Dato: 17. maj 2011
Lejr / dag:  Lejr 33 / Dag 43
Pos (google):  65 35 52.2 / 12 08 27.2 (kan sætte diretke ind i Google Earth)
Distance roet:  37,6 km (i alt 1325,8 km)
Rotid: 7t50m (09.20 til 17.10)
Vejr: 7/8 høje tynde 6/8 lave, en del regn byger og lidt sol. Vindstille til 6 m/s s-sv. 8-14 grader.
Bølger, havblik til 30 cm bølger fra s
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

 

Efter en herlig middag med Bent og Inge fra Havnomaden, samt en masse billeder fra deres kajakture, gik jeg op  for mig selv, og i seng kl. 22.45. Kun bare ikke sove og da jeg faldt i søvn drømt jeg helt vildt. Op. 07.30 pakke og spise stille og roligt, havde pakket kajakken kl. 9. Bent og Inge kom ud og tog nogle billeder og sagde farvel. Jeg kan kun sige det har været nogle rigtige gode dag ved Havnomaden.

Kl. 09.20 kunne jeg ro af sted, jeg var inviteret til at deltage i den Norske Nationaldag men måtte heller holde på, kunne godt høre i radioen helle morgen at der var godt gang i den med at fejre dagen. Det er en fridag og stor fest mange steder.

Mit humør var højt fordi det var havblik og vindstille, lidt lumret. Gik bare der ud af den første 1,5 time, havde endda fundet wing-pagajen frem den sidste halve time men så kom jeg lidt mere fri og fik en del modstrøm, der kom regnbyger ind med en del vind ca. 4-6 m/s som modvind og modbølg. er. Pludselig skulle jeg arbejde for at holde 4-4,5 km/t. Det var forsat flot men alle de små øer, med sol huller i skyerne, regnbyger, osv. Regnede med at strøm ville tage af længere ude. Men det skete ikke, det blev en hård dag i kajakken, blev ved med at have modstrøm og modvind, troede strømmen ville vende på et tidspunkt, men næ nej. Tager på kræfterne når der skal arbejdes for så lav en hastighed. Igen var det om at komme ind i læg af en ø når jeg skulle holde en pause, så jeg ikke blev vendt og bakkede for meget tilbage. Havde lige regnet med at tage et godt ryk i dag, men som dagen gik, besluttede jeg at stoppe som jeg plejer, fordi bruger for mange kræfter i forhold til fremdriften. Håber på bedre strøm i morgen. Så holdt kl. 17.10 hvor jeg kunne gå i land på nogle runde klipper og gå op og ligge i lyngen / mosen.

Så ingen havørne i dag. I stedet så jeg en masse edderfugle, gæs og som noget nyt en masse traner. De lidt mærkelige, flyver 10-50 meter af gange og kikker igen, sådan kunne flere af dem blive ved i flere 100 meter, kunne ikke forstå jeg blev ved med at ro. Jeg så også noget jeg slet ikke kan forstå, jeg så en gås med gæsling, første troede jeg ikke på det, men kunne se der var en lille på siden 50-100 meter fra mig ude i havet. Så fløj gåsen ind foran mig og blev ved med at flyve lidt foran mig og lande igen, for at lokke mig væk, så var jeg ikke i tvivl mere. Kunne kun se den ene gæsling, men om der var flere er jeg ikke sikker på, ville ikke ro hen og stresse den og moren. Jeg synes godt nok det er noget tidligt, men ved det faktisk ikke? Har det enkelte lomvie, lunder og tejst men meget få. Har næsten ingen både været i dag ellers er det eneste jeg har set til nationaldagen, er det Norske flag over alt på broer, ved huse, osv.

Jeg fik slået telt lidt skuffet over kun at være nået 37,6 km men den energi jeg har lagt i det. Men det jo netop charmen ved langtur, at alt ikke går efter planen. Det går videre i morgen.

Der er en nye artikel om turen Skandinavia rundt i kajakk, i Helgeland Arbeiderblad af Jarl G. Sandholm næsten rigtig, har også andre end Norske sponsere, men har gode Norske sponsere ;-)

God aften

Erik