![Mikroeventyr, landingspage](https://komud.dk/wp-content/uploads/Mikroeventyr-landingspage.jpg)
Mikroeventyr; friluftsliv for alle
– Let at gå til når tiden er knap, men længslen efter eventyr er stor!
Tænk at ens baghave kan skabe store eventyr, men ikke mindst også små tidslommer, som opstår i ens hverdag. Mikroeventyr er at udnytte, at man kan tage på tur i kortere tid – fra få timer til nogle dage. Det kan man let – både med og uden erfaring i friluftsliv. Mikroeventyr er friluftsliv for alle!
Herunder kan du læse om mine ”mikroeventyr”. Jeg elsker at tage på store ekspeditioner. Men lige så meget elsker jeg at tage på små ture – rigtige mikroeventyr. Det er en god måde at udnytte min tid på og få nogle ekstra eventyr i rygsækken. Det kan være en lille tur med min datter eller en tur imellem to foredrag. Det kan gøres virkelig let og er en god måde at teste forskellige ting på og få erfaringer til større ture. Og så er det fedt at være ude og bruge naturen.
Husk at gøre det simpelt! Du kan pakke weekenden før eller have udstyr stående klar til en mulighed opstår. Sænk niveauet for dine ture, tag ét skridt ad gangen, så bliver det sjovere. Alt for mange gør det for besværligt for sig selv og kommer dermed ikke ud.
Jeg håber dette kan inspirere til, at du selv kommer på ”mikroeventyr” (minieventyr, hverdagseventyr)!
Et mikroeventyr er en kort tur, fra et par timer op til 3 dage. Det kan være at gå en ny rute, gå på opdagelse i skoven, se på fugle, der er ikke noget rigtig eller forkert. For mig er det at drage ud i vores nature og tage en til to overnatninger, på vandretur, cykeltur, kanotur, kajaktur, packrafttur, eller hvad jeg kan finde på og passer bedst til det enkelte mikroeventyr. Det giver små afbræk i hverdagen, mulighed for at bruge min færdigheder og teste mit udstyr. Men først og fremmest handler det om at dyrke min passion, og få de store eventyr i det små, fra få timer til nogle dage!
Fakta: begrebet mikroeventyr/microadventure begrebet blev startede af den Engelske eventyrer Alastair Humphreys.
Du kan se en oversigt over mine mikroeventyr og ture, rundt i Danmark og verden her, til inspiration!
Her er også mere overordnet information
God fornøjelse og husk at “Eventyret starter i din baghave”!
Erik B. Jørgensen
Blogindlæg og film om mine mikroeventyr/minieventyr/hverdagseventyr
Gram å – Fladså, Packraft og cykel (kano) [Mikroeventyr] (film)
Kom med på tur ned ad Gram å – Fladså, med cykel og packraft. En dejlig å til kanotur, afslapning og naturoplevelser. Se min film fra turen her, samt få en masse information om området!
Vandretur, Svanninge Bakker, Fyn [Mikroeventyr] (film)
Kom med på vandretur i Svanninge Bakker, også kaldt de Fynske Alper. Det er også det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. Se min film og få mere information her!
Vandretur Bidstrup Skovene og Valsølille sø [Mikroeventyr] (film)
Selv i en travl hverdag, prøver jeg at komme ud i naturen. Jeg havde 24 timer til et lille mikroeventyr ved, Bidstrup Skovene og Valsølille, for at opleve det skønne område og få bundet tidligere ture sammen. Se min film fra turen her!
Kanotur på Skjern Å [Mikroeventyr] (film)
Se min film fra min kanotur/mikroeventyr ned ad Skjern Å! Jeg har samlet en masse information, gode råd/fif, GPX spor over Skjern Å, mv. til dig. Så rigtig god fornøjelse.
Vandretur ved Bryrup, Snabegård Plantage og Palsgårdskov [Mikroeventyr] (film)
Se min film fra min mikroeventyr/Vandretur i området omkring Bryrup, Snabegård Plantage og Palsgårdskov, over to dage. En fantastisk alsidig natur. Få mere information her!
Vandretur i Nationalpark Thy [Mikroeventyr] (film)
Jeg var igen heldig at skulle til Nationalpark Thy og udnyttede chancen til et lille mikroeventyr, hvor jeg vandrede rundt i to dage og nød området. Se min film her!
Følg mig her