Det er vildt at tænke på hvordan tiden går. Nogen gange føles det som om tiden går laaangsomt, der er lang tid til der sker noget. Pludselig er tiden gået og det nu.
Jeg er sikker på at alle deltagerne på årets Indlandsis krydsning, har ventet, ventet og trænet. Tankerne har kræset om hvad der skal til, hvad venter derude og alt det grej der skal til.
Før vi har fået set os omkring er det pludselig tid, alt skal være klar og der er pludselig ikke tid nok, det er afgang.
Sådan har alle hold haft det, det er heller ikke anderledes for hold 2014.
Jeg har været her i Kangerlussuaq de sidste 4 dage og lagt alt grej og mad frem. I dag var så dagen hvor alle de herlige deltagere kom fra Nuuk og Danmark, alle klar til det store eventyr der venter os.
Efterhånden som vi blev samlet, blev vi kørt ud til KTC vandrehjem, 7 km ude fra Kangerlussuaq by. Her skal vi være de næste 4 dage og pakke alt vores mad og udstyr, samt vi skal træne brug af alt vores udstyr, sikkerhed og alverdens ting vi skal kunne for at klar os over indlandsisen, i alt slags vejr.
Dagen i dag er gået med at byde velkommen og komme i gang. Vi har haft lektioner i grundlæggende skiløb og brug af benzinbrænder. Ind i mellem har vi pakket mad til vores tur. Her i den lille hytte, står stakkevis af slik, chokolade af Ritter Sport og M&S, the, kaffe, havregryn, musli, osv. Alt skal pakkes i dagportioner og fordeles. Selv om der er store mængder, så er vi nået en masse, vi har pakket halvdelen af alt maden, herligt så er der god tid til at øve de næste dage.
Aftenen sluttede af med en ordentlig omgang Chili conj,1 Carne. Selv om klokken ikke er så mange er der træthed at spore, der sidder lige 4 timers tidsforskel i kroppen fra dem der kommer fra Danmark.
Det er herligt at være i gang, nu venter eventyret forude.
Erik
Dato: 28/3
Dag / Lejr: Forberedelse dag 1.
Pos: Kangerlussuaq
Distance / Højde: 0
Føre: –
Vejr: minus 15, overskyet og lidt sne
Sigt: 3-15 km
Indlægget er opdateret: 16. januar 2024
Vi ønsker jer alle en helt fantastisk tur og glæder os til, at følge med på bloggen :-) Pas rigtig godt på hinanden og især Hanne H – vi savner hende på Oure Mark. Nyd turen, nyd livet og hinanden.
Smil og kindkys fra Michael D, Krelle og Stine W :-D
Vi vil følge jer med spænding, pas godt på jer selv. Knus Far og Kirsten.
Hov det var kun mit ps der kom med?
Nå men hvis du vil læse lidt om Thomas’ tanker inden afgang til Grønland, så klik på mit navn og find artiklen “Afgang til indlandsisen” ovre på grejguide.dk
Bjarke
ps. Glæder mig til at følge med herhjemme fra skærmen.
Bjarke
Vi glæder os til at følge med under jeres tur over indlandsisen.
Hils Elisabeth og Mikael.
Hej
Er ny i dette univers. Tak for tips dejlig hilsen Tine. Glæder mig til at læse om turen . Knus til Tine kh Grethe
Ønsker jer alle en rigtig god tur. I er i de bedste hænder.
Vil spændt følge jer – hele vejen over isen
Erik, jeg hader stadig havregrød!
Søren
Thule
Lyder godt at I fik startet godt. Hils Thomas og ønsk ham tillykke med fødselsdagen. Glæder mig til at høre mere til jeres oplevelser og strabadser. Hilsen Christine/Nicolais mor
Herligt I er kommet frem og alt er ved at være klar. Følger Jer med spænding – det bliver helt fantastisk. Ser ud til det er koldt :) . hils alle. De bedste hilsner Stig
Det ser ud til at i har mere sne end vi havde sidste år :-)
Det kribler helt vildt i kroppen for at komme med nu jeg sidder og læser det her :-) Håber i får en fantastisk tur og mange gode oplevelser som vi fik sidste år :-)
Hils de tre fra Nuuk :-)
Rigtig go’ tur Erik. Vi vil følge jeres færd over isen. Og hils mange gange ;-)
Hej Erik! Glæder mig sådan til at følge Jer! Ønsker Jer alle en fantastisk tur, de bedste hilsner Birgitte. NB Hils Tine mange gange;-)