Sensommer over Yukon River

Tine: Vi sidder og koger i teltet, den lumske arktiske sol bager ned på teltet her kl. 20, og her er ikke en vind, der rør sig. Det blev pludseligt helt sommeragtigt igen. Vi er desværre nød til at have myggenettet lukket til, da her er ret mange knot uden for. Så den smule gennemtræk, der kunne havde været, må vi drømme os til.

Vi havde en rigtig flot morgen, køligt og stille. Mosekonen bryggede over det lille løb, vi startede ud i, rigtig flot. Vi mødte flere bævere, der gav os nogle store plask med på vejen, og fik igen fornøjelsen af at se falke og ørne.

Dagens første mål var at komme til det lille bysamfund Marshall, som vi nåede midt på dagen. Vi blev allerde nede ved breden mødt af venlige lokale, der kom hen og hilste. Jeg var den første, der stak på bytur, og gik en tur op på skolen for at høre, om vi måtte låne lidt wifi i 10-15 min. Vi har ikke haft ordentlig net siden broen for 3 uger siden (Ja, det bliver bare kaldt “broen”, da Dalton Highway er det eneste sted i hele Alaska, at der er en bro over Yukon).

Der er først skolestart d. 23. august her, hvilket er noget senere end andre stater. Her tages hensyn til at der fiskes og elgjagten er gået ind, som mange børn deltager i. Men der var liv på skolen, da det administrative personale og skolelærerne var i fuld gang med forberedelserne til det kommende skoleår.

Jeg kom kort på nettet, mens der var flere henne og hilse og spørge til vores tur. Vi fik lagt lidt billeder op på Eriks Facebook side “Kom Ud”, tag evt. et kig der. En skolelæreinde Janett kom stolt hen og fortalte, at hendes søster næsten lige havde været i Danmark med hendes arbejde (Novo), så Janett var helt med på hvor og hvad Danmark var.

Hvis du har fulgt os, har du læst, at vi har lagt til ved alle de små bysamfund. Det har hovedsageligt været gode oplevelser, men det har også tankevækkende og lidt trist. Vi har set, oplevet og hørt en masse de seneste måneder. Der er mange sider at se fortællingerne og oplevelserne ud fra. Der er mange nuancer, og det er svært at gengive det fulde billede, og de mange forskellige perspektiver på et par linjer.

Langt de fleste herude er meget fattige, de har ikke arbejde og lever på en eller anden form for understøttelse. Deres levevis er langt fra vores, og mange af jeres lukkede garager og udhuse er bedre bygget og isoleret end helårshusene her (her er typisk ned til minus 30-40 grader om vinteren) og her finder du mange steder storskrald inkl. biler, ATV’er og snescootere fra de seneste 5-20 år stående i forbindelse med husene. Det er lidt med forskel, om der er rindende vand og toiletter i husene.

Her i Marshall og også i Russian Misson, har det været en fornøjelse ikke at møde mennesker, der har virket til at være påvirket af alkohol/stoffer, men det har været mere eller mindre en del af bybilledet i flere af de små samfund. Understøttelse i form af madbilletter kan eksempelvis videresælges, så der kan købes andre ting i stedet.
Flere steder bærer menneskene også præg af det hårde liv, der leves her, og manglen på de faciliteter, vi andre tager for givet. Eksempelvis mangler mange voksne flere tænder. I Russian Mission havde flere af de børn, vi talte med fået erstatninger til mælketænder, der var forsvundet alt for tidligt.

Her er også mange lokale, der rigtig gerne vil det bedste for bysamfundene, og gør en stor indsats. Og så er der dem, der kommer helt udefra, og kommer til byen med værdifulde kompetencer, der gør en vigtig forskel. Og her kommer vi tilbage til besøget på skolen tidligere i dag. Skolelærerne kommer som oftets udefra og fra andre stater, og tager et eller flere år på skolerne herude. Skolelærerne får stillet bolig til rådighed, når de kommer til de små byer.

Janett har været på skolen i 4 år, og kom med en del års erfaring i arbejdet med skolebørn. Det er jævnligt svært at få skolelærer til byerne, og mange holder kun et enkelt skoleår. Janett og hendes kolleger gør en kæmpe forskel for for børnene her. De er med til at give dem et godt skolemæssigt fundament, og også nogle gode faste holdepunkter i dagligdagen. I flere af byerne har skolebygningerne (sammen med lærerboliger og lægeklinikken) været de flotteste og nyeste bygninger i byen, hvilket bevidner om de investeringer, der er gjort fra statslig side de senere år.
Der er flere af børnene, der har været på sommerferie i den “Bible Camp”, vi besøgte, og Janett kunne fortælle at børnene var glade for det.

En af pedellerne på skolen var henne og hilse, det var ham vi mødte i lejren i går. Hans søn havde skudt 16 og han selv 4 gæs, så han var godt tilfreds.

Skolen her i Marshall skulle have ca. 120 børn, hvilket er ud af et totalt indbyggertal på ca. 350. Vi hilste på flere af børnene, der var søde og super nysgerrige.
Erik har en evne til at tiltrække de unge knægte, og han havde en følgesvend på 9 år med rundt i byen. Og stort set alle, der var nede ved deres både, kom hen og hilste, ønskede os velkommen til byen, spurgte til vores tur. Det syntes det var viiildt langt, vi havde padlet – det er det måske også 🙂 Vi fik også et par tip med til vores videre tur.

Vi padlede videre efter 3 timers besøg i byen og stoppede ind på byens kirkegård, der lå 5 km længere nede ad floden. En kirkegård også med nyere grave med unge mennesker. Hvorvidt netop de indgår i en del af den alt for høje selvmordsrate, ved vi ikke, men det er et problem, der desværre fylder meget herude.

En time senere slog vi til den første nogenlunde lejrplads efter endnu en indtryksfuld dag på og ved Yukon floden.

Marshall

Marshall 1953

Lille by ved Yukon River med ca. 350 indbyggere og omkring 91 huse/hytter. Befolkningen er fordelt med ca. 97% eskimoer.
Byen var tidligere en ren eskimoer, som en ekspedition mødte i 1880. Da kaldte de lokale byen for ”Uglovaia”.
Det stille liv, ændredes i 1913, da der blev fundet guld ved den nærliggende flod ”Wilson Creek”, ca 7 km oppe i land. En af de sidste guldbyer der opstod i Alaska, kun 3 kom efter.
Guldgraverne slog sig ned ved eskimoerne, da flodbådende kunne lægge til her. De omdøbte hurtigt byen til ”Fortuna Ledge”, efter det første hvide barn født i byen (1916) Fortuna Hunter eller om det var hende der blev opkaldt efter byen, ved ingen med sikkerhed.
Som altid når guldfeberen greb fast, kom der flere og flere folk til, byen nåede hurtigt op på omkring 1.000 indbygger. Det blev til en by med postkontor og andre faciliteter. En af de store begivenheder var, når der var dans i Marshall, så kom folk til byen for at danse med, helt fra Russian Mission kom de. I dag er der forsat dans i Marshall.
Få år efter, omkring 1925, var det en spøgelses by som mange af de andre guldgraver byer, når guldet var væk.
Eskimoerne havde det igen for dem selv. Dog med lidt Russiske missionærer og kirke.
Senere omdøbte man byen igen, efter Thomas Riley Marshall, Vice Præsidenten under Woodrow Wilson from 1913-21, som blev anerkendt som det officiel navn i 1984.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Marshall,_Alaska
• explorenorth.com/alaska/history/marshall-history2.html
• explorenorth.com/alaska/history/marshall-history.html

Dag/lejr: 71-61
Km/km ialt: 38,7/2979,6 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 11 meter
Vejr: 12-25 grader. Kølig morgen, få skyer, svage vind og sol på vej op. Resten af dagen få skyer, masser af sol, skiftede vind mest svag, i korte perioder frisk vind. Meget varmt fra middag og frem.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *