Endelig blev det dagen, hvor vi skulle videre nord på, til næste etape. Efter morgenmad, var det tid til at pakke og sikre mig alt var med. Jeg tog alt grej ned og ud foran hotellet. Fik også sagt pænt farvel.

Klokken 10 kom Gleen og hentede mig, vi smed mit grej ind bag i en kasse / skuer han har bygget på sin truck og drog afsted. Først gjorder vi stop i et supermarkede, for at købe en sandwich i SubWay og lidt at drikke.

Herfra startede vores tur nord på, vi fulgte først de større hovedveje, før vi ramte The Dalton Highway, det er den der køre hele vejen op nord på til Deadhourse og de mange olie boringer der oppe. Vejen skiftede mellem asfalt og forholdsvis gode grus stykker. Langs vejen bugtede sig den lange olieledning. Det er en gammel truck vi køre i, så vi gav os god tid og lod de mange lastbiler på vejen komme forbi.

Terrænet blev mere og mere bjergrigt, vi kørte op og ned af nogle pas. Træerne kom og gik alt efter højde. Vi kørte også i et kæmpe område hvor der har været skovbrand for ca. 10 år siden, vildt at se alle de afbrændte træer, med alt det grønne på vej op i mellem.

Det var en del mere trafik end jeg havde forvente, masser af lastbiler, men også biler med campingvogne. Vi så også en del motorcykler og omkring 10 cykelister fordelt på 6 hold eller enkelt personer. Snakken er gået hele dagen i bilen. Gleen har heldigvis været god til at fortælle om alt fra himmel til jord. Han er selvstændig tømmer, der mest laver ombygninger og vedligeholdelse på hus. Gleen er omkring de 55 år vil jeg gætte på og har snart boet i Fairbanks i 50 år. Herligt at høre om jagt, både ture og flyvetur, da Gleen også har sit eget fly.

Vi tog en del små stop for at tisse af og strække bene. Hele dagen igen har udsigt været fantastik og efterhånden kom vi op i bjergene. Der er forsat meget sne på toppen, så bliver spændende og se hvad det giver af vand og udfordringer når jeg engang kommer ud.

Hen på eftermiddagen, begyndte truck at trække dårligere, der kommevidere røg ud af udstødnigen og motor gik lidt mere ujævnt. Vi holdt ind og kikkede, alt så godt ud også olietryk og temperatur, så vi holdt på og håbede på at det holdt.

Lidt over 18 var vi fremme ved landingsbanen som ligger lige op af en vejarbejder lejr på den anden side af vejen. Vi slog telt op og indrettede os. Det er ikke grej der mangler. Et pænt stort telt, bord, stole, mv. har han med.

Mens vi slog telt kom en bil med og fortalte at der var en brunbjørne 1-2 km op af vejen på vej denne vej. Desværre er den ikke dunket op. Jeg månhave første Bjørn tilgode. I dag har vi set egen, jordegen, en rød ræv og ravnen, lidt med herligt at se.

Resten af aften er gået med at indrette os og vente på Jeff og hans fly. Deres er han ikke kommet endnu. Klokken er lidt over 22. Så vi er lidt spændte om han bare er kommet sent afsted eller er blevet stoppet af vejr eller tekniske problemer. Håber virkelig han kommer snart.

Nu skal jeg være her et par dage, så der kommer nok ikke til at ske så meget. Men i dag er jeg kommet et stort skridt nærmere start.

Erik

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020