Da vi sad tilbage i Aftenstjerne Sø depot, så ventede noget af det mest spændene på hele turen forude. Et besøg på Vildtland igen.
Vildtland har dannet base for nogle vigtige ekspeditioner for kortlægningen og udforskning af Nord- og Nordøstgrønland.
Peary var der i 1892 og 1895, 1. Thuleekspedition var der i 1912, samt Jubilæums Ekspeditionen i 1921.
Vildtland har de to berømte varder, Thulevarden og Navy Cliff varden.
Det er et område der ikke har været ret mange mennesker.
Vores første plan var at køre hjem fra Vildtland over Indlandsisen. Men nu skulle vi mod øst i stedet. Den modsatte vej.
Derfor valgte vi fra Aftenstjerne Sø at køre op på Indlandsisen og køre bag om ind til Vildtland.
Så kunne vi køre ned igennem Vildtland med hundeslæden og ud. Da vi gik den vej ud i 2009.
Det ville også være første gang der var en hundeslæde på Vildtland siden 1921. Samt køre en vej ind igen nogensiden har kørt.
Det blev en vild og fantastisk tur. Vi kørte fra Aftenstjerne Sø, direkte ind og op på en udløber fra Indlandsien. Der var masser af blåis pukler, men der var sne i mellem. Vores hunde er i top form, så vi trak lige op, selv med ni dages proviant på slæden. Bedre start kunne i ikke drømme om.
De næste dage krydsede vi bag om Vildtland, for at komme forbi Nunatakker, spalter og dalen vi ikke ville ned i.
Vi kørte op i 1300 meters højde og efter 4 dage ramte vi Vildtland.
Det var større end stort. Det er et storslået og voldsomt sted at køre hundeslæde. At komme ude fra den storslåede Indlandsis og se de voldsomme skrænter og pukler. For at sno sig frem og køre ned på den fineste nedkørsel og stå lige under Thulevarden. Det er vildt.
Det er et af de smukkeste steder i verden, jeg kender. Samt historisk er det et lige så vildt sted.
Tænk for ti år siden kom vi her første gang. Jeg havde aldrig drømt om jeg skulle stå her igen.
Vi slog lejr nede foran varden. Der står majestætisk og toner over Vildtland. Det er en af de flotteste byggede varder, jeg har set.
Da lejren stod, tog vi vores rygsække og en riffel og gik de små to kilometer der op.
Der oppe sad vi længe og nød udsigten. Vi fik knækbrød og the.
Vi havde også en bøtte med til vardebeskrivelse, da der ikke var nogen børre/beholder sidst. Vi fandt vores gamle vardebeskrivelse, og der var forsat ikke andre at finde.
For at eftertidens besøgende har noget at glæde sig til, lagde vi også en flaske Wanderum ned, som Jesper havde prøvsmagt godt og grundigt først. En rom som nogle kammerater fra Eventyrernes Klub laver. En sjov lille ting synes vi. F.eks. har Pearys Varde ved Kap Morris Jesus en flaske snaps.
Thulevarden er bygget af 1. Thuleekspedition i 1912. Hvor deltagerne var
* Knud Rasmussen (Dansk/grønlandsk)
* Peter Freuchen (Dansker)
* Uvedloriark (Grønlænder)
* Inukitsork (Grønlænder)
Det var deres sidste varde, før de drog hjem over Indlandsisen til Thule, efter deres ekspedition. Men mere om den i næste indlæg.
Efter en times tid, gik vi ned i teltet og kunne sove med varden tronende over os, som nu har to vardebeskrivelser og en rom fra os.
Jeg har vedhæftet et billede af hvad Knud Rasmusssen skrev da de drog hjem her fra. (Kan du lide ekspeditions historie, så bør du læse Knud Rasmussens beretning om 1. Thuleekspedition). Håber den kan læses.
Sikke en oplevelse igen, og det var kun starten af Vildtland. Meget mere ventede os.
Erik
Indlægget er opdateret: 10. december 2020

I love reading your reports. Thank you so much. I dream about you two luckiest explorers in the world.
Hej I to lykkelige og heldige pensionerede fupper,
Det er SÅ skønt at høre, at i nu får de helt store oplevelser efter ganske mange ugers strabadser og stormvejr.
Vi kan virkelig godt forstå, at gensynet med Vldtland og med Thulevarden er et højdepunkt for jer.
I må gerne lige fortælle om, hvordan det går med hundehvalpene! Men ellers vil vi ønske jer endnu flere gode dage, nu da det snart er slut med den fantastiske tur.
Vi glæder os til den fyldige beretning og til foredrag med fantasiske billeder fra jeres vellykkede tur.
Vi kan stadig ikke rigtig fatte, at de ulvebilleder er autentiske – det var også kun en Erik, der kunne få det til at lykkes!
Fortsat god tur !