Vinden er næsten vores faste del af natten. Heldigvis var den ikke særlig kraftig i nat. Det var en varm nat og morgen, forholdene så ud til at blive gode. Da vi drog afsted var det med en let vind i ryggen, i dag var det overskyet med høje tynde skyer, men solen kunne ses igennem, og der kom masser af lys ned til os.
Da det ikke var særlig koldt, gled pulkene super godt over sneen. Det var så lunt, at vi hurtigt måtte have et større tøj skift, flere af os var i løbejakker. Det var stort set perfekte forhold, det gled godt, rart vejr at arbejde i og uden vi blev kolde i pauserne. Selv om føret ændrede sig lidt, til noget bumpet og skavlet, så var det forsat fint at gå i og vi kunne holde en god fart.
Jeg kan næsten ikke forstå hvor godt vi har haft det den seneste tid. Sneen er utrolig flad i år, der er ikke mange skavler og det er forsat utrolig lunt. Det kan få mig til at frygte for temperaturen når vi kommer laver ned.
Idag kom vi 30,2 km på de 7,5 times arbejde, men det føleltes mere harmonisk og rarere idag. Holder forholdene og alles kroppe er vi nede om 6 dage, det kunne være skønt. Men det her er Grønland og Indlandsisen, her kan vejr og forhold ændre sig dramatisk hurtigt. Det har jeg prøvet mange gange, så jeg tror på intet, før vi står helt nede.
Hver aften spiser vi aftensmad sammen i et telt, det er hyggeligt, vi kan snakke om dagen og får klarlagt de forskellige ting, en hyggelig og nødvendig ting. Efter maden da det andet telthold gik, var der en måge uden for, det har jeg aldrig set så langt inde. Normalt ser vi snespurve og gråspurve på vores ture, men en måge. Lidt sjovt. Nu plejer vi vores kroppe. Alle sidder med det spinkle håbe, at vi kan gå ned uden dårligt føre eller dårligt vejr, det bliver spændende at se.
Erik
Dato: 23 april
Dag/lejr: 22/21
Km/km i alt: 30,2/389,8 (forventer i alt ca. 570 km) Højde: 2140
Vejr: minus 1-3 grader. Let til frisk vind fra vest. Høje tynde skyer, lidt sol.
Indlægget er opdateret: 10. december 2020
Hej med jer
Dejligt at høre, at I fortsat har gode forhold, det fortjener I vist også! Det er en herretur I er ude på, og jeg synes, at der tilkommer jer godt føre hele vejen ned nu. Så jeg har snakket lidt med vejrguderne, og bedt dem sænke temperaturen om 5-6 dages tid, når I begynder at gå ned mod den smukke østkyst! Jeg skal indrømme, at jeg fældede en tåre, da de første fjelde begyndte at vise sig. Det er en ubeskrivelig følelse, og den forstærkes, når man har måtte kæmpe for den! Et andet hold Bestående af Maiken, Magnus og Nanna lå vejrfaste i går 30 km øst for DYE II med 30 m/s, så der gik I nok lige øst om et lavtryk. Hold tungen lige i munden til det sidste, og giv den gas.
Mvh Robert
en søndagshilsen fra Hjerting på en klar og kold dag.
vi ønsker jer medvind på resten af turen.
det er virkeligt godt gået med over 30 km.
håber i har overskud til at nyde det.
det er jo ikke mange der i løbet af deres tilværelse gennemgår og oplever det i gør
hilsen til alle
Godt at i kommer derudaf, man kan føle lettelsen helt herned. Vejret i Danmark er stort set som hos jer, vinden nok en smule mere nordlig, men ellers. Fortsat god vind.