høj sol. Så det føles som over 20 grader i solen. Lidt tynde høje skyer.

Sigt: næsten uendelig ude over havet

Indlægget er opdateret: 5. januar 2022