
Mikroeventyr; friluftsliv for alle
– Let at gå til når tiden er knap, men længslen efter eventyr er stor!
Tænk at ens baghave kan skabe store eventyr, men ikke mindst også små tidslommer, som opstår i ens hverdag. Mikroeventyr er at udnytte, at man kan tage på tur i kortere tid – fra få timer til nogle dage. Det kan man let – både med og uden erfaring i friluftsliv. Mikroeventyr er friluftsliv for alle!
Herunder kan du læse om mine ”mikroeventyr”. Jeg elsker at tage på store ekspeditioner. Men lige så meget elsker jeg at tage på små ture – rigtige mikroeventyr. Det er en god måde at udnytte min tid på og få nogle ekstra eventyr i rygsækken. Det kan være en lille tur med min datter eller en tur imellem to foredrag. Det kan gøres virkelig let og er en god måde at teste forskellige ting på og få erfaringer til større ture. Og så er det fedt at være ude og bruge naturen.
Husk at gøre det simpelt! Du kan pakke weekenden før eller have udstyr stående klar til en mulighed opstår. Sænk niveauet for dine ture, tag ét skridt ad gangen, så bliver det sjovere. Alt for mange gør det for besværligt for sig selv og kommer dermed ikke ud.
Jeg håber dette kan inspirere til, at du selv kommer på ”mikroeventyr” (minieventyr, hverdagseventyr)!
Et mikroeventyr er en kort tur, fra et par timer op til 3 dage. Det kan være at gå en ny rute, gå på opdagelse i skoven, se på fugle, der er ikke noget rigtig eller forkert. For mig er det at drage ud i vores nature og tage en til to overnatninger, på vandretur, cykeltur, kanotur, kajaktur, packrafttur, eller hvad jeg kan finde på og passer bedst til det enkelte mikroeventyr.
Du kan se en oversigt over mine mikroeventyr og ture, rundt i Danmark og verden her, til inspiration!
Her er også mere overordnet information
God fornøjelse og husk at “Eventyret starter i din baghave”!
Erik B. Jørgensen
Blogindlæg og film om mine mikroeventyr/minieventyr/hverdagseventyr
Mølleåen i kano, Eventyr i egen baghave [Mikroeventyr] (film)
Mølleåen er en naturperle, selv om den ligger tæt på by, vej og andre befærde steder. Tag på eventyr på Mølleåen i kano, kajak, packraft eller SUP. Kom tæt på natur, dyreliv og historie. Se flere af mine ture her og få mere info omkring Mølleåen og de muligheder den byder.
Susåen i kano, et lille iseventyr [Mikroeventyr] (film)
Læs vores turberetning og se vores lille film fra vores mikroeventyr i kano ned ad Susåen, et lille iseventyr. Find også meget mere information og overblik over Susåen her.
Vandretur, Sorø og skovene syd for [Mikroeventyr] (film)
Dette lille mikroeventyr/vandretur gik til Sorø og området syd der for, en dejlig 2 dags tur, med overnatning i telt, ved Hundesøen. Gik igennem de flotte skove og område ved Suså og Tystrup Sø. Du kan se meget mere i mit indlæg om området og muligheder.
Rold Skov/Rebild bakker, vandretur 10. til 11. feb. [Mikroeventyr] (film)
I forbindelse med jeg alligevel skulle til Aalborg, greb jeg med det samme mulighed for at lave et mikroeventyr/vandretur, i Rold Skov/Rebildbakker. En dejlig ture med frost, sne og mange flotte opleveler.
Vandretur, Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede [Mikroeventyr] (film)
Jeg havde et herligt lille mikroeventyr/vandretur rundt i området omkring Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede, med 2 overnatninger. Et dejligt område med flot natur, dyreliv og masser af historie. Se min film fra turen her!
Vandretur i Gribskov, på kompaskurs [Mikroeventyr] (film)
Jeg var på en lille vandretur/mikroeventyr i Gribskov, hvor jeg lavede et lille benspænd og gik kompaskurs. Jeg overnattede i et af de nye shelters ved Esrum Sø.
Følg mig her