Jeg nyder virkelig at komme på vandet på de her helt vindstille morgener, og i dag var bestemt ingen undtagelse. Der var ikke en vind der rørte sig, skydækket var helt lavt, men (endnu) ingen regn, floden arbejdede sig dovent men målrettet ned over landskabet. Og det var bare helt helt stille. Næsten meditationsagtigt.
Det var også lige, hvad der var brug for oven på det, der nok har været den værste nat på vores tur.
Vi havde som nævnt lagt os lige oppe for den lokale landgang i aftes i byen Anvik. Vi lå lige på lidt græs under nogle træer, over for missionærhuset og ved siden af det sidste lille stykke grusvej, der førte hen til kirken 30 meter længere henne.
Der var i løbet af aftenen nogle af de lokale, der var nede i bil eller på ATV og tjekke ved bådene, da der kom nogle heftige regnbyger. Der var nogle knægte, der kørte råddent på deres ATV, men ellers ingen aktivitet.
Men det var ikke alle, der synes vi skulle have en god oplevelse i byen. Over midnat vågnede jeg skrækslagen ved lyden af brølende ATV motor med gashåndtag i bund tæt på mit hoved samt et højt smeld og en skarp lyskegle der hele tiden flakkede ind mod os. Jeg var sikker på, at teltetbardunerne (der bevidst var lavet ekstremt korte) var blevet påkørt, og hjulspin og det flakkende lys betød at den ville brage ind i teltet igen. Halvt sovende halvt vågen var jeg skrækslagen, og Erik måtte lige vække mig helt i live, så jeg kunne trække vejret ordentligt. ATV’en forsvandt, inden nogen af os nåede at gøre mere, og der var ikke sket noget med os eller teltet.
Lidt senere kom nogle drenge igen på ATV, denne gang for at tage en bil der holdt parkeret, de kørte igen råddent, men ikke henne ved os, så vi gjorde ingenting. Som de snakkede lød det ikke til at de hverken var gamle nok til at køre den eller havde rent mel i posen. De forsvandt med ATV og bil, bilen kom igen lidt senere, og blev lydløst forladt.
Endnu engang og senere på natten kom den rådne kørte ATV igen, og kom helt tæt på teltet, og lød til at gøre klar til hjulspin. Erik var ved at flyve ud af soveposen, ATV’en gik dog i stå for knægten, og Erik råbte op, og knægten forsvandt hurtigt. Erik var klar til at gå ud af teltet med en gang peberspray, hvis knægtene nærmede sig, men de kom ikke igen.
Hold kæft hvor var det tarveligt. Til morgen kunne vi se at jorden var fræset op bare 70 cm fra teltet. Jeg har de gange, vi har sovet ved byer, været lidt bekymret for lige præcis sådanne situationer, da vi har set en del alkohol/drug påvirkede mennesker. Vi har snakket om, om vi skulle finde træstammer og lægge omkring, men har også syntes det var lidt voldsomt, da vi jo ligger væk fra stier/veje. Der skete intet, men vi var trætte og super skuffede da vi padlede videre.
Vi fik en formiddag med lave skyer og stadig hverken vind eller regn. Floden er ved at blive rigtig bred, nok 2,5 til 3 km i bredden, og vi kunne kun lige skimte den modsatte bred i det lave skydække. Der var heldigvis flere øer på vores side, der kunne udfylde det store tomrum. Der har været bævere, høg, falke, ørne og så så vi en fugl, vi endnu ikke har fundet ud af hvad er, se billede. Det er så fedt at se disse fugle på deres hjemmebane, selvom jeg ikke har det helt store fuglekendskab.
Og jo, selvfølgelig fik vi nogle gevaldige regnskyl på floden i dag. Det regnede og begyndte at blæse lidt op midt på eftermiddagen, og vores søgen på lejrplads gik igang. Vi padlede af sted uden held, men efter nogle flere km lå der en ø ca. 800 meter ude, her fandt vi en silt/sand ø med sparsom beplantning i forgrunden af en større ø. Den er ikke så pokkers høj, men super løsning.
Erik var ret tissetrængende og hoppede hurtigt i land, mens jeg fik tøjret kajakken til en strandet træstamme. Erik var gået lidt ind, vendt mig ryggen og var ved at grave kalorius frem, da han pludselig følte, at der var “noget”, der kiggede på ham. Og lige der ovre på det lave vand mellem de to øer stod en kæmpe elgtyr. Erik fik trukket sig tilbage, fattede kameraet og markerede over for mig at der var noget stort.
Elgtyren havde set os og lod snuden vejre i vinden, men den kunne ikke helt beslutte sig for, hvad der var klogest at gøre. Heldigvis blev den i nærheden de næste 10-15 minutter, hvor vi kunne nyde synet, inden den synes det alligevel blev for farligt og løb sin vej. Super flot oplevelse.

Erik: Vi fik slået teltet op i tørvejr, og mens vi gik rundt og ordnede alle vores ting og hang tøj til tørre, så jeg pludselig en mindre packraft (gummibåd) komme padlede hen i mod os. Jeg skyndte mig at tag nogle billeder. Lidt efter trådte Robert i land, en tysker på omkring de 40 år. Vi fik en ordentlig snak mens han fik en cigaret og jeg fik lagt lidt tøj til tørre og solceller ud. Vi snakkede en times tid, han er fotograf og foredragsholder. Han prøvede at forklare hvad han lavede ved at sige han hold en snak med billeder og video i et par timer. Det kendt jeg da alt til Han var noget overrasket over vi i Danmark også har foredragstradition, og ved hvad det er. Det har han ikke oplevet andre kender til.
Han har rejst i Kina og Sibirien i længere tid. Sidste år padlede han hele Donau floden, med sin packraft og cykel, som han skiftedes til at bruge.
Han har boet i Canada som barn, og padlet lidt af Yukon som barn.
Denne her gang var han startet med en spansk ven i Carcross i Canada. De havde padlet sammen i en kano, men i Fort Yukon splittede de op, da de ikke var enige om måden at rejse på. Robert har siden padlet alene i sin packraft. Det var ham vi hørte om i går i Anvik, hvor han lå sammen med et par der er på vej i kano, hvor han er Englænder og hun er måske Svensk, har ikke helt styr på det.
Hans spanske ven stoppede i Ruby.
Efter den lange snak padlede Robert videre. Jeg har ikke set noget af hans arbejde, men hans tidligere ture ligger her på hans hjemmeside, han opdaterer ikke fra denne tur, www.robertneu.de, jeg har ikke selv set den.
Lige før Robert padlede videre, begyndt det at regn igen. Så det var hurtig farvel og så få ting i tørrevejr. Efter nogle byger, har vi fået en skøn aften og har næsten fået tørret kajaktøj og solcellerne står og suger energi. Nu regner det dog igen.
Endnu en begivenhedsrige dag (og lorte nat).
Erik
Dag/lejr: 65/56
Km/km ialt: 45,0/2742,7 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 21 meter
Vejr: 13-18 grader. Morgen tunge lave skyer, fugtigt, svag vind. Formiddag, lave til mellem skyer, opklaring, svag vind. Over middag, lidt sol, kæmpe byger ind over. Eftermiddag, få skyer, sol og blå himmel ca 45 minutter. Aften sol og byger på skift, svag vind.
Pos: Se under ”GPS-kort”,for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River