Besøg i fiskelejr

Vanen tro drog vi af sted fra morgenstunden. Da vi stod op var der ikke en sky på himlen, solen skinnede, og der var ikke en vind. Lige som vi pakkede kom vinden pludseligt og kraftigt, med en frisk til hård vind. Hvor kom den lige fra? Heldigvis var det side- og medvind. Så vi tog af sted.

Efter det første sving var vinden væk igen, lige så pludseligt som den kom, og vandet var helt roligt igen. Det var helt mærkeligt at have en helt blåh immel, det har vi ikke haft mange gange.

Vi nød det der ned ad, der var god strøm i floden og bjergene var flotte. Det var dejligt at have bjerg op på begge sider med flotte skrænter, klippeformationer og masser af træer, der gav en dejlig afveksling.

Det var virkelig dejligt, og vi fik igen besøg af måger, ravne og ørne. Efter 3 timer var det os der skulle på besøg, vi lagde til en lille by Rampart en meget lille by. Det har faktisk været en kæmpe by med guldgravere i gamle dage og var større end Fairbanks. Men i dag er det en meget lille by, uden butikker eller noget. Lidt som de sidste byer vi har besøgt. Igen så vi ingen mennesker.

Vi forsatte ned ad Yukon, med middagsmad på floden og nød det gode vejr. I korte perioder kom der lidt vind.

På den her strækning er der en del fiskelejrer med hytter, skurer og hvad der skal til, dog står mange øde hen.
Sidst på vores dag kom vi til en fiskelejrer og der var et par små børn der legede i vandkanten og en mand stod vagt. Vi lagde til for at sige hej og kort efter var der 7 personer nede og sige hej. Vi blev inviteret ind og se lejren og fik en rundvisning, da der var masser af historie.
Efter et par timer og alle blev ved at spørge om vi blev, besluttede vi at blive. Vi slog telt nede ved fiskeskuret og har hygget os hele aften i selskab ned en dejlige mennesker.
Her er også et par fra Schweiz, med to børn og lidt familie til det par (Carrie og Chuch), der har lejren. Carrie og Chuck der har stedet, har masser af hunde og Carrie har kørt hundeslædeløb, så snakken gik. Vi fik fiskesuppe med grønsager og vi bidrog med knækbrød, popcorn, lakrids og skumfiduser til bålet til de Schweiziske børn.

Det var en virkelig hyggelig aften og en utrolig gæstfrihed.
Erik

Dag/lejr: 49/42
Km/km ialt: 72,4/1993,3 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 85 meter
Vejr: 9-22 grader. Sol og ikke en sky. Vindstille til frisk vind i perioder.
Pos: Se under ”GPS-kort” for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *