Pludselig er det august, lidt underligt at tænke på, at vi har været så lang tid undervejs. Men vi kan også mærke at det begynder at lugte lidt af sensommer/efterår, da vejret skifter meget.

Dages delmål var den lille by Ruby. Vi padlede af sted i semitørjakker, fordi skyerne hang tungt over alt, men ellers var det igen stille. Morgenen føltes køligere, da fugten hang lidt i luften.

Det var ikke fordi der skete så meget mod Ruby, naturen var ok, vi så en enkelt bæver, lidt måger og hørte ravnen kalde over skoven. Et par enkelte laks stak hovederne op foran kajakken. Efter godt to timer, kom vi til Ruby. Ruby ligger ved nogle store flotte klipper, og er hævet naturligt højt over vandet. Det er den først by vi ser, der ligger naturligt højt. Ruby by ligger dels mod vandet, men også tilbage op og ind i terrænet. Bag ved skulle der gå en vej ind til mineområder 40-50 km mod syd.

Vi lagde til hvor mange af bådene lå og gik igen på skift en tur i byen. Tine gik først og efter 30 minutter var hun tilbage. Så kunne jeg gå. I det jeg gik kom en bil ned og jeg så en mand og ung kvinde stige ud, ned ved Tine.

Tine: Bilen var høflig at stoppe ved nedkørslen til bådområdet, der var ikke mere end et hjulsæts bredde mellem vandkanten og buskene på grund af den ekstremt høje vandstand. De to lokale skulle hen og kigge til deres båd 20 meter længere henne.
Vi hilste på hinanden, udvekslede et par høfligheder, da den unge kvinder kigget på kajakken og spørger hvor vi kommer fra? Vi har et lille dansk flag klistret på, og jeg svarer “Danmark”, hvorefter hun udbryder “hvor stor er lige sandsynligheden for, at man render ind i en dansker lige her?”…på klingende dansk.
Vi kunne kun være enige om, at sandsynligheden var meget lille, da antallet af danskere i Ruby de sidste mange år har været tæt på nul.
Regitze læser medicin i Odense, og bruger sin sommerferie her i Canada og Alaska. Hun holder af naturen og kan lide at gå på jagt, og ville gerne ud at opleve de lokales levevis. Regitze har holdt nogle ugers ferie, og er nu hos en famile i Ruby i 7 uger, hvor hun bor mod at hjælpe til med forskellige ting, der vedrører livet i et meget afsides samfund i Alaskas vildmark. Samtidig giver det også mulighed for at opleve det primitive og til tider rå liv i de små samfund, i Ruby bor ca. 160 indbyggere. Regitze havde da også kun været her i få dage, da en mand havde fået skåret benet op ved et slagsmål.
Regitze, når og hvis du har adgang til at læse med, må du meget gerne skrive en note om, hvad du laver i Ruby, og lægge et link til det sted, der formidler kontakter til den type ophold, hvis andre skulle blive inspireret.
Jeg stod efterfølgende og ventede på Erik, helt stille ved siden af kajakken og kiggede ud over vandet, da noget stort bevægede sig i vandet bare 20 cm på den anden side af kajakken. En bæver var på tur, og jeg tror, at vi begge blev lige forskrækkede, den var godt nok stor så tæt på, og den dykkede selvfølgelig med det samme, og kom først til syne et stykke længere ude.


Jeg gik rundt og så byen, der også havde mange forladte og faldefærdige huse. Ruby var lidt renere/ryddeligt omkring husene, men der stod forsat forladte maskiner og biler mange steder i buskene og ved husene.
Der var oven i købet en meget lille campingplads i den vestlige del af byen ned ved vandet, rigtig fin. Der var plads til 1-2 telte, bænke og et lille overdækket sted.

Jeg fandt butikken, men der var godt nok ikke mange ting. Jeg spurgte om vej til vandtanken (der er generelt ikke rindende vand i byerne), da vi tænkte vi lige så godt kunne fylde her. Den lå et stykke tilbage i byen. Jeg gik mig en god trave tur, der heldigvis førte mig gennem lidt af byen. Det lykkedes mig at finde vaskehuset og vandhentningsstedet, men havd var det? Der skulle kastes mønter i for at få vand, det har været gratis i alle andre byer og vaskehuset var aflåst, så jeg gik tilbage uden vand.

Efter vi begge havde set byen, padlede vi videre. Vi skulle tag en stor beslutning efter 4,5 km. Ville vi forsætte af hovede løbet af Yukon eller padle ned af Ruby Slough, en afstikker flod, der nok var 15 km længere, men noget mere tillukket og hårdere at padle. Vi har hørt den skulle være ok flot. Vi endte dog med at vælge den fra, da vi hellere ville følge hovedløbet langs det bjergrige mod nord. Samtidig er det er for tiden meget højvandet, så der er mange oversvømmelser. Så vi Ruby Slough ville med med stor sandsynlighed og som alle andre steder have vand helt op i buskene, så eventuelle dyr ikke ville være ved floden.

Vi nød turen videre og tog vand i et lille vandløb. En hvidhoved ørn gjorde os kort selskab, se billede. Da vi ville til at slå lejr lå alle flodbrederne og sten- og sandbanker igen i dag under vand, så vi padlede en lille time mere, før vi fandt et lille sted at slå telt, uden at gøre alt for meget skade på beplantningen. Se billede

Efter vi havde slået telt, kom der en del regn. Det er vildt så meget vand, der er kommet de sidste uger, og der kommer vand ned fra bjergene så mange steder langs Yukon.
Vi talte også med Gene tilbage i Fairbanks i dag, her går Tanana River helt op til deres hus.

Vi hygger os heldigvis i vores lille lejr her ved Yukon floden.
Erik

Ruby

Ruby, Yukon

Ruby var i starten et lille samfund af guldgravere, der havde fundet guld lige hvor byen er i dag i 1906. De havde deres hytter, telte og udstyr hvor de gravede.
Rygterne om guldet begyndte at sive ud og flere kom til. Men i 1910 kom der flere rygter om et stort guldfund 50 km syd for Ruby ved Long Creek, det startede en mindre guldfeber til området, og det førte til at selve Ruby som by opstod. Dampskibene kunne nu lægge til her og så folk fortsatte med at grave efter guld i området syd for byen.
I dag kan man også se guldaftrykket på navngivningerne af landskabet. Her er der (som i Dawson) også en Bonaza Creek, Eldorado Creek og Last Chance Creek.

Ruby blev en officiel by 13. januar 1912, opkaldt efter rubiner. Nogle af de første guldgravere troede, det var rubiner, der var i stenene, der var røde. Det var det bare ikke, men navnet og historien hang ved.
Byen toppede i årene efter med 3.000 indbyggere, der levede af at grave guld, forsyne guldgraverne og underholde guldgraverne. Man mener der var op til 5.000 personer i området i og omkring Ruby. I en kort årrække begyndte byen at være centrum for Alaska og true Fairbanks’ position som hovedby.

Men fra 1918 begyndte folk at fraflytte igen og Ruby mistede sin betydning. Mange af mændene var rejst lidt før, for at kæmpe i Første Verdenskrig og et skibsforlis dræbte mange af Rubys forretningsdrivende, da mange af dem var ombord på skibet Sophia, da det gik ned.
Det var måske et tegn, fordi store dele af byen brændte ned i 1929 og i 1931 tog en stor oversvømmelse resten af de gamle huse. Blot en lille del blev genopbygget.
Da Anden Verdenskrig kom flyttede de sidste indbyggere fra byen. Kort efter flyttede eskimoerne og indianerne fra de nærligge små samfund til byen, da der stod fine huse tilbage. Her fra fandt byen sit naturlige leje på omkring 200 indbyggere, som dog de senere år er faldet til omkring 160 indbyggere.
Senere er Ruby blevet kendt for fundet af den største guldklump fundet i Alaska. I 1998 blev der fundet en guldklump på 9.148 gram nær byen.
Vi kikker også
Erik

Kilde link:
• en.wikipedia.org/wiki/Ruby,_Alaska
• rubyalaska.info/

Dag/lejr: 56/47
Km/km ialt: 60,3/2290,1 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 52 meter
Vejr: 14-20 grader. Mest overskyet, korte perioder med sol. Lidt byger. Til aften regn. Svag til let vind, mest fra vest.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen