sommer, Alaska, sne, frost

Havde en god nat og da jeg stod op kunne jeg konstatere at der lå 1-2 cm sne over alt og det var frost vejr. Grundet frosten er fugten lidt væk fra luften, så det føles mere behageligt.

Dog var det koldt at pakke et frossen telt sammen. I den anledning havde jeg forsynet mig med fleecehandsker og store luffer, det kunne mine finger kun lide.

Jeg lagge ud med at gå godt op ad. Over den næste 1,5 km, ventede 300 højde meter, til passet i omkring 1600 meters højde.

Det var helt ubeskriveligt flot og dejligt at gå. Da jeg først var pakket og jeg var godt beskyttet bag regntøj, hætte og store luffer, kunne jeg bare nyde.

Første den slugt hvor jeg gik i vandfaldet, med sne og is, senere på de store bakker af løse sten og små vandløb. Frosten hjalp mig lidt da overfladen var frossen og dermed mere fast.

Jeg gik stille og roligt og med små skridt arbejde jeg mig til toppen. Her blæsten det godt og sneen fløj rundt. Der var et fantastik skue ud over de næste dale og de stejle bjerge med ny sne på.

Jeg skulle med det samme stejlt ned, heldigvis var det bakker med små løse sten, så jeg kunne let gå ned og glide et lille stykke hver gang jeg tog et skridt. Det tog en del af belastningen af. På en time og ti minutter var jeg over og næste nede igen, små 2 km.
Så snart jeg var under 1200 meter igen, var sneen væk.

Den videre tur gik ud af en dal. Det var meget kuperet og der var store slugter, hvor floderne løb i. Heldigvis var alle bakker og sletter, fantastiske at gå på. Så jeg kunne krydse mig igennem det og over til næste dal.

Her lå en store slette med mange bakker, jeg fandt en perfekt vej igennem det hele og gik de næste timer mellem 3,2 og 3,4 km/t helt vildt.

Det var så flot, som om jeg er kommet på et helt nyt eventyr. Sneen tog til, men er forsat meget mere tør end al den regn. Som altid begyndt krafterne at løbe ud sidst på dagen. Skuldrene prøvede at fortælle mig at rygsækken var blevet tungere i løbet af dagen. Kroppen er meget kreativ med at sende signaler til hjerne om hvor uretfærdigt det er at gå sidst på dagen.

Dagen igennem kom jeg tæt på mange småfugle, fordi de sidder og trykker sig i græsset og buskede, for at komme i læ for vinden og sneen, så de høre mig meget sent.

Igen i dag som igår er der rigtigt mange ren gevir i området. Må være store mængder rener der trækker igennem her, i den periode de smider gevierne. Ligger også enkelt sekelet fra rener der er bukket under eller taget af bjørn eller ulv.

Over ordent en smuk dag, men store kontraster i landskabet og vejret. Slev om jeg havde sneen piskene lige i hovedet de sidste to timer.

Tog lidt længere tid at slå lejrer idag, da det var lidt svære at få stængerne i teltet da teltet var meget vådt og frossent.
Som altid er det rat at komme i telt og få de sjask våde støvler og sokker af. Igen tørre jeg lidt tøj og støvler i inderteltet, når jeg nu har fuel til det.

Det er de store kontraster mellem områderne og se landskabet ændre sig over årstider, der er så fedt ved de lange ture, som den her.

Erik

Dag / Lejr: 42/36
Pos: 20 68 06.532 / 151 04.725
Km / Km i alt: 18,5 / 539,5 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 905 meter. Gik fra 1308 til 1600 meter og ned her til
Tid gået: 08.15-15.30
Vejr: minus 3-8 grader. Overskyet, en del sne. Morgen frossen overflade. Is i kanter af vandløb.

 

 

Sne, frost, sommeren, Alaska

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020