Tine: Regnen slog mod teltdugen, det var rigtig dunkelt uden for, og halvt sovende satte jeg mig op for at tjekke, at vind og regnretning var ok i forhold til, at vi havde udgangen helt åbent. Jeg sukkede, og lagde mig til at sove igen.

Da vækkeuret ringede et par timer senere, var det første, der ramte næsen, stanken af fugtigt neopren og kajaktøj, der var taget med ind i teltet med håbet om, at det kunne få en smule tørre. Over hovedet hang de vandtætte sealskin sokker, der på ydersiden i ugevis har søbet i og været lukket tæt inde med flodvand 8 timer dagligt. De har holdt mig tørre, men føj hvor de stinker på ydersiden, når de ikke bliver rigtig gennemtørre. Eriks tøj lugtede sikkert ikke, det er jo mandetøj. Regnen var blevet til finregn i selskab med en frisk vind.

Erik stak ud i undertøj og tissede af, og han var tilbage før jeg var klædt halv på til at min krop, kunne gå ud. Erik mente ikke, der var myg. Fuldt påklædt og med en myggejakke, der stank af anti-myg, og arme der gik som møllehjul, skulle jeg alligevel belønnes med nogle stik og bid på baller og lår. Min krop er vist ved at vænne sig til at være målskive for myggene, nu er det bare de første 10-20 minutter efter stik, der er super trælse. Det kløede, min krop var træt og kunne slet ikke overskue, at skulle i det halvvåde stinkende tøj. Og nu havde det også blæst lidt op, og var kun 11 grader varmt.

Jeg må have set ynkelig ud, for Erik foreslog, at vi gjorde klar, og så pakkede vi kun/først kajakken, når der var opholdsvejr. Det var en aftale.

Der kom opholdsvejr, ret hurtigt endda. Det var helt klart Erik, der skulle drive teamet i gang. Jeg var klar til at hoppe i soveposen for at lede efter den forsvundne motivation.

Vi eller rettere mest Erik fik pakket os sammen, og vi var faktisk på vandet kl 07. Ud i en frisk modvind med fugt og støvregn i luften. Det var råkoldt, og kunne ikke rigtig få varmen i dag. Vi havde et mål om at nå de 45 km til næste lille by, Galena, en afstand der gjorde det lidt mere overskueligt – hvis vinden ikke blev kraftigere.

Vi var ikke alene på floden i dag, der var vildt meget “driv træ”. Det flød af sted i de baner, vi også gerne ville ligge – der hvor der var lidt medstrøm at hente, så vi krydsede mellem drivende kæppe, træstykker og enkelte hele træstammer.
Den høje vandstand havde været langt oppe på land og hente tidligere strandet træ ud igen.

Vi padlede langs den kuperede nordside af floden, og fik lidt forskellige fugle selskab, ænder, ørne, ravne og gæs. Og så så vi en rigtig fin ugle, der sad så fint på en gren ud over vandet og kiggede på os, da vi var inde i et mindre løb. Den var så dygtigt, så vi vendte om, padle opstrøms så vi kunne se den en gang til.

Først på eftermiddagen ankom vi til Galena, og lagde til i den sydlige ende af byen. Et par både med et filmhold fra Alaska og var klar til at gå på vandet. De skulle ud at fiske, og optage til nogle udsendelser om fiskeri, og det at være i naturen og efterlade den bedre, end da man kom. De kom fra et firma der hedder Jon Bakers Guide 4 Advantures (www.jbg4a.com).

Vi fik slået telt lige oppe på en lille græs-/parkeringsplads, hvis du skulle være i tvivl, så lå deres ellers fine bred nede ved floden under vand.
Vi havde ikke taget vand fra bækkene i dag, da vi forventede at kunne tage vand her i byen. Men vi blev klogere. Vandtanken lå 4 km væk herfra, og man skulle lige på kommune og købe poletter først. Men vi kunne købe vand i butikken 300 meter her fra. Vi besluttede at købe i butikken, og jeg gik derop. 18 dollar, altså tæt på ETHUNDREDEFYRRE KRONER for 8 liter vand i en dunk!? Og jeg skulle gerne bruge lidt mere. Jeg blev noget lang i ansigtet. Ekspedienten undskyldte prisen, og sagde at de ikke havde godt vand i nærheden af byen, og oplyste at jeg kunne hente vend en times gang derfra, jeg skulle bare lige omkring og købe poletter hos kommunen. Jeg spurgte om de alternativt havde et forslag til et af husene, jeg måske kunne købe lidt vand fra, men nej. Hun begynde at forklare mig vejen.

Hendes søn stod lidt længere tilbage og kiggede medfølende og forstående på mig. Han trådte frem og tilbød at køre mig derhen. Jeg takkede ja, og fik hentet vores vandposer i teltet.
Nicolas læser til daglig til automekaniker i Fairbanks, men var hjemme i Galena over sommeren og at arbejde og tjene lidt penge. Han var super sød at køre mig til kommunen, til vandtanken og en fin rundtur i byen. Han fortalte om byen, viste området der var blevet totalt oversvømmet i maj 2013, da isen isen havde sat sig fast og skabt en kæmpe dæmning lige kort efter byen. Mange huse var total skadede, og nye huse var bygget – nu på 2 meters stolper. Han fortalte om hans håb om bæredygtig fremtid for byen, og hans egen motivation for at skabe en god fremtid for byen og den store familie, han godt kunne tænke sig. Fedt at se hans engagement og høre om hans drømme.

Tilbage ved teltet fik vi en kort snak med endnu en af de lokale og Erik gik en tur i byen.

Nu er der hygge i teltet, og avislæsning for første gang på turen. Her i Galena har de så mange fly ind, at der sælges dagsgamle aviser fra Fairbanks.
Tine

Galena

Galena by opstod tilbage i 1918, som en handelsstation til de guldgravere, der var kommet til området. Det blev også en handelsstation for de lokale indianer- og eskimostammer, fordi hver sommer var der omkring 12 store fiskelejrer i området, hvor de kom flydende ned til, når sæson startede. Hurtigt begyndte de også at lægge vejen forbi Galena og handle.

Galena blev ved med at bestå igennem de næste mange år og under Anden Verdenskrig, flyttede det Amerikanske Flyvevåben ind, hvor de udbyggende landingsbanen og lavede en base her kaldet ”Galena Air Force Station”. Stationen blev yderligere udbygget i 1950’erne, som et forsvar mod Rusland.
Fra 1993 overgik basen til en stand-by status. Alt militær personale flyttede, den daglige drift stod nogle få kontraktarbejdere for, og militæret benyttede den så i kortere perioder. I 2010 lukkede man basen permanent.

I dag er Galena en af de større byer i området med omkring 500 indbyggere, og de har forsat en stor landingsbane. En stor del af byen fik omfattende skader i maj 2013, da isen på Yukon stoppede floden ude for Galena (også kaldet “ice jam”) og byen blev oversvømmet og de fleste huse tæt ved floden blev totalt ødelagt.
Galena bystyre har siden været meget gode til at skaffe midler og få en genopbygning i gang.
Galena har posthus, to butikker, en cafe, men også en bemandet politistation med 2 State Troppers og en pilot. Byen har også 3 skoler og er hovedbyen for hele området. Det er her mange af børnene fra de små samfund kommer på kostskole. Byen har mellem 150-200 børn ude fra. Den ene skole står for hjemmeskolen, og servicerer 3.500 børn rundt i området.
Ud over det er Galena by stop for mange af de store hundeslædeløb her oppe.
Som de andre byer her oppe, er det kun med fly eller båd, man kan komme her til.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Galena,_Alaska
• www.travelalaska.com/destinations/communities/galena.aspx

Dag/lejr: 57/48
Km/km ialt: 45,4/2335,5 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 52 meter
Vejr: 11-17 grader. Til morgen råkoldt. Lave skyer, let støv regn. Resten af dagen, skyet, meget lidt opklaring, enkelte dryp. Let til frisk vind fra nordvest.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River