Tine: Pagajerne er skiftet ud med vandrestave for en stund. Min core, skuldre og arme får lidt tiltrængt hvile, efter en noget brat og stejl genoptrænings kurve for min arm, der har været skadet årets først knap 5 måneder. Det er heldigvis gået fornuftigt de første dage i kajakken.

Med vandrestavene i hænderne er benene kommet på arbejde, og vi nu sidder i Sheep Camp et godt stykke oppe ad den berømte Chilkoot Trail. Vi er endelig igang med aftensmaden og klokken er selvfølgelig alt for mange, lidt over ni.

Endnu en dag med mange historiske indtryk. Dagen startede i Skagway, hvor vi fra morgenstunden skulle på Chilkoot Trail Office og købe tilladelser til vandreturen. Normalt skal der reserveres en plads til at vandre ruten, da det er meget reguleret. Der gives tilladelse til at bare 50 personer starter dagligt, de fleste tilladelser reserveres forudgående. Der gives dagligt tilladelser til en håndfuld “walk in’s” som os – på grund af kajakturen forinden, vidste vi ikke, hvornår vi kunne var klar. Vi havde dog også i Whitehorse undersøgt mulighederne, og fået oplyst at vi var der tidligt på sæsonen og der ville ikke være fyldt.
Vi fik kontakt til en kvinde, Ann, der kørte os de ca. 16 km ud til starten at vandeturen. Endnu en sjov personlighed, der gav vores dag lidt ekstra krydderi.

Inden vi startede på selve vandreruten, havde vi et par historiske erinder, vi ikke vil gå glip af.

Dyea City

Dyea City, Alaska
I dag er Dyea en forladt by, uden liv her i Alaska. I dag ligger byen i Klondike Gold Rush National Historical Park. Før det har det altid været et samlings sted for Tlingit folket og deres handel med indianerne på den anden side af Chilkoot Trail.

Dyea lå hvor floden ”Taiya River” løber ud i havet, ved den stor slette ”Taiya Inlet”

Under Gold Rush, opstod der en livlig by, fordi det var her 1000-vis af guldgraver ankom med små både og færger fordi, Dyea havde en lavvandet havn, men lå tæt på bjergpasset ”Chilkoot Trail” over til Yukon River, så det var et godt sted at starte at gå over.
Først ankom man dog til Skagway med større skib, dem der selv vil slæbe deres grej videre, valgt så at blive sejlet videre til Dyea, for at begynde deres lange rejse mod Dawson, ca. 800 km, der først startede med de 53 km Chilkoot Trail, før resten kunne sejles.
Ville man ikke bære over Chilkoot Passet, så skulle man blive i Skagway, det var her fra heste ruten til Yukon gik, via White Pass, hvis man havde flere penge, til at leje transport eller købe heste. (Mere om Chilkoot Trail og White Pass i morgen)

Da Dyea var på sit højste i slutningen af 1897 til foråret 1898, var der 150 forretninger og der boede 5.000-8.000 personer løbende. For langt de fleste folk handlede det kun om at skaffe udstyr og komme videre så hurtigt som muligt. Men for dem der blev handlede det om at tjene penge på de folk der havde guldfeber.

Nogle af firmaer var:
• 11 Advokater
• 7 Ejendomsmæglere
• 5 Banker
• 19 Fragt Virksomheder
• 2 Lagerforretninger/bygninger
• 48 Hoteller
• 47 Restauranter
• 39 Bar
• 2 Bryggerier
• 2 Aviser
• 5 Fotografer
• 3 Bedemænd
• 1 Kirke
• 4 Kirkegårde
• 1 Skole, fra maj 1898 til juni 1900
• 1 Brandmandskorps (frivillig, ingen bygning)
• 7 Læger
• 1 tandlæge
• 2 Hospitaler
• 2 Telefon Virksomheder

Det var da der blev bygget en jernbane fra Skagway ind over passet ”White Pass Trail” og videre mod Dawson, at Dyea blev forladt, ingen ønskede at tage den hårde tur over ”Chilkoot Trail” mere.
I 1898 da jernbane åbnede blev der kun 500 person boende i Dyea, i 1905 var der under 250 og kort tid efter, var det helt slut. Ikke en bygning er tilbage i dag og alt ligger i skov. En kort hektisk ære for byen. Folk pillede simpelthen deres bygninger og grej ned og tog det til Skagway og opførte det igen, eller drog videre ind til en ny by, for at prøve lykken der.

Det var heller ikke en rigtig by, det var mere en stor omgang mudder, med hastigt opført huse, for at få gang i sin forretning. Mange ”bygninger” havde kun en pæn facade, alt bag ved var mindre godt eller et telt. Den måde at bygge på hed en ”False front” der skulle give indtryk af noget godt og varigt, selv om byen lige var opstået. En af disse False front, står tilbage som det eneste i skoven.

Som Skagway mener man også at Dyea var styret og kontrolleret af Soapy og hans mænd, da der også var penge at narre fra folk her. Læs mere om Soapy i afsnittet fra igår.

Dyea var også ramt af en tragedie “Palm Sunday Avalanche”, en stor lavine, der ramte opgangen til ”Chilkoot Trail”, den 3. april 1898, hvor omkring 100 personer omkom med et slag. Folk måtte graves ud, og en ny stor kirkegård opstod ”Slide Cemetery”, hvor vi startede i dag.
Det var en spændende oplevelse at se gaverne, jeg kan ikke lade være med at tænke på hvem der bar alle de omkomne helt her ned, i stedet for at begrave dem de 25-30 km oppe ad Chilkoot Trail. Alle have så travlt, men venner eller familie, har taget dem helt ned.

Sikke en oplevelse at besøge Dyea området for os i dag, som sagt var kirkegården spændende og tanke vækkende. Men by området var godt at se efter alle de timers læsning, men det var meget dårligt mærket og kortet passede slet ikke, så det var lidt en skuffelse, men noget vi skulle se, når vi var her.

Kilder link
• en.wikipedia.org/wiki/Dyea,_Alaska
• www.explorenorth.com/library/history/bl-dyeacemetery.htm
• www.nps.gov/klgo/learn/historyculture/dyea.htm
• en.wikipedia.org/wiki/Tlingit
• en.wikipedia.org/wiki/Alaskan_Athabaskans

Efter 1,5 time rundt i Dyea og kirkegård, kunne vi gå ud på den berømte vandrerute Chilkoot Trail i fodsporet på de gamle handelsruter for eskimoer og Indianere, men mest kendt for de mange guldgraver, der blev ramt af guldfeberen.

Vi vandrede af sted og har virkelig nydt dagen. Det var været meget meget smukt.

Tine: Adfærd på Chilkoot Trail, specielt på de tvungne lejrsteder er meget reguleret, primært på grund af de mange bjørne i området, og selvfølgelig også for at bevare området godt. Der er skabe til mad, snacks, tandpasta, solcreme, brændere, fuel.
Vi har været super positivt overrasket over stien, naturen og det at være her. Det har været meget varieret terræn, og vi har kun mødt enkelte mennesker – der er vist næsten ingen undervejs endnu.
Og bjørne det er her. Vi har set rigtig meget bjørnelort på stien, både af ældre og nyere dato. Jeg er altså stadig noget ræd for de noget så fine bamsedyr, og jeg behøves ikke stå ansigt til ansigt med dem. Jeg tror, at spidsen af mine vandrestave (helt tilfældigt) har ramt en sten i 8 ud af 10 stavisæt, så jeg fik meldt min ankomst – tror Erik var træt af den larm efter ni timer.

Dag/lejr: 6/6
Km/km ialt: 27,5 km, her af 24,2 km på Chilkoot Trail (padlet 134 km i alt)
Højde vi ligger i: 330 meter
Vejr: 16-20 grader. Til morgen let regn og overskyet. Det klarede hurtigt op og vi har haft masser af sol og få skyer. Let til frisk vind.
Pos: Se under ”GPS-kort” for vores rute på Chilkoot Trail

Samarbejdspartner, Yukon River