Efter endnu en dejlig nat her oppe, endda med nordlys (dog på nær min hosten og hakken), var det allerede blevet den sidste af vores 4 forberedelses dage. 

Vanen tro, var det op klokken 7. Det betyder jeg står op og der sidder 5 deltager klar, ved et dækket bord. Jeg tror alle har fået sovet ud nu. Vi kunne gå ud til endnu en flot dag, dog med lidt flere skyer end de sidste dage. Alt udstyr blev læsset på pulkene, og vi gik de 75 meter ned til vores lille sø. Alle var blev advaret om at passe på ned af bakken til søen, så vi ikke fik nogen skader her før start. Vi gik igang med den sidste indøvning, først var det redningersøvelser, så gik vi rundt på ski og med fuldt læs for at prøve det og øve marchrutiner, skiftes til at gå forrest, varmeregulering af tøj, hvordan vi holder pauser eller folder ud til at slå lejr. Der naturligt ført til at vi slog telt op igen og prøvede at indrette os med soveposer, tasker, brænder, køkkenudstyr og hvad vi har i teltet. Det giver altid en god snak om rutiner og arbejdsgange, da der er mange ting der skal klares hver aften. 

 Pausen i dag var lidt anderledes, da jeg havde hentet en bil og sntog vi på byrundtur for at se Kangerlussuaq, vi kørte rundt og så de forskellige dele af den lille bygd/lufthavn, der er præget meget af, det er Amerikanerne der byggede den under Anden Verdenskrig. Vi besøgt også Birthe i hendes andet firma, ”Niviarsiaq Uld” der laver uld og uldprodukter af Moskusokse uld. Hun har produktionen lige fra begyndelsen, når de får skind ind fra de skudte moskusokser til slagteriet, over 1.000 skind klipper de og tager ulden af, der bliver spundet til garn, som de så laver de vildeste huer, handsker, osv. af, det er altid sjovt at se hele processen. Sådan hyggede vi os i 2,5 time. 

 Efter middagsmaden øvede vi de sidste ting, som var nedtagning af telte og lidt mere redning. Nu kan vi ikke øve mere, nu er vi bare så klar til at komme af sted, men vi må vente helt til i morgen formiddag, før vi kører mod isen og vores eventyr. Alle sidder her utålmodig i KTC’s vandrerhjemmet, overmætte af alt for meget god mad, og vi bare glæder os. De fleste spiller kort og prøver at blive enige om reglerne og aftenen byder også på dagbogsskrivning for at kunne skille dagene ad bag efter. Vil vil tælle minutter til vi endelig står i bunden af den stor Indlandsis, vil skal op og prøve kræfter med. Selv om det er farvel til civilisation i lang tid. Erik

P.S: Tak til Monica’s mand for at gøre bilen ren. En stor hilsen til tøserne.  P.P.S: Næste sted der skal gøre rent er blomsterværkstedet. Du skriver bare når det er gjort.