facebook_pixel

Når kilometerne bliver ekstra lange

Tine: Det var måske ikke det sødeste, men jeg syntes altså ganske bestemt, at jeg hørte noget uden for. Og jeg synes, at det er en rigtig mand, jeg er på tur med. Efter at have lyttet og forsøgt at skille finregn, klik fra bjørnehegn, bæver plask, flodens klukken og lidt vind fra, så syntes jeg altså stadig, at der var andre lyde.

Hvad gør en rigtig kvinde, der har en rigtig mand med på tur? Hun vækker ham midt om natten, og beder ham om at gå ud i mørket og regnen og kigge efter. Og så kunne han jo passende skifte batterierne på bjørnehegnet samtidig, den havde indikeret, at det var ved at være tid.

Jeg er ikke helt sikker på, at Erik havde brug for at lege “rigtig mand”, men han fik gode bonus point hos mig. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det var gengældt.
Om der var noget udenfor? Jeg tror, at Erik fik skræmt det væk, da han lynede teltet op, for han kunne ikke se noget 🙂

Erik: Hvad tror kvinden? Jeg kan da intet se i mørke og regn. Skulle jeg se hvilke dyr det var? Skulle jeg råbe op og skræmme det væk? Der stod jeg og kikkede og ønskede bare at sove. Jeg prøvede at tænde lygten, men grundet den tætte støvregn, var der meget kort sigt. Fedt, så kunne jeg få tisset af. Der var selvfølgelig intet som helst! Det er måske også lidt lettere at råbe op inde i teltet og høre om der er noget der løber væk.
Selvfølgelig gør jeg det for min kæreste (og min svigermor).

Vi fik nogle flere timers søvn, flere bæver-hale-plask og desværre også flere genopustninger af vores underlag. Vores lappe projekt i går, havde ikke været en succes.

Vi padlede afsted i endnu en grå morgen med lave skyer og finregn. Vi var hurtigt ude i Yukons brede hovedløb, og lige så hurtigt mistede jeg illusionerne om en god dag på vandet med en masse gode kilometer. Det regnede, vi kunne ikke se til den anden side af floden, det virkede meget stort i dag, og man kunne gå hurtigere end vi padlede. Bare 5 km/t kunne vi hive den op på, ingen strøm til at hjælpe os på vej. Og min krop har været friskere, end den er nu. Drømmen om at nå til næste by, Emmonak, 56 km længere nede ad floden (og 110 km fra Mountain Village, vi forlod i går), blev hos mig definitivt pakket væk, da vi efter to effektive timer havde blot havde padlet 11 km, det var godt nok de længste kilometer, vi har padlet længe.

Der var godt nok ikke så meget at se på, en flodbred med “cut bank” – is og vand har skåret en lodret kant, og buske/træer står i kø for at falde i flodens gab. Ind i mellem blev tomrummet på den anden side afløst af en ø tættere på eller vi blev beriget med endnu en regnbyge. Midt på dagen der lidt mere fart på kajakken, og solen skinnede i få minutter ned gennem regnskyerne og gav nogle fine regnbuer, se billede. Vi så et par bævere og flere rovfugle.

Det er på sådan en dag, at Eriks disciplin og ønske om fremdrift giver både mening og værdi. Vi er ved at være så uvirkeligt tæt på målet, og med godt vejr kan vi komme til havet og retur opstrøms til Emmonak inden for få dage. Uanset hvor vådt og trist, det måtte være i dag, og uanset hvor langsom fremdrift var, så havde Erik mod på at fortsætte. Og da jeg til frokost var en smule desillusioneret og spurgte om hans tanker om resten dagen, var hans ønske at fortsætte gerne til kl. 16, og så slå lejr. Hvis altså min krop kunne holde til det.
Jeg forsøgte det bedste jeg kunne at lyde som om, at det var en god plan…det gav jo god mening. Og jo, kroppen havde heldigvis lidt bedre end i går.

En båd stoppede ude ved os i dag, det var to unge mennesker, Christy og Henry, de skulle lige høre, hvor vi kom fra og var på vej hen. De var fra “Fish & Game” i Emmonak og inviterede os til at slå vores telt op i deres camp, når vi kom til Emmonak. Det hjalp faktisk gevaldigt på mit humør, så var endnu en ubekendt faktor måske blevet lidt lettere. Og også solen kiggede lidt mere frem for en kort stund, sammen med blæsten som vi gerne havde været foruden.

Vi trak ind i et 5 km’s sideløb, der skulle være nogle øer, vi nok kunne ligge i læ af, og måske der også var lejrplads, da klokken nærmede sig kl. 16. Der var slet ingen læ, og der var overhovedet ingen medstrøm, og nej heller ingen lejrpladser. Erik var ikke helt tilfreds med sit rutevalg. Vi havde set flere fine lejrpladser tidligere på dagen, men nu var alt bare sump eller tæt buskads. Klokken passerede 16, og vi kunne godt se, hvor det bar hen af, for tilbage i det store flodløb var der bare “cut banks”, og med mindre vi er i nød, skal vi ikke lægge til ved en 1 meter høj skrøbelig jordkant med tæt buskads/skov, der skal fældes for at få plads til teltet.

Halvanden time senere lykkedes det at finde den acceptable lejrplads, og den dukkede faktisk først op lige uden for Emmonak, som var den oprindelige drøm om destination i dag, fedt! Våde, kolde, trætte og møg sultne, men pyt, det kunne der nu gøres noget ved.

I løbet af dagen var vi padlet forbi flere “forgreninger”, hvor Yukon løber ud mod havet. Vi ligger nu dér, hvor der er et løb/forgrening, der går ind forbi Emmonak, der ligger 2 km herfra. Der har været en del både forbi og alle vinker. En enkelt båd stoppede ind, vi troede at de skulle hente noget af det fiskegarn eller fiskekasser, der ligger lidt her fra. Men nej, de (Ron og Machella) ville bare lægge til og hilse på os, inden de sejlede op til deres fishcamp godt 40 km oppe ad Yukon.

Det var godt nok et farverigt besøg, vi ryster stadig smilende på hovederne ved tanken. Han var godt nok en “type” af den helt specielle slags. Han var hvid, hun var eskimo, se billede. De var begge sidst i 50’erne, og han havde boet her i 43 år. Han betegnede sig selv, som den eneste fisker på Yukon i Harley Davidson (håber det er stavet rigtigt) læderjakke med regnbuks overalls uden på, og så en lang fletning i hageskægget, der havde lidt rødt skær. Vi blev enige om, at det måtte være hans irske og vikingerødder, der kom frem dér. Han mente også, at han var den eneste hvide fisker her i området.

De havde 10 børn og 28 børnebørn proklamerede de stolt, og nævnte lige igen, at de ikke engang var fyldt 60 år endnu. Efter en stund hev de også en lille bitte 2 måneders hundehvalp op fra en kasse, den var godt nok kær, og røg selvfølgelig direkte i armene på Erik. Sjovt og underholdende lille besøg.

Vi fik varmet noget mad, og maverne er mætte, kroppene trætte og Erik er igang med anden halvleg af projekt find-huller-i-oppusteligt-underlag. Vi er rigtig spændte på dagen i morgen og håber virkelig på, at vinden lægger sig, og tidevandet vil være med os.

God nat fra Yukon
Tine

Dag/lejr: 77/66
Km/km ialt: 54,4/3197,4 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 4 meter
Vejr: 12-17 grader. Morgen kølig, diset og svag vind. Hele dagen meget skiftene masser af skyer og byger, men kort ind i mellem lidt blåhimmel og lidt sol. Frisk til hård vind fra nord.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Skriv et svar