I dag kunne vi sove længe, vi sov helt til lidt over 7. Vi havde god tid til at spise morgenmad, læse og slappe af. Fordi her i Galena ville vores sidste depot ankomme med formiddags flyveren fra Fairbanks.
Tine: Hvis det var mig, der var chefredaktør i dag, havde I først skulle høre om dagens sjoveste oplevelse – Erik på lakse jagt med manchette. Nu nærmer vi os sengetid, men i disse minutter står Erik og laver spyd. Men det må vente til vi kronologisk, når der til :-)

I går indleverede vores gode ven Gene de to kasser i Fairbanks. Vi ringede til flyselskabet klokken 8 i morges og fik bekræftet, at kasserne var med på flyet og det var planlagt til at lande klokken 10.18.
Flyveren her til med Wright Air, flyver en rundtur fra Fairbanks, Galena, Koyukuk, Nulato, Kaltag og tilbage til Fairbanks. En dejlig let måde at få depot ud på.
Jeg gik i god tid de godt 3 km der over. Det er på den gamle Amerikanske militærbase de har kontor. Jeg var der 10.15 og fandt det lille kontor. Manden, der skulle modtage flyveren, stod og arbejdede på et lille værksted. Han tager i mod Wright Air’s flyvere alle ugens dage. Han arbejder nogle timer hver dag, og det er det.
Flyveren kom, der var ingen passagerer her til i dag, så han fik gods af flyet, og sendte andet gods med videre. Så kørte vi sammen tilbage, da han skulle på posthuset med pakker fra flyet, herligt jeg kunne få et lift.

Vi snakkede om hans jagt og liv. Han spurgte til vores tur, og hvilke oplevelser vi havde haft. Jeg nævnte alt muligt og nævnte også vores besøg på en Bible Camp. “Nåhh Roger, ham går jeg på jagt med” svarede han. Meget sjov så lille verdenen er her.

Vel i teltet igen, fik vi pakket alt maden i vandtætteposer, hældt fuel på dunke. Lidt sjovt og mærkeligt at det er sidste gang på turen, vi får depot. Før vi pakkede alt ned, spiste vi tidligt middagsmad.
Klokken 13.15 havde vi endeligt fået alt båret ned og pakket kajakken igen. Jeg havde været igennem et par tøjskift, fordi da vi pakkede var det køligt, men så kom solen lidt frem, og det blev noget varmere.

Vi padlede af sted og var begge indstillet på en dag i skyer og lidt ensartet, da floden er bred nu, og brederne er enten oversvømmede eller afskårne af isen. Efter en time, tog solen mere og mere over, der kom flotte skyer og landskabet blev super smukt, med små bjerge bag ved, flotte skovkanter, masser af drivtræ i vandet og flot stille vand. Det var en fornøjelse at padle i. Vi så igen flere ørne, ravne, endda 3 traner og masser af gæs, her kommer stor flokke ind, de er rigtig ved at samle sig, før de trækker væk her fra de næste måneder.
Jeg kan godt forstå den hvidhovedet Havørn, er amerikas national fugl, der er godt nok mange af dem, læs mere om dem nederst.

Da det var tid til at se efter lejr, kom vi til en dejlig ø, med masser af små sten, en helt perfekt lejr. Vi blev endda mødt af to ørne. Vel i land gik vi og hyggede os med at pakke ud i sol for en gangs skyld. Mens vi stod ved kajakken, kom der pludselig en mindre elg gående ud i vandet 100 meter fra os, vi kunne nyde den gik ud og svømmede over Yukon.
Senere kommer der to små ænder i en lille indsø lige bag teltet, jeg stod og lurede på, hvorfor de snakkede, men pludselig så jeg en ræv på den anden side 40 meter fra mig. Jeg fik fat i kameraet men den gemte sig, så fik aldrig noget godt billede.

Vi har hygget os i lejren og nydt den stille aften og meget flotte lejrplads. Jeg blev så kåd jeg har jagte en laks på det lave vand. Vi ramte ind i hinanden en del gange, men jeg kunne kun se den i det grumsede vand, når halefine kom op. Så fik den aldrig ramt. Lidt øv, hvis vandet var klarere, kunne jeg havde ramt den med min manchette.

Tine: Og her stoppede det ikke. Jeg stod ved vandkanten, da fiske ryg og finner kom op, og fisken kæmpede sig op mod strømmen. Jeg kiggede på dens kamp på det lave vand, og troede den ville være væk igen hurtigt. Men nej. Jeg kaldte på Erik, der først kom med kameraet, og så rendte i teltet efter manchetten.
Det var klasse underholdning at se Erik gå på blind-jagt med manchette i floden. Den første var han så tæt på at få ram på. Husk på, at der slet ingen sigt er i vandet, så selv om den rammer Erik flere gange på bare 15-20 cm vand, kan han ikke se, men kun mærke den. Vi blev stående lidt og kunne se på vandoverfladen, at der faktisk med få minutters mellemrum kom fisk svømmende op, dog lidt længere ude, så Erik fik mod på mere, og fik hurtigt skåret sig et fiskespyd.
Jagten fortsatte, og fisk og Erik har stadig været i nærkontakt, men fiskene er sluppet med skrækken, Erik er ikke helt tilfreds, og jeg er underholdt :-)
Det er virkelig fint her, og masser af fugleliv der passerer. Det hjalp gevaldigt på humøret i dag, at vi havde tørt tøj til i dag, solen kom frem og terrænet gav langt mere at se på, dejligt. Vi er langt over sengetid, men fiskeren har ikke givet helt fortabt endnu. Jeg er lidt spændt på, hvem der ellers bor på denne ø i nat, med alt det dyreliv vi har set her de seneste timer.

Endnu en fin dag på Yukon, dejligt forsat at blive overrasket.
Erik

Hvidhovedet havørn

Den hvidhovedet havørn har som navnet siger et hvidt hoved samt en hvid hale i voksen stadiet. Det hvide hoved adskiller den fra vores hjemlige havørn som ”nøjes” med den hvide hale.
Der er stor kønsdimorfi hos havørnen, hvor hunnen er 25% større end hannen, hvilket er et generelt træk hos rovfugle. Kropslængnde kan blive op til 102 cm med et vingespand på 230 cm og en vægt på op til 6,3 kg. Den er nationaldyr for Amerika

Levested og udbredelse: Hvidhovedet havørn, Bald eagle (på amerikansk) er en af to ørnearter, der findes i Canada og Alaska og sydpå til Mexico. Den findes ved store åbne vandflader med rigeligt føde og høje gamle træer til etablering af den store rede, som kan blive op til 4 høj, 2,5 meter i diameter og veje op til 1.000 kg. Rekorden for en rede er mere end 6 m høj, 2,9 meter i diameter og en vægt på 2.700 kg, hvilket er den største rede i træer bygget af noget dyr. Yngle lokaliteter er vandflader med en størrelse på ca 10 km2. Ørnene mod nord trækker sydpå om vinteren, mens de der lever sydpå er standfugle.

Føde: Hvidhoved havørn er en opportunistisk jæger, der dog mest lever af fisk (56%) , som den fanger med de krumme klør. Fugle kan udgøre op til 28% og pattedyr op til 14% af føden. I dyk kan den nå op på 120-160 km/t. Den hvidhovedet havnørn er den fugl der er registreret flyvende med det tungeste bytte, en 6,8 kg hjortekalv, men flyvehøjden har næppe været høj. Når der jages hare eller vandfugle kan flere ørne arbejde sammen. Dykænder dykker for at undslippe et angreb, og ørnen vil da lave gentagende angreb for om muligt at trætte byttet, så det til sidst bliver lettere at fange.

Ynglebiologi: Den hvidhovedet havørn bliver kønsmoden i 4-5 års alderen. De danner par generelt for livet, men fejler et par med at få afkom flere år i træk, er det set, at de splitter op og søger ny mage. Såfremt den ene dør, vil den anden søge sig en ny mage. Reden bruges i mange år, op til 34 år er kendt. Der lægges 1-3 æg på omkring 100 g og rugningen påbegyndes med det samme, hvilket er typisk for rovfugle og ugler. Dette giver en vis størrelsesforskel mellem ungerne der i tilfælde af knaphed på føde vil komme den største til fordel.
Kultur: Den hvidhovedet havørn indgår i mange indianske kulturer som budbringer mellem guder og mennesker og dens fjer, næb og klør ses hyppigt som vigtige symboler.
Thomas
Naturama, Thomas

Dag/lejr: 58/49
Km/km ialt: 26,3/2.361,8 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 43 meter
Vejr: 10-20 grader. Morgen overskyet, let regn og svag vind. Middag lidt opklaring, der blev bedre og bedre vejr. Eftermiddag og aften masser af sol og færre skyer, svag vind. Dejlig aften.
Pos: Se under ”GPS-kort” for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River